Ældre Sagen søger en presserådgiver til politisk kommunikation

Har du erfaring med at sætte vigtige samfundsagendaer og formidle holdninger til pressen? Tænker du proaktivt og strategisk? Og har du god forståelse for, hvordan sociale medier spiller sammen med presse? Så er du måske den kollega, vi søger i Ældre Sagen.
Ældre Sagen har stor synlighed i medierne. Vi vil gerne styrke vores position og øge vores indflydelse på vigtige strategiske dagsordener. Vi har derfor brug for en udadvendt konsulent, der har erfaring med presse og politisk kommunikation, og som kan være med til at drive det proaktive pressearbejde.
Om jobbet
Stillingen er placeret i Kommunikationsafdelingen, hvor du bliver en af i alt 25 kolleger, som arbejder med presse, kommunikationsrådgivning, digitale kanaler, podcast og medlemsblade. Du refererer til underdirektøren for Kommunikation.
Vi arbejder strategisk og bestræber os på at planlægge kommunikationen i sammenhæng og på tværs af vores kanaler. Du skal først og fremmest arbejde med presse og politisk indhold på sociale medier, hvor du bibringer erfaring og netværk.
Dine konkrete arbejdsopgaver bliver:
- Udvikling og eksekvering af presseindsatser i samarbejde med fagkonsulenter og kolleger i afdelingen – proaktiv presse
- Strategisk rådgivning af de politiske fagkonsulenter – både ift. konkrete pressesager og ift. politisk kommunikation på forskellige kanaler.
- Holde vores hjemmeside ajour på de politiske emner
- At udvikle pressestrategi i tæt samarbejde med dine kolleger
- Presseberedskab og udbygning af netværk blandt danske medier
- Beredskabspapirer til at håndtere kommentarspor på politiske temaer på sociale medier
- Udarbejdelse af indhold til LinkedIn (corporate)
- Pressevagter, hvor du skal håndtere pressehenvendelser
Hvem er du?
Du har erfaring med presse og politisk kommunikation, fx fra en politisk ledet organisation, et parti, ministerie, bureau eller lignende – meget gerne kombineret med erfaring fra en nyhedsredaktion på et større medie.
Du kan det journalistiske håndværk, og at du er vant til skrive, vinkle og formidle budskaber klart og tydeligt. Du skal have strategisk forståelse for kommunikation og kan tænke bredere end presse og på tværs af kanaler. Måske kender du ovenikøbet kravene til succesfuldt indhold på sociale medier som Facebook og LinkedIn.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig have udprægede samarbejdsevner og kunne pleje dit ”interne” netværk med fagkonsulenterne. Som person trives du med højt tempo, er en god kollega, og du har stor arbejdskapacitet.
Det er vigtigt, at du er afklaret med, at din opgave ikke er at udvikle Ældre Sagens politik – din opgave er at formidle den og sætte den på dagsordenen. Derfor skal du også have strategisk forståelse for kommunikation og kunne se sammenhængen mellem alle vores kanaler, kunne prioritere mellem dem og have forståelse for de forskellige processer til de forskellige kanaler.
Hvem er vi?
Du bliver en del af en afdeling, som har humor og som værdsætter sparring og samarbejde. Vi er meget engagerede i vores arbejde og sætter stor ære i det, vi laver. Vi er optaget af at levere gode produkter og resultater i fællesskab. Selvom vi har travlt, er der altid plads til et godt grin og en sjov kommentar. Du får en hverdag, hvor ingen dag ligner den foregående, og hvor der er god mulighed for selv at præge og tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden. Du kommer ind i en organisation, som er udviklingsorienteret, og som vil gøre en forskel i den gode sags tjeneste.
Information og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Maria Luisa Højbjerg på tlf. 3396 8621 eller via mail på mlh@aeldresagen.dk
Ansøgning og CV, bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem.
Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.
Vi skal have din ansøgning senest den 5. marts 2025, og vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 13. marts 2025.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold.
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har mere end 1 million medlemmer, 215 lokalafdelinger og 20.000 frivillige samt et sekretariat med 160 medarbejdere.