SoMe kollega

Kommunikerende, producerende og analyserende kommunikationsprofil til HK Stats medlemsmedier
Kan du producere content og sætte det i spil så flyvehøjden giver udsigt til nye horisonter?
Finder du glæden i at lave en skarpskårent omsættelig kommunikation over et komplekst tema?
Og indtager du rutinemæssigt algoritme-viden til din morgenkaffe?
Så er vi måske det rigtige match? Læs med:
I HK Stat leder vi efter en erfaren og dygtig kommunikatør, der kan få vores sociale medier til at brænde igennem og som er producerende af content til SoMe. Du skal være god til at skrive og producere indhold, og finde et barns glæde i at pumpe liv i alt fra det komplekse overenskomststof til de mange spændende opgaver og dilemmaer, vores medlemmer sidder med.
Vores arbejde i HK er relevant for både vores medlemmer og for samfundet, men det kan være udfordrende at formidle relevansen. Det er ikke altid lige til at blive valgt til, når feedet eller indbakken browses igennem.
Vi skal noget nyt
I HK Stats kommunikationsteam er vi i en transformationstid. Fagbladet er nedlagt og nu afsøger vi, hvordan vi bedst når ud til alle vores medlemmer og hvordan vi hjælper dem i deres arbejdsliv. Vi har et fungerende digitalt setup, men vil gerne udbygge med flere strenge at spille på kommunikativt. Det, mener vi i første omgang, er ved at fokusere på SoMe – hvilken kanal er ikke fastlagt. Der vil vi også gerne høre din stemme ved arbejdsbordet når vi laver en kanalstrategi.
Om dig
Det vigtigste for din succes i jobbet er, at du er foretagsom og initiativrig. Du skal også kunne fastholde et strategisk fokus for kanalerne, så de ikke blafrer i for mange retninger. Og nu hvor der er gået hul på buzzword-bylden, så lad os fortsætte listen af vores forventninger til dig.
Et arbejde i spændingsfeltet mellem politik og kommunikation
Din personlighed og faglige nysgerrighed er vigtigere end din uddannelsesretning. Det der vægter er, at du finder krydsfeltet mellem, engagement og kommunikation interessant.
Vi forventer at;
- du har et højt drive og sætter en ære i at skabe værdi for modtageren
- du har solide skrivefærdigheder og kan tilpasse content til flere kanaler
- du har erfaring med at producere visuelt content – grafik, explainers, billeder, video mm.
- du er vant til at bruge data til både at finde historier og til at evaluere dem, og med de indsigter bidrage aktivt ind i teamet i forhold til at planlægge og prioritere indhold
- du sætter en ære i at eje og pleje vores sociale medlemsvendte medier
- du spotter naturligt tendenser og følger sporerne i forhold til at opdyrke nyt
- du finder det som en selvfølgelighed at holde dig opdateret på algoritmer og nye features.
Derudover skal vores kommende kollega også bidrage til afdelingens øvrige kommunikationsarbejde. Som fx at læse korrektur, sparre, udvikle mv.
Vi er en kompleks og politisk organisation med mange stakeholders. Derfor er det vigtigt, at du forstår de rammer du kommunikerer inden for, og at du ikke mister din virketrang af, at der kan opstå en ekstra postgang. Du skal med andre ord være en dygtig organisationsnavigatør.
Vi tilbyder;
- spændende udviklingsopgaver i et herligt hus
- god manøvreplads til at forfølge ideer
- tid til at producere solidt indhold
- mulighed for at være medformende af kanalstrategi.
Som forening arbejder vi hver dag for at udbrede kendskab til- og sikre gode rammevilkår for vores medlemmer. Vi er godt 20 kollegaer i HK Stat, der motiveres af at skabe de bedste vilkår og yde den bedste service over for HK Stats medlemmer. Vi sætter en ære i at det skal være sjovt at gå på arbejde, vi har en lækker frokostordning, en masse aktive klubber og selvom vi har travlt, så dyrker vi også hinandens selskab over et stykke kage.
I vores rekruttering lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst med Journalistklubben. Gennemsnitligt arbejdstid er 37 t/uge inkl. frokost (normtid).
Opsummeret: Motiveres du af at skabe indhold, der gør en forskel for vores medlemmer og tiltrækker nye, så har vi en fantastisk stilling med rig mulighed for at påvirke form og indhold.
Tiltrædelse
Den 1. maj 2025.
Ansættelsessted
HK Stat, Weidekampsgade 8, 2300 København S.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamchef Esben Buch-Hansen på 2646 8608.
Ansøgning
Søg stillingen ved at klikke på ’ANSØG’ nedenfor. Vedhæft motiveret ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 20. marts 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 13 2025.
-------
HK Stat er fagforeningen for over 20.000 laboranter, it-folk og administrative medarbejdere i staten. Vi er en af fire sektorer i landets næststørste forbund, HK. Sundt arbejdsmiljø, veluddannede og kompetente medlemmer og gode løn og arbejdsforhold er blandt vores mærkesager.
Du får 20 kolleger i sekretariatet, hvor opgaverne spænder meget bredt. Vi har selvstændige arbejdsopgaver hver især, men løser også masser af opgaver i samarbejde på tværs i sekretariatet og på tværs af HK. Vi har et stærkt fællesskab, og vi tilbyder en udfordrende og varieret hverdag.
Mød fem medarbejdere i HK Stat: https://youtu.be/pSp7T1yUMJM