> ## Content Index > Fetch the complete content index at: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/llms.txt > Use this file to discover other available public pages before exploring further. # 300 traktorer, og ingen af dem kørte efter din sympati - URL: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/300-traktorer-og-ingen-af-dem-korte-efter-din-sympati/ - Published: 2026-09-01T16:44:17.000Z - Updated: 2026-09-01T16:44:17.000Z - Description: Hele landet læste tirsdagens traktordemonstration som landbruget mod resten af os. Det var noget andet: et opgør om, hvem der har ret til at tale på erhvervets vegne. Den kamp er Landbrug & Fødevarer ved at tabe. - Author: Jonas Rugaard - Tags: Analyse Tirsdag morgen holdt Sjælland stille. 300 traktorer og over 1.000 landmænd kørte mod Christiansborg, motorvejene sandede til, og pendlerne fik besked på at køre tidligt eller lade bilen stå. Reaktionerne vælter ind, og de handler ikke om trafik. Den almene tolkning er, at landbruget demonstrerede mod klimaet — for retten til at blive ved. Der ligger hele kommunikationsproblemet. Det, deltagerne selv oplevede som en pligt til at møde op, blev modtaget som et krav om lov til at fortsætte. Og billedet hjalp ikke. Når man i forvejen ligger tyndt på klimadagsordenen, vinder man ingenting ved at trille 300 dieseltraktorer ind gennem en hovedstad. Det gælder også maskinen selv. En moderne traktor er GPS-styret, har 300 hestekræfter, koster som et parcelhus og har aircondition og kopholder. Den er det mest fuldendte udtryk for den industrialisering, der har flyttet landmanden længst væk fra jorden. På skiltene står, at landmændene kender naturen, fordi de er i den hver dag. Det står på en maskine, hvis hele pointe er, at man ikke behøver at være det. Så langt er dommen nem: dårlig kommunikation. Men den bygger på en antagelse om, at demonstrationen var henvendt til os. Det var den ikke. Den var heller ikke henvendt til Christiansborg. Det, der rullede gennem København tirsdag, var en magtkamp inde i landbruget selv. ## To hold Bag kortegen stod ikke Landbrug & Fødevarer, men Bæredygtigt Landbrug og bevægelsen Oprør fra Landet. L&F holdt deres eget arrangement dagen før: krisemøde i Odense med 4.500 tilmeldte og bilhorn til ministeren. De har været på kollisionskurs længe. Allerede i december skrev Effektivt Landbrug på lederplads om [et åbent opgør med L&F](https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/leder/118425/staerke-kraefter-blaeser-til-opgoer-med-l-f-s-varetagelse-af-landbrugets-interes?ref=copenhagen-review-of-communication.com), ført af Bæredygtigt Landbrug, FødevareDanmark, Agerskovgruppen og flere kvægavlerforeninger — tilsammen omkring 5.000 virksomheder og 70 procent af landbrugsarealet. En af dem opsummerede stemningen som "L&F – forrådt og fortabt". Hvordan udfordrerne selv ser forskellen, kan man læse [på deres hjemmeside](https://blb.dk/2021/01/landmand-bak-nu-op-om-baeredygtigt-landbrug/?ref=copenhagen-review-of-communication.com). I et indlæg fra 2021 opfordres landmænd til at bakke op om Bæredygtigt Landbrug, fordi foreningen tager "de opgør, som ingen andre tager" — og fordi L&F's formand dengang ikke ville bakke op om traktorprotesterne, men tog et møde med statsministeren i stedet. Der ligger hele forretningsmodellen. Et møde med statsministeren, eller en traktor på Slotspladsen. Vælg selv. ## Vareprøven Set på den måde er tirsdagens kortege ikke et forsøg på at flytte et flertal. Det er en vareprøve. Der blev kørt busser til København — 900 med Bæredygtigt Landbrug, 2.000 mere med Oprør fra Landet. Man behøvede ikke en traktor for at være med. På scenen stod Inger Støjberg og Morten Messerschmidt, og bagefter blev demonstranterne stående og fulgte Folketingets andenbehandling på storskærm ude på Slotspladsen. Det er ikke lobbyisme. Det er fanzone. To dage senere kom der faktisk en indrømmelse. [En tillægsaftale mellem syv partier](https://mgtp.dk/nyheder/2026/sep/groentsagsproducenter-undtages-fra-ny-kvaelstofregulering-i-2027?ref=copenhagen-review-of-communication.com) fritager grøntsagsproducenterne fra den nye kvælstofmodel i 2027\. Loven vedtages torsdag som planlagt. Man kan sagtens kalde det en sejr, men den er ikke demonstranternes. Gaden leverede en stemning. Bordet leverede en undtagelse. ## Hvorfor L&F taber L&F forsøger at gøre to ting på én gang. De satte allerede i 2019 [mål om klimaneutrale fødevarer i 2050](https://www.altinget.dk/klima/artikel/landbruget-lancerer-maal-om-klimaneutrale-foedevarer-i-2050?ref=copenhagen-review-of-communication.com), de