> ## Content Index > Fetch the complete content index at: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/llms.txt > Use this file to discover other available public pages before exploring further. # Når kommunikation er magt: Ny bog bør give kommunikatører og politikere stof til eftertanke - URL: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/nar-kommunikation-er-magt-ny-bog-bor-give-kommunikatorer-og-politikere-stof-til-eftertanke/ - Published: 2026-10-26T09:51:28.000Z - Updated: 2026-10-26T11:06:03.000Z - Description: DM Kommunikation og Kommunikationsforeningens nye hvidbog ’Når Kommunikation er magt’ konstaterer, at kommunikation påvirker demokratiet; hvordan den offentlige kommunikation styres, bør i langt højere grad end nu være et politisk spørgsmål i både Danmark og resten af Europa. - Author: Copenhagen ROC - Tags: Debat Af Thomas Dybro Lundorf, bestyrelsesmedlem i ProPublica Er regerings- og myndighedskommunikation til skade eller gavn for folkestyret og den demokratiske offentlige samtale? læs også: [Vi har brug for en hær af tillidsbyggereVi befinder os ikke bare i en informationskrise. Vi befinder os i en tillidskrise. En konstant strøm af kaotisk misinformation, organiseret desinformation, halve sandheder, falske profiler og strategisk forenklede fortællinger udfordrer vores mulighed for at orientere os i verden.![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/icon/CphReview_emblem_black-1a751de4-dc17-4774-8feb-d5ee64a101a4.jpg)copenhagen review of communicationCopenhagen ROC![](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/thumbnail/photo-1607000975677-90533e4355fe-08d5f44f-bc16-45f0-afd9-e029606cfc6b.jpg)](https://www.copenhagen-review-of-communication.com/vi-har-brug-for-en-haer-af-tillidsbyggere/) For ikke længe siden kunne TV2 beskrive, hvordan den amerikanske regeringsadministration [tegnede et positivt billede af Iran-krigen](https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-09-16-usa-tegner-positivt-billede-af-iran-krigen-men-ny-rapport-fortaeller-en-anden-historie?ref=copenhagen-review-of-communication.com), mens en uafhængig tilsynsmyndighed for det amerikanske forsvarsministerium fra sin vinkel fortalte en anden historie om blandt andet strategiske mangler i våbenlagrene og flaskehalse i den amerikanske våbenindustri. For en måneds tid siden kunne DR fortælle, hvordan embedsfolk fra Vurderingsstyrelsen og Skatteministeriet i maj 2026 diskuterede en omfattende [fejl i de udsendte, offentlige ejendomsvurderinger, der har ramt ejerne af 100.000 ejerlejligheder](https://www.dr.dk/nyheder/penge/afsloering-af-alvorlig-fejl-100-000-ejendomsvurderinger-lavet-forkert?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – og at den information først så dagens lys for den almindelige dansker fire måneder senere, da DR gravede den frem. Tilbage i 2014 beskrev journalist Jesper Tynell i sin bog ”[Mørkelygten](https://www.diis.dk/publikationer/moerkelygten?ref=copenhagen-review-of-communication.com)” ud fra interviews med 30 anonyme topembedsmænd talrige eksempler på, hvordan politiske og administrative ledelser i danske ministerier har vildledt offentligheden og tilbageholdt relevant viden af almen offentlig interesse. Det er bare et par eksempler ud af overordentligt mange på, at rammerne og reglerne for, hvordan folkestyrets institutioner kommunikerer i den vestlige verden, har en betydning for alle – med forbehold for, at der selvfølgelig er ret åbenlys forskel på det politiske klima i USA og Danmark i disse tider. ## **Når kommunikation er magt** Der bliver sat fokus på emnet i en ny udgivelse, som jeg som bestyrelsesmedlem af NGO’en ProPublica er blevet interviewet til. ”Kommunikation er blevet en af de mest indflydelsesrige kræfter i moderne samfund,” hedder det således i første linje af DM Kommunikation og Kommunikationsforeningens [ny hvidbog](https://dm.dk/media/zjqj2xko/hvidbog%5Fdmpluskf%5Fsamlet%5Fdigital-002.pdf?ref=copenhagen-review-of-communication.com), ’Når kommunikation er magt’. Indflydelsesrig har kommunikation måske altid været i samfund til alle tider, men hovedpointen består og er den samme som i eksemplerne ovenfor. Information og kommunikation har afgørende betydning for beslutningsgrundlaget