Social Media Manager til Børnecancerfonden

Vil du bruge dine digitale færdigheder til at gøre en reel forskel?
Hos Børnecancerfonden arbejder vi hver dag for at sikre bedre vilkår og støtte til børn med kræft og deres familier. Vi søger nu en Social Media Manager, der kan drive vores kommunikation på sociale medier og skabe engagerende indhold, der øger kendskabet til vores arbejde.
Om rollen
Som Social Media Manager bliver din opgave at holde Børnecancerfondens sociale mediekanaler i gang – du skaber indhold, følger med i engagementet og sikrer, at vi er til stede og er relevante, når det gælder. Det er en rolle med et højt tempo, hvor du har fingeren på pulsen og trives med at være på – på kanalernes præmisser. Du arbejder både med organisk og betalt indhold for at øge vores synlighed og sikre, at vores budskaber når bredt ud. Dit arbejde understøtter tre vigtige områder:
Indsamling, så vi kan hjælpe endnu flere børn med kræft og deres familier.
Partnerskaber, hvor vi skaber engagement og opbakning fra virksomheder og samarbejdspartnere.
Frivillige og støtter, som gør en forskel for sagen.
Som velgørende organisation er det netop den slags engagement, der gør os stærke – og i denne rolle bliver du en central del af at få det til at ske.
Dine ansvarsområder:
- Planlægge og eksekvere contentplaner for primært Facebook, Instagram, LinkedIn & sekundært X og YouTube.
- Udvikle og producere kreativt og engagerende indhold (tekst, billeder, video, grafik).
- Opsætte, monitorere og optimere betalte kampagner via Meta Ads Manager.
- Drive community management og aktivt engagere følgere og samarbejdspartnere.
- Overvåge, analysere og rapportere performance på sociale medier og optimere indhold baseret på data.
Din profil
Vi leder efter en kreativ og stærk kommunikationsprofil med interesse for sociale medier, der har erfaring med social media management og forstår, hvordan man skaber indhold, der engagerer og konverterer.
Vi ser gerne, at du har:
- En relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller digitale medier.
- Praktisk erfaring med contentproduktion (tekst, video, grafik, animationer).
- Stærk forståelse for sociale mediers algoritmer, trends og engagementskoncepter.
- Erfaring med betalt annoncering og optimering via Meta Ads Manager.
- En analytisk tilgang og evnen til at bruge data til at forbedre performance.
- Erfaring med Brandwatch eller en anden posting-platform er en fordel.
- En selvstændig og proaktiv tilgang til arbejdet – du tager ansvar, driver initiativer fremad og trives i et miljø, hvor tempoet er højt.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for børn med kræft og deres familier.
- En arbejdsplads med højt engagement og et stærkt fællesskab.
- Muligheden for at præge vores digitale kommunikation og udvikle dine kompetencer.