Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

Ældre Sagen søger en studentermedarbejder til sociale medier

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Ældre Sagen søger en studentermedarbejder til sociale medier

Er du god til at tale med forskellige mennesker? Og ønsker du erfaring med sociale medier? Så er det dig, vi søger som studentermedhjælper til support af sociale medier til Ældre Sagens frivillige lokalafdelinger. 

Facebook er en vigtige kanal i Ældre Sagens kommunikation og i dialogen med vores 1 million medlemmer. Mange af vores 215 lokalafdelinger har en Facebookside/-gruppe, hvor de kommunikerer om deres lokale aktiviteter og arrangementer. 

Som SoMe-studentermedarbejder kommer du til at yde support til Ældre Sagens frivillige i lokalafdelingerne og hjælpe dem i arbejdet med deres tilstedeværelse på sociale medier, primært Facebook. Derudover kommer du også til at bidrage til det daglige arbejde på en række af vores SoMe-platforme. Det sker i tæt samarbejde med vores SoMe-manager og andre medarbejdere i afdelingen.

Det får du erfaring med
Dine opgaver bliver primært:

  • At yde support om Facebook til Ældre Sagens frivillige (primært via telefon eller Teams)
  • At vejlede og undervise frivillige i at bruge Facebook som kommunikationskanal 
  • At svare på spørgsmål til frivillige via vores egen Facebookgruppe for frivillige Facebookredaktører
  • At vedligeholde vejledninger 
  • At bidrage til webinarer om Facebook for frivillige

Hvem er du?
Vi forventer, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for digital kommunikation eller lignende. Du skal have interesse og grundlæggende forståelse for sociale medier og særligt Facebook – fx at du kender forskellen på Facebooksider og -grupper, hvordan man sætter dem op og gør dem brugervenlige, opsætning af indhold og annoncering, statistik m.m. 

Da det er en supportfunktion, er det vigtigt, at du er tålmodig og god til at lytte og tale med forskellige mennesker. Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver, og at du har stor lyst til at lære mere om sociale medier.

Hvem er vi? 
Du bliver en del af Kommunikationsafdelingen i Ældre Sagen, hvor vi har højt til loftet, møder hinanden med humor og nysgerrighed, og hvor vi værdsætter teamånd, sparring og samarbejde. Du får dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og arbejdsområder, som leverer produkter og resultater i fællesskab. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af den sag, vi kæmper for.

Vilkår
Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, men med forventning om gensidig fleksibilitet ved spidsbelastnings- og eksamensperioder. 

Stillingen er en studenterstilling med ansættelsesstart 1. maj 2025. Du vil referere til souschefen i kommunikationsafdelingen og blive en del af en afdeling med ca. 25 kollegaer.

Arbejdspladsens placering er på Ældre Sagens hovedkontor på Snorresgade på Islands Brygge i København. 

Information og ansøgning 
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kommunikationsrådgiver Jeanette Hedegaard på tlf. 2483 8420 eller via mail på jeh@aeldresagen.dk

Ansøgning og CV, bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem. 

Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.

Ansøgningsfrist er den 11. marts 2025 og vi holder samtaler fredag den 21. marts 2025.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn og etnisk tilhørsforhold. 

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har mere end 1 million medlemmer, 215 lokalafdelinger og 20.000 frivillige samt et sekretariat med 150 medarbejdere.

Søg stillingen her

Copenhagen ROC profile image
af Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere