> ## Content Index > Fetch the complete content index at: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/llms.txt > Use this file to discover other available public pages before exploring further. # Hvem ved fxxcking ikke en skid om AI? Zenia Stampes post-amok-krisestyring på LinkedIn - URL: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/hvem-ved-fxxcking-ikke-en-skid-om-ai-zenia-stampes-post-amok-krisestyring-pa-linkedin/ - Published: 2026-11-01T21:57:10.000Z - Updated: 2026-11-02T06:00:53.000Z - Author: Timme Bisgaard Munk - Tags: Alle artikler, Debat Stampe overvurderer sin historiske rolle og undervurderer, hvad takt og tone betyder for en minister. Det er hendes eget ord, der rammer hende her. Hun ser sig selv i frontlinjen af et civilisationsopgør, mens kritikken handler om noget meget mere jordnært: en minister skal ikke vurdere en borgers intelligens på direkte tv. [De sidste par dage har være voldsomme. Siden jeg torsdag aften deltog i Debatten på DR, har der været mange tusind vrede kommentarer. Jeg er blevet kaldt sindssyg, hysterisk, uværdig til mit arbejde… | Zenia Stampe | 343 commentsDe sidste par dage har være voldsomme. Siden jeg torsdag aften deltog i Debatten på DR, har der været mange tusind vrede kommentarer. Jeg er blevet kaldt sindssyg, hysterisk, uværdig til mit arbejde og meget værre ting, som jeg prøver at lade være med at læse. På et tidspunkt begyndte jeg at tvivle på mig selv. Efterhånden begyndte jeg at tro på, at jeg virkelig HAVDE været ude af kontrol. At jeg var kommet til at sige frygtelige ting. Og jeg havde slet ikke lyst til at gense programmet. Men i dag delte Berlingske så hele debatten mellem Martin Thorborg og mig. Det er den, der har sat internettet i brand. Udvekslingen starter med, at Clement Kjærsgaard spørger mig, hvad jeg mener om, at Martin Thorborg har skrevet en bog ved hjælp af kunstig intelligens. Jeg giver stille og roligt udtryk for, at Martin Thorborg jo så ikke kan tage hele æren for bogen. Det falder Thorborg så voldsomt for brystet, at han afbryder mig, og derfra bliver debatten mere ophedet. Jeg bander ikke. Jeg taler ikke grimt. Og jeg afbryder faktisk heller ikke Martin Thorborg en eneste gang, men jeg forsøger at tale videre, når det er mig, der har fået ordet. Martin Thorborg afbryder mig til gengæld igen og igen. Og han bander og taler grimt. Han siger ”fucking”, ”det ved du ikke en skid om”, og ”du galper op”. En af afbrydelserne kommer, da jeg med udgangspunkt i mig selv forsøger at forklare, at det farlige ved AI er, at det får os til at tro, at vi er så kloge. Det fører til et – synes jeg – hånligt ”men det var du ikke” (altså klog) fra Martin Thorborg. Hvilket får mig til at returnere: ”Nej, men du var åbenbart ikke så klog, at du ikke kan forstå, at når den kan spare dig for så meget tid…” – hvorefter Martin Thorborg afbryder mig endnu engang. Der er intet af det, jeg siger, som jeg ikke vil kunne gentage i dag og i morgen. Jeg ved godt, at jeg har tabt kampen på de sociale medier. Her er opfattelsen bare, at jeg er en sindssyg kælling, og at jeg er uværdig til mit job. Men den her kamp er så vigtig, at jeg ikke kommer til at bukke nakken. Tech og kunstig intelligens er kommet for at blive. Og det går lige nu så rasende hurtigt, at vi bliver nødt til at diskutere, hvad det gør ved os mennesker, vores samfund og kultur. Om børn og voksne, der mister evnen til at tænke, skabe og fordybe sig, fordi maskinerne gør det for os. Om tech-virksomheder, der driver forretning på at stjæle menneskers arbejde og erstatte levende journalister og kunstnere. Om kulturel og kognitiv overgivelse. Kampen FOR det menneskeskabte og MOD det kulturelle masseselvmord er kun lige begyndt. De sidste dage har været voldsomme. Men som kulturminister insisterer jeg på at fortsætte kampen for den menneskelige tankekraft og skaberkraft. Jeg oplever det som en historisk forpligtelse. Det ændrer de sidste dage ikke på. | 343 comments on LinkedIn![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-4b35ab15-6b9c-42b0-af84-bf0db1f2bdda.ico)LinkedInZenia