for og vores holdninger til alt det, der optager os. ’Når kommunikation er magt’ handler både om kommunikation i private virksomheder og i folkestyrets institutioner. I offentligt regi har kommunikationsredskabet vokset sig stort og er blevet professionaliseret i regerings- og myndighedernes tjeneste i de seneste 20 år. Det er sket uden en reel samtale i det offentlige rum om, hvad det redskab, som kommunikation er, skal bruges til. I Sverige har regeringen af flere omgange sågar [måttet undersøge, hvad dens egne kommunikationsafdelinger egentlig laver](https://www.regeringen.se/regeringsuppdrag/2023/08/uppdrag-att-kartlagga-och-analysera-vissa-delar-av-myndigheternas-informations--och-kommunikationsverksamhet/?ref=copenhagen-review-of-communication.com). Herhjemme er regeringskommunikationen i Danmark over årene, som det for nyligt er beskrevet i forskningsartiklen [’Government Communication in Denmark: Controlled, Centralized, and More Partisan’](https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1467-9477.70063?ref=copenhagen-review-of-communication.com) blevet mere kontrolleret, centraliseret og præget af partipolitiske agendaer. Kommunikation *er* magt. Hvordan bør den forvaltes i folkestyrets tjeneste? ## **Fagdebat bør løftes op på samfundsniveau** Hvidbogen ’Når kommunikation er magt’ er endnu et skud på stammen i en mangeårig debat i kommunikationsbranchen om fagetiske retningslinjer og hensigtsmæssigheden af dem. Sådanne retningslinjer har eksisteret i branchen herhjemme siden starten af årtusindet med forskellige formål for øje. Jeg skal ikke gøre mig klog på tilstanden i den private sektor, men noget tyder på, at udfordringerne ikke er løst i offentligt regi, og at problemet skal løses et andet sted, eller i hvert fald ikke kun kan fikses med branchens egne bestræbelser. Derfor kan etiske retningslinjer godt være en god idé. Også hvis de kan føre til, at flere kommunikationsansatte i offentlige myndigheder vågner mere op og begynder at se på deres egen funktion og opgaver i et større samfundsperspektiv. Mere selvkritisk og åbent og uden automatisk at gå i skyttegravene, hvis de udsættes for kritik. Som hvidbogen også pointerer, er det nemlig ikke de offentligt ansatte kommunikatørers skyld eller ansvar, at der er sat så uklare rammer fra politisk hold for det kraftfulde redskab, som kommunikation er og kan være både på godt og ondt. Der er særinteresser på spil, både fra direktionsgangene i styrelserne, departementschefer i ministerierne og for politikerne selv, hvis relativt kortsigtede ambitioner om f.eks. at blive genvalgt åbenlyst kan friste dem, der ikke vægter demokratiets langsigtede velbefindende højt nok i forhold til egen karriere. Derfor bør debatten om retningslinjer for (offentlig) kommunikation ikke udelukkende være en fagdebat, men en samfundsdebat. Skal vi bruge skatteyderbetalt offentlig kommunikation som et redskab til markedsføring af de folkevalgtes politik, eller skal den være et redskab til – reelt og ikke bare formelt – at understøtte en informeret offentlig samtale med de folkevalgtes politiske idéer som afsæt? ## **Fagetikker med og uden demokratisk afsæt** Ser man på de implicitte formål i de fagetikker, der er formuleret af branchen selv i tidens løb, har mange af dem været indadskuende. Det har handlet om at bevare branchens troværdighed og rette op på dens ofte skrantende rygte. Et fåtal kan siges at have et demokratisk afsæt og matche de etiske krav, som man må forestille sig, at borgerne i folkestyret ville synes var legitime, hvis de ellers bekymrede sig om dem, og formålet med disse etiske krav var at delagtiggøre offentligheden i information af almen offentlig interesse. Den i kommunale kredse ikke altid lige højt elskede kommunalforsker Roger Buch plæderede i 2024 for indførelsen af en public service-kommunikationsetik i kommuner og regioner i DMJX-artiklen med den lidet subtile titel [’Kommunernes ulovlige propagandamaskineri skal bremses af nyt tiltag](https://www.dmjx.dk/aktuelt/nyhed/kommunernes-ulovlige-propagandamaskineri-skal-bremses-af-nyt-tiltag?ref=copenhagen-review-of-communication.com).’ Med afsæt i bl.a. forvaltningsloven og de syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen (kodeks VII) samt med inspiration fra public service-journalistiske værdier formulerede han en række bud på konkrete krav specifikt til offentlig kommunikation. For eksempel at offentlige organisationer ikke må tegne et entydigt positivt billede af sig selv, og at vigtige og relevante informationer, som offentlige organisationer sidder inde med, ikke må udelades. ![Billede 1](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/2026/10/data-src-image-79c2a5ad-5586-4446-9b4e-0747c3683499.png) *Illustration: Roger Buchs bud på offentlig public service-kommunikation i DMJX’ artiklen* [*Kommunernes ulovlige propagandamaskineri skal bremses af nyt tiltag*](https://www.dmjx.dk/aktuelt/nyhed/kommunernes-ulovlige-propagandamaskineri-skal-bremses-af-nyt-tiltag?ref=copenhagen-review-of-communication.com) I lidt samme boldgade, men dog ikke specifikt med offentlig kommunikation for øje, formulerede Kommunikationsforeningen i 2025 [Det fagetiske kompas for kommunikatører](https://kommunikationsforeningen.dk/det%5Fetiske%5Fkompas?ref=copenhagen-review-of-communication.com), som med udgangspunkt i en række etiske idealer om åbenhed, sandhed, oprigtighed, forståelse, mening og dialog argumenterede for, at man som kommunikatør blandt andet bør efterstræbe at være ærlig om motiver og hensigter og ikke skjule væsentlige oplysninger, og at man skal kommunikere uden skjult manipulation. ![Billede 2](https://storage.ghost.io/c/56/40/5640b2c4-4b27-4728-8537-cf728a92fbd8/content/images/2026/10/data-src-image-814047a5-444b-4bc6-88be-3725f9960722.png) *Illustration: Kommunikationsforeningens bud på etiske idealer.* ## **Et opråb til branchen** Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor nye etiske retningslinjer, som DM Kommunikation og Kommunikationsforeningen foreslår skal udvikles, skulle flytte noget. Hvidbogens kernebudskaber er, at kommunikationsfaget har flyttet sig fra at være en nichedisciplin til at være en strategisk ledelses- og samfundsfunktion med betydelig magt og samfundsmæssig rækkevidde. Det fremføres videre, at vi befinder os i en tillidskrise med misinformation, kunstig intelligens og platforme, der belønner følelser frem for fakta, og her er bogens tese, at kommunikatører sættes under pres, og at det er nødvendigt at udvikle en stærk, fælles fagetisk identitet og praksis, som de kan læne sig op ad, vise handlekraft igennem og tage del i ansvaret for at genopbygge tilliden i samfundet. Herunder også igennem selvkritik. **‘The purpose of central government communications is to support democracy’** Som det fremstilles i bogen, er fagdebat ønskelig. Men det er i sidste ende ikke kommunikatørernes opgave at afklare og fastlægge, hvad regerings- og myndighedskommunikationen skal bruges til som instrument i vores samfund. Det hverken kan eller skal branchen løfte med et etisk kodeks (og det forestiller bogens forfattere sig heller ikke). Dels fordi de ikke har stjerner nok på skuldrene. Dels fordi det i givet fald ville være embedsmandsvælde og teknokrati. Nej, politikerne skal (også) på banen. Ikke nødvendigvis med regler og bureaukrati, men i første omgang ved at sætte en klar retning. Sådan som den finske regering har gjort med sin [kommunikationspolitik for centraladministrationen](https://valtioneuvosto.fi/en/government-communications-guidelines?ref=copenhagen-review-of-communication.com#/) fra 2023\. De første linjer i forordet lyder: ”The central government and its communications are for the people. The main goal of central government communications is to strengthen democracy. To achieve this goal, communications must systematically promote freedom of speech, transparency, equality and non-discrimination.” Det redder ikke verden, men kunne være en start. Som det er nu, findes der ingen samlet formålsbeskrivelse for kommunikationen fra folkestyrets institutioner i Danmark overhovedet. Andre initiativer kunne også overvejes. Den britiske professor Ruth Garland fra Goldsmiths, University of London har i sin bog fra 2021 [’Government communication and the crisis of trust’](https://research.gold.ac.uk/id/eprint/31193/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) foreslået et uafhængigt tilsyn med regerings- og myndighedskommunikation. ## **Læs bogen!