var hovedarkitekt bag den grønne trepart, og deres klimaprogram handler om pyrolyse, genetik, robotter og enzymer. Samtidig skal de forsvare hvert eneste medlem mod hver eneste konsekvens af netop den omstilling. Det er ikke en klemme, man kommunikerer sig ud af. Man kan ikke køre imagekampagne for et erhverv, der står midt i et sammenbrud — og forsøger man, ruller der 300 traktorer gennem hovedstaden og modbeviser kampagnen samme dag. Klemmen er også selvforskyldt. EU's vandrammedirektiv, som er grundlaget for, at der overhovedet skal handles, har været kendt i mere end tyve år. Erhvervet, organisationerne og politikerne har vidst, hvad der kom — og brugt tiden på at udskyde opgøret frem for at forberede medlemmerne på det. Dertil kommer, at de har skrevet under. Man kan ikke demonstrere mod en lov, der udspringer af en aftale, man selv har forhandlet. Fordømmer de demonstrationen, står de på politikernes side. Bakker de op, mister de pladsen ved bordet. De valgte tavshed, og tirsdag optrådte de hverken som arrangør, deltager eller kommentator. Det er ikke en position. Det er fraværet af en. Og der ligger den egentlige forskel. Bæredygtigt Landbrug er tydelige. De har valgt side, og alle ved hvilken — også selvom foreningen har lånt sit navn fra modparten. L&F har ikke valgt, og det kan høres i alt, hvad de siger. I en konflikt vinder den tydelige over den afbalancerede, hver gang. Bæredygtigt Landbrug har ingen af de problemer. 3.000 medlemmer, ingen forbrugerbrands, ingen plads at miste. En sur pendler koster dem ingenting. Den samme pendler er en post på L&F's regnskab, for det er dem, der skal sælge smørret i Netto og sidde over for en minister til foråret. Det er en billig krig at føre, når regningen sendes videre. Og medlemmerne er ikke naive. De ved udmærket, at noget skal ændres. De mener bare, det skal ske på andre præmisser og i et andet tempo, og det er ikke en opsigtsvækkende holdning. Man finder heller ikke mange fiskere, der er begejstrede for kvoter. ## Rækkefølgen Der er en gammel huskeregel i krisekommunikation: ryd op, tag ansvar, lov ikke mere end du kan holde. Det svære er rækkefølgen. L&F fortæller gerne om klimaaftryk per kilo, om frøeksport, om teknologi, og tallene er ikke forkerte. Men troværdighed er sekventiel. Anerkendelse først, præstation bagefter. Kommer præstationen først, hører folk ikke fremskridt. De hører bortforklaring. Der findes et dyrt eksempel inde i familien. Da Danish Crown markedsførte den "klimakontrollerede gris", endte kampagnen med at [blive kendt vildledende ved landsretten](https://www.dr.dk/nyheder/penge/danish-crowns-brug-af-klimakontrolleret-gris-i-kampagne-var-vildledende-markedsfoering?ref=copenhagen-review-of-communication.com). Ambitionen fejlede ikke noget. Rækkefølgen gjorde. Det gælder også indadtil, og det er dér, det for alvor gør ondt. Man kan ikke sælge en fortælling om et moderne erhverv til omverdenen, hvis ens egne medlemmer ikke har skrevet under på den. Så rådet er ubehageligt: tag kampen derhjemme, før du tager den udadtil. Sig de ting højt, der gør ondt indadtil — at iltsvindet er virkeligt, at ikke alle bedrifter skal reddes, at en del af kritikken er berettiget. Prisen er kendt på forhånd. Bæredygtigt Landbrug står klar til at samle enhver op, der føler sig svigtet. Men alternativet er den rolle, der ellers er tilbage: en organisation, der aldrig siger noget ubehageligt til sine egne. Den hedder talerør, og den er allerede besat af nogen, der er billigere og højere. ## Til sidst Og så er der det spørgsmål, ingen af parterne stiller: hvilken fødevareindustri vil vi egentlig have? [To tredjedele af produktionen](https://lex.dk/dansk%5Flandbrugseksport?ref=copenhagen-review-of-communication.com) går ud af landet. Vi kan godt beslutte, at vi ikke vil producere grise, men så bliver de produceret et andet sted, og næppe renere. Enten betaler vi mere for kødet, og så foregår klimakampen ved køledisken i Netto og ikke på Slotspladsen. Eller også får vi Vejle Fjord ren en tid og sender regningen videre til nogen, vi ikke kigger efter. Måske skal halvdelen af erhvervet lukke. Det er det samme tal, demonstranterne råbte op om tirsdag, bare vendt om. Det, der lignede en landbrugsdemonstration, var en magtkamp i egne rækker. Bæredygtigt Landbrug har valgt side. L&F har forsøgt at stå to steder på én gang, og tirsdag blev det synligt, at det ikke lader sig gøre. Landbrugets største problem er ikke, at Danmark har vendt sig mod erhvervet. Det er, at ingen længere ved, hvem der taler på dets vegne.