> ## Content Index > Fetch the complete content index at: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/llms.txt > Use this file to discover other available public pages before exploring further. # Bliv dus med skovens fugle - URL: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/bliv-dus-med-skovens-fugle/ - Published: 2026-08-18T09:08:10.000Z - Updated: 2026-08-18T09:08:10.000Z - Description: Der står en kikkert på skrivebordet hos flere og flere kommunikationschefer. Ikke som pynt. Den skal med i weekenden, ud i Utterslev Mose, ned langs Vestamager, ind i den samme kratbevoksning som i sidste uge og i ugen før. - Author: Timme Bisgaard Munk Anders K. Sørensen er selv pr-rådgiver, og han har skrevet en bog om fugle, "Birding". Siden den udkom, har han fået mails fra en gruppe, han kender indefra, men ikke havde regnet med at høre fra på den måde. Ikke ornitologer. Kommunikationsfolk. Bureaufolk, pressechefer, folk der lever af opmærksomhed og er ved at opdage, at de ikke har mere af den tilbage til sig selv. [All the Cool Kids Are BirdingA younger crowd is flocking to a hobby once dominated by retirees—and transforming it along the way.![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/icon/apple-touch-icon-default-b504d70343a9438df64c32ce339c7ebc-0d7f190a-6cd6-4a18-b278-63227b37234d.png)The AtlanticRachel Gutman-Wei![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/thumbnail/original-0d6d8733-49cd-4b85-a54a-0bd4891a6bb0.jpg)](https://www.theatlantic.com/health/2026/07/birding-millennials-genz/687910/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) "Først undrede det mig. Nu synes jeg, det er den mest logiske ting i verden. Fuglekiggeri gør nemlig præcis alt det, jeres fag ikke længere kan finde ud af," siger Sørensen. [Is Bird Watching Cool Now? Maybe. Is It Healing? Definitely“I’d join my parents – keen birders – on their countryside rambles, stealthily walking along the Sussex Downs, praying my goth friends wouldn’t see me doing something so mortifyingly tame,” Olivia Jordan Cornelius recalls. “Now, birdwatching has been dubbed a ‘hot girl hobby’.”![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/icon/favicon-f7803fd8-7219-4224-90d6-0470ee728866.ico)British VogueOlivia Jordan Cornelius![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/thumbnail/Vogue-121225-credit-WENQINGAO-REVEN-LEI-232ddfa9-7c88-4799-8ada-90839400739f.jpg)](https://www.vogue.co.uk/article/birdwatching-cool?ref=copenhagen-review-of-communication.com) **Det begynder i hækken, ikke over skoven** "Min egen vej tilbage til fuglene gik ikke gennem havørnen. Den kom senere, og den er stadig et chok hver gang, den løfter sig over skoven med de brædder af vinger. Men det, der forandrede noget, var spurvene i hækken," fortæller han. Vejen tilbage havde også en mere jordnær årsag. "Jeg kalder det selv mejsealderen," siger Sørensen. "Ikke midaldrende, mejsealderen. Børnene var fløjet fra reden, no pun intended, og for første gang i mange år havde jeg pludselig tid til at finde mig selv igen. Kærligheden til fuglene havde jeg egentlig haft siden jeg var barn. Den var bare begravet under tyve års deadlines og kundemøder." Vi er blevet fremmede over for det sted, vi bor. Vi kender terminal B i Kastrup bedre end mosen otte hundrede meter fra hoveddøren. Vi kan finde rundt i tre streamingtjenester og nul vandhuller. Vi ved, hvornår S-toget kører, og ikke hvornår solen står op. Fuglekiggeriet vender det om, og det gør det på den mest udramatiske måde, man kan forestille sig: ved at du kommer det samme sted hen igen og igen. Samme sti. Samme siv. Samme tidspunkt i lyset. Første gang ser du ingenting. Tiende gang ved du, at der sidder en gærdesmutte i det hjørne, og at den er der næsten altid. Femtende gang bemærker du, at den ikke er der, og det betyder noget for dig. Det er dér, det sker. Gentagelsen er ikke kedsomhed. Gentagelsen er kuren mod at være fremmed i sit eget nabolag. Du får ikke natur som destination, du får den som adresse. Og du behøver hverken flybillet, fridage eller udstyr for at få den. "I et fag, hvor alt skal være nyt, først og disruptivt, er der noget nærmest oprørsk over en interesse, der belønner dig for at komme det samme sted hen tusind gange," siger Sørensen. **Der er ingen deadline, og det er hele pointen** Så er der uret. Eller manglen på et. Fuglekiggeri er drift, jagt og søgen på én gang, og det er formentlig den eneste hobby, hvor man kan investere fire timer, komme hjem med ingenting og alligevel synes, det var en god formiddag. Man kan stå i tre timer og se ingenting. Man kan stå i tre minutter og se en isfugl skyde forbi som et stykke afrevet himmel. Ingen kan sælge dig den oplevelse på forhånd. Ingen kan garantere den, optimere den eller pakke den ind i et forløb med tre moduler og et diplom. **Ingen skal godkende isfuglen** Der er også noget ved kontroltabet, som burde gøre k-folk utilpasse, men gør det modsatte. Man er vant til at eje kanalen, style budskabet og godkende billedet, inden det går ud. I fuglekiggeriet er man hverken afsender eller modtager. Man er bare til stede, når isfuglen vælger at flyve forbi. Eller ikke. Det er også derfor, teknologien for alvor har åbnet hobbyen op de seneste år. Ikke fordi den styrer oplevelsen for