> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Pressekonsulent med stærk journalistisk faglighed og sans for relationer til Københavns Kommune
- URL: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/pressekonsulent-med-staerk-journalistisk-faglighed-og-sans-for-relationer-til-kobenhavns-kommune/
- Published: 2026-08-18T06:38:59.000Z
- Updated: 2026-08-18T06:38:59.000Z
- Author: Copenhagen ROC
- Tags: Find your new job in communication

**Kan du se dig selv formidle både den store historie om beslutninger, der former fremtidens København, og de helt nære historier om for eksempel egeprocessionsspinderen? Har du dit klassiske journalisthåndværk i orden, og har du lyst til at være en del af et team, hvor vi vægter fælles faglig udvikling og har hinandens ryg i dagligdagen?**  
  
Så er du måske vores nye kollega i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens presseteam.  
  
Vil du være en del af holdet, skal du evne at skabe overskrifter, når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget træffer beslutninger, der bringer os nærmere målet om verdens bedste cykelby, byens strategi for at blive CO2-positiv i 2035 eller ambitionerne om at skabe flere boliger i København. Herudover skal du også kunne formidle forvaltningens arbejde med at sikre en ren by, skabe god trafiksikkerhed og fremkommelighed samt vores fokus på at levere en god service til virksomheder og københavnere.  
  
Telefonerne ringer ofte, for mediernes interesse for området er stort. Derfor fylder håndteringen af henvendelser fra journalister meget, og du skal have en god forståelse for mediernes behov og mestre at skabe gode og tillidsfulde relationer til forvaltningens afdelinger, som bidrager til besvarelsen af de mange henvendelser.  
  
Samtidig vægter vi at være proaktive og opsøgende, når der er nye beslutninger og resultater at formidle. Vores ambition er at sige tingene, som de er, og på en måde, der er til at forstå. Vi går op i at være transparente over for byens borgere og den presse, der dækker vores områder – også om dilemmaer og fejltrin.  
  
Teamet består af fem medarbejdere, der arbejder med presse for både borgmester og forvaltning. Du kommer til at sidde på rådhuset tæt på borgmester og direktion, som vi også rådgiver om presse i hverdagen.  
  
Meget af din tid vil du bruge i tæt kontakt med forvaltningens afdelinger, der er placeret andre steder i byen, for at understøtte deres dialog med medierne. Samtidig vil du skulle arbejde sammen med andre forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere. Sparring til talspersoner er også en naturlig del af vores hverdag. Du får som udgangspunkt ansvar for et afgrænset område, men i teamet tager vi fra for hinanden, når der er behov for det i forbindelse med ferie og travlhed. Pasningen af pressetelefon og -mail går på skift i teamet, og du bliver en del af vagtordningen uden for normal arbejdstid.   
  
**Det gør vi os af forestillinger om dig**

- Du er proaktiv og har næse for de gode historier, og du kan få journalister til at interessere sig for dem
- Du har forståelse for mediernes døgnrytme og journalisternes behov, og du har lyst til at give pressen en professionel service og være ambassadør for pressen og den almindelige københavner ind i forvaltningen
- Du kan formidle komplekse og tekniske problemstillinger på en vedkommende måde, både i tale og på skrift, og du kan fx også skrive veldrejede debatindlæg og taler
- Du har erfaring fra en nyhedsredaktion og gerne fra en lignende stilling i en politisk ledet organisation
- Du har en stor kærlighed til København og har lyst til at arbejde for byen

**Det kan vi tilbyde dig**

- Du bliver en del af et fællesskab i rådhussekretariatet med mange fagligheder og et fælles mål om at give politikerne de bedste muligheder for at gøre København til en bedre by at bo i
- Erfaring med pressearbejde fra en af Danmarks mest medieomtalte kommunale forvaltninger, der også ofte finder vej til landsdækkende medier
- Erfaring med at give strategisk presserådgivning til både ledere og nøglemedarbejdere i en kompleks organisation

**Løn- og ansættelsesvilkår**  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.  
  
**Mere information**  
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef Morten Rixen på 51 68 06 19 eller pressechef Mads Tanghøje på 24 20 53 24.  
  
**Søg via linket senest mandag den 7\. september 2026**  
1\. samtaler forventes afholdt den 17\. og evt. 18\. september. Eventuel 2\. samtale den 22\. september. Der kan forekomme en opgave, der skal løses mellem 1\. og 2\. samtale.

### [**Søg stillingen her**](https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=215601&DepartmentId=19020&MediaId=5&ref=copenhagen-review-of-communication.com)