** Bogen ’Når kommunikation er magt’ kommer måske ikke til at rykke det store nu og her. Men man kan håbe, at den kan være med til at få kommunikatører til at tænke over deres egen rolle. At den derudover kan føre til mere stillingtagen og mere nuanceret debat, der rækker ud over branchens egne næsehår og ud til de borgere, som bliver påvirket af den kommunikation, der tilflyder det offentlige rum; og at debatten på et tidspunkt vil nå de politikere, der vælges af borgerne. Hvis du er kommunikatør, så gør dig en tjeneste og tag dig ordentligt tid til at læse bogen. Måske kommer du til at reflektere over hvilken indvirkning, dit arbejde har på den offentlige debat og på folkestyret i det hele taget. Lad os få diskussionen om vores fag et nøk op, hvor den hører til, sådan at borgerne kan forholde sig til den og indgå i diskussionerne om den. Både når kommunikationen gavner den offentlige samtale og når den ikke gør. ## **Du kan selv bidrage** Jeg er som nævnt ovenfor blevet interviewet til hvidbogen som repræsentant for ProPublica. Det er en ny europæisk non-profit NGO, som jeg har stiftet sammen med en gruppe ligesindede, der arbejder for at styrke den demokratiske kvalitet af regerings- og myndighedskommunikation i Danmark og resten af Europa. Vi er et lille land, og resten af kontinentet står i samme situation. Samme problemer, samme potentiale. I de kommende mange år skal vi arbejde for at udvikle og hæve standarderne for kommunikationen i en reel demokratisk retning. Gennem meningsdannelse, ved at råbe politikere op, gennem faglige indlæg, netværk, samarbejde med andre aktører, forskning. Hvis du vil være med, så tjek propublica.info og ræk ud til os. **Artikler:** - **2015.04.01:** [Kommunikatører: Branchens etik er middelmådig - eller ringere](https://journalisten.dk/kommunikatorer-branchens-etik-er-middelmadig-eller-ringere/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *Journalisten* - **2018.11.28:** [Kodeks for kommunikation får blandet modtagelse](https://journalisten.dk/kodeks-for-kommunikation-far-blandet-modtagelse/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *Journalisten* - **2019.05.10:** [Falck-sagen førte til selvransagelse: ”Der skal ske noget nu”](https://journalisten.dk/falck-sagen-foerte-til-selvransagelse-der-skal-ske-noget-nu/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *Journalisten* - **2021.02.01:** [Leder: Kommunikationsetik nu!](https://journalisten.dk/leder-kommunikationsetik-nu/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *Journalisten* - **2021.02.01:** [Kommunikationschefen gik i protest: ”Jeg skal ikke være Komiske Ali”](https://journalisten.dk/kommunikationschefen-gik-i-protest-jeg-skal-ikke-vaere-komiske-ali/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *Journalisten* - **2021.02.04:** [Kommunikatører: DJ’s etiske kodeks er udtryk for mistillid](https://journalisten.dk/kommunikatoerer-djs-etiske-kodeks-er-udtryk-for-mistillid/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *Journalisten* - **2021.05.06:** [Lektor: Kommunikationsafdelinger i kommunerne bliver propagandamaskiner](https://journalisten.dk/lektor-kommunikationsafdelinger-i-kommunerne-bliver-propagandamaskiner/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *Journalisten* - **2024.02.01:** [Kommunernes ulovlige propagandamaskineri skal bremses af nyt tiltag](https://www.dmjx.dk/aktuelt/nyhed/kommunernes-ulovlige-propagandamaskineri-skal-bremses-af-nyt-tiltag?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)* - **2025.09.03:** [Skal kommunikatører have etiske retningslinjer?](https://dm.dk/kom/alle-artikler/2025/skal-kommunikatoerer-have-etiske-retningslinjer/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) – *DM Kommunikation* **Andre kilder** Garland, Ruth (2021): [Government Communications and the Crisis of Trust: From Political Spin to Post-truth](https://research.gold.ac.uk/id/eprint/31193/?ref=copenhagen-review-of-communication.com) Kommunikationsforeningen (2025 (?): [Det fagetiske kompas](https://kommunikationsforeningen.dk/det%5Fetiske%5Fkompas?ref=copenhagen-review-of-communication.com) Tynell, Jesper (2014): [Mørkelygten](https://www.diis.dk/publikationer/moerkelygten?ref=copenhagen-review-of-communication.com)