dig, men fordi den fjerner det, der plejede at stå i vejen for den. Apps lytter med og fortæller, hvad der lige sang i buskadset, uden at man først skal lære fire hundrede fuglestemmer udenad. Andre birdere deler i realtid, hvad de har set, samme morgen, samme mose. "Digitalisering har været en kæmpe gave til fuglekiggeri," siger Sørensen. "Nu er det blevet så meget lettere og sjovere at finde fugle. Teknologien har åbnet hobbyen op og gjort den tilgængelig for mange flere. Så at sige demokratiseret hvem der kan se og spotte hvad. Nu er der så at sige nul adgangsbarriere for at komme ud og få en god fuglekigger-oplevelse. Vi er nået til bird watching as a service." Pointen er ikke, at appen arbejder for dig. Pointen er, at den samme slags teknologi, som normalt stjæler k-folks målgruppers opmærksomhed for dem, denne ene gang bruges til at give deres egen tilbage. Det sker ikke ret tit. Nyd det, mens det varer. **Pamela Anderson kigger også** I mange år var fuglekiggeri den hobby, man nævnede lavmælt til en frokost, hvis man overhovedet nævnte den. Sådan er det ikke længere. "Som hobby er den hot as ever," siger han. "Selveste Pamela Anderson er blevet fuglekigger, og hun er blot toppen af en hel kendis-fuglekigger-hær." Han har ret. Pamela Anderson lancerede i 2024 streamingkanalen EarthDay 365, viet næsten udelukkende til dyreliv og fuglekiggeri, med forklaringen om at hun ville "skabe noget for mennesker med en dyb forbindelse til naturen". Super Bowl-vinderen Sam Darnold og popstjernen Ariana Grande er begge dokumenterede brugere af app'en Merlin, som lader dig identificere en fugl på lyden alene, en slags Shazam for kvidder. Det amerikanske Audubon Society havde ti fugleklubber på collegecampusser i 2019\. I dag har de 117. Selv British Vogue har taget bestik af det. Under overskriften "Is Bird Watching Cool Now? Maybe. Is It Healing? Definitely" behandler magasinet fuglekiggeri som en kulturel bevægelse, ikke en pensionisthobby med et par unge udøvere som undtagelsen. "Den rammer tidsånden, fordi det er en hyggelig, social og kontemplativ hobby, langt mere underspillet og mindre egoistisk end triatlon eller maraton, som er plaget af den her 'se mig'-feeling," fortsætter Sørensen. "Birding er det modsatte. Det er den personlige naturfordybelse, som er i centrum. Tidsåndens tegn er, at vi er ved at genfinde naturen i os selv og blive dus med skovens dyr. Her er fuglen noget af det første, vi ser." For k-folk er det en påfaldende kontrast. Faget måler værdi i rækkevidde, engagement og synlighed. Fuglekiggeriets nye popularitet er en bevægelse, der vinder tilhængere, uden at nogen af dem behøver vise det frem for at få noget ud af det. Den sælger sig selv på fravær af publikum. Ikke på tilstedeværelsen af et. **Slægtningen på altankassen** "Det, jeg aldrig har kunnet forklare ordentligt, hverken til mine læsere eller mig selv, er, hvorfor det føles så meget større end en hobby," siger Sørensen. Den amerikanske filosof Donna Haraway har brugt et helt forfatterskab på at insistere på, at vi mennesker aldrig har levet alene på denne planet, og at vi bliver nødt til at "gøre slægtskab", make kin, som hun kalder det, på tværs af arter. Det lyder akademisk, indtil man står med en kikkert for øjnene og kigger på en musvit, som rent faktisk er en direkte efterkommer af theropod-dinosaurerne, den eneste gren af dyrefamilien, der overlevede meteoren, mens resten uddøde. Det er ikke et billede. Det er biologi. "Det handler om at forbinde sig med naturen og det, som kom før og kommer efter vores liv, ligesom alt levende," siger Sørensen. "Det handler om alene-tid, hvor man kan meditere i naturen og finde ro fra alverdens skærme og stress." For k-folk er det måske den vigtigste pointe af dem alle. Ikke som pause fra noget vigtigere. Som det vigtigste, der er tilbage, når alt det andet er skåret væk. **Derfor står der en kikkert på skrivebordet** Det er ikke tilfældigt, at det er kommunikationsfolk, der skriver til Sørensen. Han er selv en af dem. De er dem, der bedst ved, hvad det koster at have solgt sin egen opmærksomhed væk. Én kampagne, ét opslag, ét kundemøde ad gangen. Fuglekiggeri er ikke endnu et selvudviklingsprojekt, man skal måle på. Det er det modsatte af k-faget, og det er præcis derfor, det virker. **Fem gode råd, hvis du vil i gang** Du skal ikke bruge penge eller ferie på det. Her er, hvad der faktisk skal til. Begynd i hækken, ikke i fjeldet. Du behøver ikke en havørn eller en tur til Norge. En gærdesmutte i baghaven er nok til at starte med. Det er gentagelsen, der gør arbejdet, ikke det eksotiske. Download en app og lad den lytte for dig. [Merlin og lignende identificerer fugle på lyden alene.](https://merlin.allaboutbirds.org/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) Du behøver ikke lære fuglestemmer udenad, før du tør gå ud. Vælg ét sted, og bliv ved med at komme der. Samme sti, samme tidspunkt, gerne hver uge. Det er først på tiende besøg, det begynder at give mening. Gå uden mål. Sæt dig for ikke at nå noget bestemt. Ingen liste, intet artstal at ramme. Det er selve modsætningen til alt andet i din kalender, og det er pointen. Fortæl ingen om det, i hvert fald ikke først. Lad det være dit, før det bliver endnu et projekt, du skal vise frem.