Stampe![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/thumbnail/1793480039688-eef932a4-57ac-4b14-9458-d54c17d570ca.jpg)](https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7522400507231981570/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) Zenia Stampe har brugt knap 500 ord på LinkedIn på at forklare, at hun ikke bandede, ikke afbrød og nu kæmper mod "det kulturelle masseselvmord". Hun nævner ikke, at hun kaldte Martin Thorborg selvovervurderende. Målt med William Benoits image repair-teori er opslaget et forsvar uden undskyldning. Det virker i kulturlivet. Alle andre steder gør det krisen længere. **Hvorfor det betyder noget:** En kulturminister har tabt en tv-debat på tonen og prøver at vinde den tilbage ved at skifte emne til civilisationens fremtid. Grebet er klassisk. Det interessante er, hvor det knækker. **Driveren:** I DR's Debatten torsdag 29\. oktober spurgte Clement Kjersgaard Stampe om Thorborgs selvbiografi "Hvad man ikke har i hovedet…", som er skrevet med AI. Ifølge kolofonen bygger bogen på mere end 25 timers lydfiler. ChatGPT har renskrevet dem, og Claude har været forlagsredaktør. - Ifølge TV 2 sagde Stampe: "Det er jo ikke din genialitet, der gør, at du kan skrive en bog på en måned" og "Du er så selvovervurderende, at du tror, at det er dig." - Thorborg svarede blandt andet: "Den er trænet på mit eget fucking materiale. Du galper op." - Berlingske delte hele udvekslingen. Derfra gik det stærkt. ![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/2026/11/zenia-fb.jpg) **Citat for citat** "Jeg er blevet kaldt sindssyg, hysterisk, uværdig til mit arbejde." Her indtager hun offerpositionen. Benoit har den ikke som selvstændig strategi. Timothy Coombs placerer den som en støttestrategi, der skal supplere de primære svar og ikke erstatte dem. Den virker, fordi chikanen er reel. Stampe har tidligere modtaget dødstrusler. ## Sign up for copenhagen review of communication Copenhagen Review of Communication er et medie for alle som er optaget af kommunikation. Subscribe Email sent! Check your inbox to complete your signup. No spam. Unsubscribe anytime. "Efterhånden begyndte jeg at tro på, at jeg virkelig HAVDE været ude af kontrol." Det er tekstens smarteste greb. Selvtvivlen får den efterfølgende benægtelse til at ligne resultatet af en selvransagelse, som hun har gennemført og bestået. "Jeg giver stille og roligt udtryk for…" Det er bolstering. Hun tegner sig selv som den saglige part. "Det falder Thorborg så voldsomt for brystet, at han afbryder mig." Her flytter hun skylden. Det var ham, der eskalerede. "Jeg bander ikke. Jeg taler ikke grimt. Og jeg afbryder faktisk heller ikke…" Det er simpel benægtelse, men ingen har anklaget hende for det. Benoit understreger, at man først må forstå, hvad anklagen går ud på. Viktor Axelsen kritiserede hendes tone og kropssprog. Jesper Buch kritiserede, at hun satte spørgsmålstegn ved Thorborgs intelligens. Ingen af dem talte om bandeord. "Han siger 'fucking', 'det ved du ikke en skid om'." Her angriber hun anklageren, og citatet holder. TV 2 bekræfter det. "Hvilket får mig til at returnere: 'Nej, men du var åbenbart ikke så klog…'" Hun påberåber sig provokation. Det er også tekstens eneste indrømmelse, men den præsenteres som et svar på hans hån. "Selvovervurderende" nævnes ikke. "Der er intet af det, jeg siger, som jeg ikke vil kunne gentage." Hun afviser altså udtrykkeligt både undskyldning og korrigerende handling. "Jeg ved godt, at jeg har tabt kampen på de sociale medier." Det er differentiering. Kritikken bliver gjort til et SoMe-fænomen og ikke til en vurdering fra folk, der faktisk har set programmet. "Kampen FOR det menneskeskabte og MOD det kulturelle masseselvmord er kun lige begyndt." Det er transcendens i ren form. Benoit beskriver den som at placere handlingen i en mere gunstig sammenhæng, og her er sammenhængen menneskehedens fremtid. **Mellem linjerne:** Undskyldningen findes, bare ikke i opslaget. Til TV 2 sagde Stampe: "Jeg ville have ønsket, at jeg havde rettet min vrede mod det, han er udtryk for, og ikke mod ham." Over for DR ville hun ikke give Thorborg al skylden. Strategien er delt op efter kanal. I eget medie forsvarer hun sig, og i interviews indrømmer hun. Coombs advarer netop mod at blande benægtelse med genopbyggende strategier, fordi det svækker hele svaret. Og det er LinkedIn-teksten, der bliver delt. **Ja, men:** På fakta har Stampe et pænt stykke ret. Da DR spurgte Thorborg, om det ikke var ham, der begyndte at bande og afbryde, erkendte han, at han ikke skulle have ladet sig ophidse og provokere. Det skal også siges til Thorborgs fordel. På sin blog skriver han om 32 dage, omkring 99.000 ord, 20.000 slettede ord og mindst 300 timers arbejde. Det passer dårligt med Stampes påstand om, at kun en tyvendedel er hans egen. **Hvad de siger:** - Thorborg om opslaget til DR: "næsten … årets vildeste udtalelse … wauw, bare wauw." - Viktor Axelsen kalder opslaget "næsten mere tåkrummende end selve debatten" og efterlyser selvransagelse. - Konfliktmægler Jesper Bastholm Munk siger til TV 2, at begge brugte hinandens ord som angreb. **Tre publikummer, tre udfald** - Kulturlivet og egne vælgere: Transcendensen rammer. Hun er, som hun sagde til TV 2, minister for dem, der risikerer at miste deres levebrød. - Tech og erhverv: LinkedIn er deres hjemmebane. Når hun skriver om tech-virksomheder, "der driver forretning på at stjæle menneskers arbejde", læser de det som et angreb og ikke som en forklaring. - Det brede SoMe-publikum: Anklagen handlede om tone og nedladenhed. Benægtelser af bandeord svarer ikke på den, og transcendensen ligner en minister, der hæver sig over kritikken. **Den private kanal:** Opslaget er skrevet "som kulturminister", men på en privat profil uden om ministeriets presseled. Det giver ægthed. Stampe fik Altingets Ting-pris i 2016, netop fordi hun er vild og har sine meningers mod. Men det fjerner også det filter, der kunne have spurgt, om det skingre "kulturelt masseselvmord" var det passende ordvalg dagen efter tech thorborg krisen. **Risikoen:** Transcendens virker, når publikum køber den større ramme. Her bliver Thorborg gjort til symbol på fjenden, og det er præcis den personliggørelse, kritikken handlede om. Benoit advarer selv mod argumenter, der kan give bagslag. **SCCT til sammenligning:** I Coombs' situationelle krisekommunikationsteori er det her en krise med høj tilskrevet egenskyld. Handlingen er hendes egen, og den findes på video. Det kalder på genopbyggende strategier som undskyldning og kompensation, uanset krisehistorik. Benægtelse hører hjemme i rygte- og udfordringskriser. Stampes forsvar behandler sagen, som om problemet var en skæv klipning. Det holder for en del af sagen, men ikke for "selvovervurderende". Coombs lægger også vægt på tidligere omdømme, og her starter en polariserende profil med underskud. **Hvad man skal holde øje med:** Om TV 2-linjen bliver til en skrevet indrømmelse. Og om "kampen" bliver til et konkret AI-udspil fra Kulturministeriet, som ville give transcendensen indhold. **Bundlinjen:** Opslaget er velskrevet og loyalt over for hendes sag, men det svarer på den forkerte anklage. Ingen har bedt hende bevise, at hun ikke bandede. Kritikken gik på, at en minister gjorde en debat om AI til en vurdering af en borgers intelligens. Én sætning kunne have lukket den del af sagen: “Jeg skulle ikke have kaldt Martin Thorborg selvovervurderende. Min kritik gælder teknologien og ikke ham.” Det havde kostet hende lidt stolthed. Til gengæld havde resten af opslaget fået lov at stå uforstyrret, både kampen for det menneskeskabte og bekymringen for børns evne til at fordybe sig. I stedet har hun købt sig fri med en historisk forpligtelse, og den bliver dyrere. Når man selv har gjort et tv-skænderi til et opgør mod kulturelt masseselvmord, bliver man målt på, om der kommer politik bagefter. Kommer der ikke noget udspil, kommer transcendensen til at ligne det, kritikerne allerede mener, den er: en flugt fra en simpel indrømmelse. Det er ironisk, at debatten begyndte med Stampes advarsel om, at AI får os til at overvurdere os selv. Hendes krisestyring hviler på en beslægtet fejl, nemlig troen på, at en rigtig sag kan bære en forkert tone. For kommunikatører er lektien ret enkel. Vil man tale om noget stort, må man først rydde det små af vejen. En undskyldning er ikke et nederlag for sagen. Den er det, der gør det muligt at blive ved med at føre den.