Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

Dygtig og strategisk kommunikationsrådgiver søges til Køge Kommune

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Dygtig og strategisk kommunikationsrådgiver søges til Køge Kommune

Ved du, hvordan kommunikation kan rykke mennesker til at forstå og handle anderledes? Har du blik for det strategiske arbejde i en stor, politisk ledet organisation? Og formår du at bryde komplekse sammenhænge ned til letforståelige tekster? Så er du måske vores nye kollega i Køge Kommunes kommunikationsteam. Vi leder efter dig, der vil være ansvarlig for kommunens sociale medier, som vil hjælpe med strategisk kommunikationsrådgivning og kampagner, og som ikke er bleg for at tage telefonen, når pressen ringer.

Køge Kommune har udviklet sig fra en hyggelig købstad for enden af S-togsnettet til en kommune, hvor det går stærkt. En hyggelig købstad er vi stadig. Men med Køge Nord Station er afstanden i tid mellem Køge og København halveret. Et stort nyt universitetshospital, udvikling af nye boligområder samt en massiv interesse fra virksomheder, der har placeret sig i Køge, skaber gode jobmuligheder og har betydet, at mange nye borgere er flyttet til.

Udviklingen giver os et rigtig godt fundament at drive kommune på. En række reformer er på vej, som kommer til at betyde store forandringer for styringen af den kommunale sektor. På samme tid er den kommunale økonomi under stigende pres, hvilket har betydning for servicen til borgerne.

Ny lovgivning giver mulighed for at forandre den måde, velfærden udøves på. Derfor har Køge Kommune gennem længere tid planlagt en større omlægning af kommunens indsatser, som i 2025 vil give sig udslag i tydelige forandringer på en række områder. Vi ønsker i højere grad at inddrage civilsamfundet og erhvervslivet i løsningerne – ligesom vi sætter fuld kraft ind på at udvikle de bedst mulige arbejdspladser, med faglig frisættelse og en høj grad af medbestemmelse.

Vi leder efter dig, der kan dit kram

Vores store ambitioner kræver, at vi kontinuerligt overvejer og planlægger vores kommunikation til såvel borgere som medarbejdere og andre interessenter. Over det næste år arbejder vi på tiltag, der kommer til at betyde en helt ny fortælling og kommunikationsstrategi for Køge Kommune.

Derfor leder vi nu efter en ny kollega, der kan sit kram. Vi søger dig, der kan gå direkte ind i alle led af organisationen og rådgive om kommunikation i projekter, kampagner og når det brænder på. Du er en stærk skribent og kan tænke dine historier ind i en større strategisk ramme. Du kan hjælpe os med at holde snor i de mange spor, som viser sig hen ad vejen, når vi arbejder med Fremtidens Køge Kommune – og du har blik for, hvordan vi gennem kommunikation rykker mennesker til at forstå og handle anderledes.

En af dine opgaver bliver at være tovholder på kommunens sociale medier. Det betyder, at du udvikler historier, planlægger dem og holder øje med spørgsmål fra vores følgere. Du er ikke alene – hele teamet byder ind med historier, ligesom du også kan få ansvaret for at håndtere pressesager og andre mere tunge rådgivningsopgaver.

Her er vi

Den rette kandidat bliver en del af Køge Kommunes kommunikationsteam, der ud over kommunikationschefen består af tre kommunikationsrådgivere, en webmaster, en grafiker og en studentermedhjælper. Vi arbejder tæt på den politiske ledelse, rådgiver forvaltninger, borgmester og direktion om ekstern såvel som intern kommunikation, presse, sociale medier og kampagner.

Kommunikationsteamet er forankret i kommunens centrale stab direkte under kommunaldirektøren, og arbejder med alle fagområder i Køge Kommune. Det stiller krav til dig om at kunne sætte dig ind i mange forskellige områder og giver mulighed for spændende arbejdsdage, der sjældent er ens.

Vi sætter en ære i, at det er sjovt at gå på arbejde – også selv om vi løber stærkt. Derfor leder vi efter dig, der har lyst til at være med i et stærkt fagligt fællesskab med højt til loftet og plads til ideudvikling, hvor vi også sætter tid af til at være sociale.

Hvem er du?

  • Du har en relevant videregående uddannelse, fx journalist, cand.mag., cand.comm., eller lignende.
  • Du har gerne erfaring fra en lignende stilling, og meget gerne fra en kommune eller anden politisk styret organisation.
  • Du har et stort personligt drive, er initiativrig og har en kreativ tilgang til kommunikation.
  • Du har sans for planlægning, men har forståelse for vilkårene i en politisk organisation, hvor tingene går stærkt og hele tiden kan ændre sig.
  • Du skriver flydende, præcist og fejlfrit til trykte, sociale og digitale platforme og kan hurtigt producere til sociale medier.
  • Du er en dygtig rådgiver, og er god til at hjælpe dine kolleger rundt omkring i organisationen til at omsætte faglighed til kommunikation.
  • Du har lyst til at indgå i et tæt kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og udvikler os sammen. Det betyder også, at du har solide samarbejdsevner og en udpræget holdspiller.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Holde snor i Køge Kommunes sociale medier, og står for udvikling og planlægning af historier hertil.
  • Rådgivning af forvaltninger og institutioner om god kommunikation, pressespørgsmål, kampagner og borgerinddragelse.
  • Du har to kolleger, der har snor i den daglige pressehåndtering, og du hjælper til, når der er brug for det, ligesom du kan få ansvaret for pressetelefonen og rådgive i kritiske sager.
  • Udarbejde kommunikationsplaner og tilrettelægge kommunikationsindsatser og kampagner.

Køge Kommune

Køge Kommune er en moderne offentlig virksomhed med ca. 5.000 ansatte, som dagligt servicerer kommunens 62.000 indbyggere. Køge er en købstadskommune i vækst og midt i en omfattende udvikling. Mange nye borgere og virksomheder flytter hvert år ind over kommunegrænsen. Det stiller krav til de rammer, vi stiller til rådighed for vores borgere – og det stiller krav til den kommunikation og dialog, Køge Kommune har med såvel borgere som virksomheder. Læs mere om os på LinkedIn, Facebook og www.koege.dk

Ansøgning og kontakt

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfrist torsdag den 13. marts 2025 kl. 10.00. Vi udvælger kandidater til første samtale i uge 11.

Vi holder første samtale onsdag den 26. marts og anden samtale fredag den 28. marts. Vi er glade for alle de ansøgninger vi får, og forbeholder os retten til at holde feltet åbent. Finder vi ikke den rette kandidat i de planlagte samtaler, kigger vi i bunken igen. Alle ansøgere får direkte besked, når stillingen er besat.

Vi gennemfører en faglig test for deltagere i 2. samtalerunde.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og ønskes besat pr. 1. maj 2025. Du ansættes efter overenskomst mellem KL og det relevante fagforbund.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Tania Kejser
Kommunikationschef
tania.kejser@koege.dk
+45 21 46 50 51

Ansøgningsfrist:
13. marts 2025
kl.: 10:00
Ansættelse:
13. marts 2025

Søg stillingen her

Copenhagen ROC profile image
af Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere