Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

Digital Community Manager

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Digital Community Manager

BLOXHUB er en førende innovationshub inden for bæredygtig byudvikling. Vi har ambitiøse mål og vil være det sted, man globalt søger mod for at tilgå den nyeste forskning, øge sin innovationsevne og skalere sin forretning inden for bæredygtig byudvikling.

Vi søger en digital community manager, der kan stå i spidsen for den langsigtede udvikling, implementeringen samt den daglige drift af en ny digital medlemsplatform, der har til formål at understøtte vores aktivitetsporteføjle samt knytte vores medlemmer bedre sammen, især da vores medlemsbase vokser internationalt.

 

Platformen vil understøtte både medlemsaktiviterer samt vores egne aktiviteter. Disse initiativer skal løbende udvikles i et tæt samarbejde med BLOXHUB teamet og vores medlemmer med dig som facilitator og projektleder. Stillingen er forankret i vores kommunikationsafdeling, der samarbejder på tværs af alle vores forretningsområder.

BLOXHUBs opgave er at skabe forretningsmuligheder mellem danske og udenlandske virksomheder; enten som led i danske virksomheders vækst internationalt eller som led i udenlandske virksomheders samarbejde med danske aktører i Danmark.

 

Dine primære arbejdsopgaver

●      Udvikling, planlægning og projektledelse af formater og indhold til den digitale platform.

●      Daglig drift af den digitale platform, der sikrer, at vi skaber et relevant og inspirerende mødested, hvor medlemmer og samarbejdspartnere kommer igen.

●      Øge kendskabsgraden af BLOXHUB ydelser og BLOXHUBs økosystem med det mål at øge kendskabet til BLOXHUB nationalt og internationalt

●      Koordinering af aktiviteter med BLOXHUBs team

 

Din profil

Vi forestiller os, at du …

●      Har en baggrund med min. 10 års erfaring inden for digital community management.

●      Har erfaring med udvikling og drift af digitale formidlingsformater.

●      Kan lede og styre projekter og har dokumenteret faciliterings- samt projektledelseserfaring.

●      Har erfaring med at skabe engagement og fastholde digitale brugere, så platformen kontinuerligt er aktiv.

●      Kan spænde mellem at se udviklingsmuligheder og eksekvere den daglige drift.

●      Er god til at kommunikere.

●      Er flydende i både dansk og engelsk

●      Vægter samarbejde højt og trives i tværgående samarbejder med andre faggrupper

 

Vi tilbyder

Et spændende job i Nordens stærkeste faglige netværk og kontorfællesskab for bæredygtig byudvikling, som er placeret i BLOX-bygningen på havnefronten i hjertet af København.

BLOXHUB er en innovationshub, der blev stiftet i 2016 og har til formål at understøtte innovation og partnerskaber inden for bæredygtig byudvikling. Vi har omkring 370 medlemsvirksomheder og driver samtidig et kontorfællesskab med ca 1000 lejere. Vores primære medlemsmålgruppe er arkitekter, ingeniører, tech-folk, materialeudviklere, bygherrer, embedsmænd, forskere og andre, der arbejder med at skabe gode løsninger til fremtidens byer.

 

BLOXHUB har pt. 30 fastansatte medarbejdere, der arbejder tæt sammen i et dynamisk arbejdsmiljø med en flad organisation og et højt tempo.

 

Se mere om BLOXHUB

 

Arbejdsstedet er BLOXHUB, Bryghuspladsen 8, 3. Sal, 1473 København K.

Spørgsmål kan rettes til Timme Bisgaard Munk,  som varetager rekrutteringen på vegne af BLOXHUB, på mail: timme@copencom.dk eller telefon: 2557 2132

 

Interesseret?

Så send en kort ansøgning og CV senest 12. januar 2025
på mail: timme@copencom.dk

Copenhagen ROC profile image
af Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere