Djøfbladets hadeordshitliste 2026: Et opgør med corporate BS, følesprog og dårligt dansk

Af Mikkel Toxvig, kommunikationsrådgiver i LEAD+

For tredje gang kårer Djøfbladet det mest belastede og belastende udtryk, vi hører rundtom på de danske kontorer. Næsten 500 ord blev nomineret, 19 udvalgte kappedes om den lidet flatterende titel, og nu er fintællingerne i gang, inden vinderen offentliggøres i starten af oktober.

Her er 19 irriterende udtryk på jobbet – stem på det værste

Djøfbladets læsere har sendt os hundredvis af bud på, hvad der er det mest belastende ord på jobbet. Nu kan du være med til at vælge, hvilket der skal kåres som det allerværste i 2026.

DjøfbladetMikkel Arre

Men hvad fortæller listen om kontorsprogets tilstand herhjemme?

Først og fremmest, at selvom kåringerne skaber medieopmærksomhed, ændrer de tilsyneladende ikke specielt meget. Mere end halvdelen af de 19 udtryk har allerede været nomineret tidligere, fx optræder rejse, der var det absolut mest forhadte ord i 2022, stadig, og det samme gør spille hinanden gode, der fik andenpladsen i 2024.

De mange gengangere tyder på, at hadeordshitlisten nærmere er, hvad man kan kalde for stemmesamlende end stemmeflyttende retorik. Så de sprogbrugere, der i forvejen er særligt sensitive over for forhadte modeord, får et tiltrængt forum, hvor de kan stå sammen i fælles fordømmelse, mens de, der er mindre irriterede over sprogets klichefyldte former, tilsyneladende fortsætter som hidtil. Kommentarsporet til Djøfbladets kåringer afspejler da også begge poler: På den ene side har vi dem, der gerne vil stemme på alle 19, på den anden side befinder kritikerne sig, der mener, at konkurrencen er irrelevant.

Fra rejser til følelser

Så hvad kan alle vi, der netop er særligt sprogsensitive – og rådgiver andre om deres kommunikation – gøre for, at listen får større virkning?

Vi kan lægge ud med at inddele listen i kategorier. De enkelte ord eller udtryk er i den sammenhæng mindre vigtige. Langt mere interessant er det at undersøge, hvad de 19 udvalgte er symptom på. For selvom listen indeholder mange gentagelser fra tidligere, ændrer symptomerne bag sig.

Da Djøfbladet lavede den første kåring i 2022, var det gennemgående tema trætheden over en påtaget positivitet på arbejdspladserne. Medarbejderne orkede ikke at høre hverdagens knokleri omtalt som en spændende rejse, tvangspolere problemer om til udfordringer, gøre stressende arbejdsforhold til et personligt anliggende med kravet om at være omstillingsparat eller blive mødt med en opfordring om at iføre sig ja-hatten ved den mindste udtalte modstand.

I år er temaet eller det bagvedliggende symptom et andet. Væk er den påtvungne positivt, og i stedet fylder tre andre kategorier:

1) de vanlige ledelses- og konsulentord (aligne, transformation, must win-battles)
2) en ærgrelse over dårligt eller dumsmart dansk (det kan noget, fremadrettet, omkring (i stedet for om), tappe ind i, genbesøge)
3) en fortvivlelse over, at kunstig intelligens og personlige følelser nivelleres med eller overstiger vigtigheden af rationalitet og faglig dømmekraft (spørg chatten, jeg føler at…, jeg tænker at…).

Lad os tage de tre kategorier hver for sig.

Ledelses- og konsulentordene er sandsynligvis umulige helt at undgå, når de værste erhvervsord skal udpeges. Det kan skyldes hyppighed (hvor ofte vi hører ordene), æstetik (hvor grimme de er) og erfaring (i praksis betyder de tit noget andet, end vi tror). Et eksempel er aligne, som både optræder hyppigt, er uæstetisk, når det bøjes på dansk, og kan tolkes som en subtil trussel, hvis lederen bruger ordet til at få medarbejdere til rette ind snarere end at være enige om retningen.

Det fordækte ved visse ledelses- og konsulentord er særligt relevant at fremhæve, når respondenterne i Konsulenthuset ballisagers kandidatanalyse fra i år fortæller, at de sætter pris på en leder, der agerer med åbenhed og ærlighed, hvorimod de gængse corporate bullshit-ord for mange ses noget uldent eller dunkelt, samtidig med at man signalerer en afstand og manglende viden om sin modtager ved at bruge dem.

Det dårlige og dumsmarte dansk fylder mere i år – og falder sammen med historier om PISA-tal og det post-litterære samfund. Måske er det ikke kun skoleelevernes læsefærdigheder, der falder, men også sprogkvaliteten i det professionelle Danmark?

Og det spørgsmål leder videre til tredje kategori, hvor kunstig intelligens og personlige følelser får forrang over menneskelig dømmekraft. AI og spørg chatten peger på en mæthed over at uddelegere menneskeopgaver til maskiner, og jo mere sprogligt arbejde vi overlader til kunstig intelligens, jo dårligere bliver vi formentlig selv til det, og jo mere kommer vi til at lyde som hinanden (apropos og i parentes bemærket forudså jeg, at de allestedsnærværende AI-kontraster af typen ”det er ikke x – det er y” ville toppe Djøfbladets liste i år, men desværre ikke endnu…).

Den faglige dømmekraft mangler også i udsagnene jeg føler at… og jeg tænker at… Årsagen til, at de generer så mange, er, at den personlige følelse eller subjektive sandhed kommer til at tælle lige så meget som belæg som den faglige vurdering. En kommentar på Djøfbladets hjemmeside indkapsler modstanden helt præcist: ”Vi føler ikke, men yder faglig og saglig rådgivning som jurister”. Alligevel sidestilles følelsen med fagligheden og er vanskelig at argumentere imod, for hvis det er din sandhed, hvad tæller så som modargument?

Den usjove vinkel
Hvis mediedækningen af årets ”vinder” bliver, som den plejer, kommer den til at fokusere på de sjove vinkler. Vi skal grine ad de dumme ord og udskamme alle de ledere og kollegaer, der bruger dem. Vi fortsætter altså med at lave stemmesamlende retorik. Men som de mange gengangere på Djøfbladets lister illustrerer, ændrer de humoristiske historier ikke noget. Det er også min entydige erfaring efter at have skrevet to kritiske bøger om emnet og beskæftiget mig med det i snart ti år.

Hvis vi rent faktisk vil påvirke, hvilket sprog vi bruger på arbejdet, er vi nødt til at tydeliggøre de konsekvenser, det har at vælge de gængse konsulentklichéer, tale halvdårligt, uklart dansk og signalere, at AI og egne følelser tæller lige så meget som faglig ekspertise.

De konsekvenser er, at sproget skaber distance og mistro, og det ender med at skade støtten og følgeskabet om retning, strategi, projekter og idéer. Så også konsekvenserne er langt vigtigere end de enkelte ord; det handler om, hvad ordene er symptom på.