> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Synoptik dumper i krisestyring
- URL: https://www.copenhagen-review-of-communication.com/synoptik-dumper-i-krisestyring/
- Published: 2026-08-21T08:29:32.000Z
- Updated: 2026-08-21T08:29:32.000Z
- Author: Copenhagen ROC
- Tags: Debat

af Jan Wildau

Optikerkæden havde tre en halv måned og et tydeligt kulturelt varsel til at forberede sig på kritik af Ray-Ban Meta-brillen.

Synoptik har fået betydelig kritik for at ville fortsætte salget af Ray-Ban Meta-brillen. Dette selvom adskillige røde lamper blinkede, og det burde stå klart, hvor følsomt emnet var.

Fredag i sidste uge droppede to af Danmarks største influencere så samarbejdet med Synoptik om brillen, der har indbyggede kamera og kunstig intelligens. Og onsdag i denne uge fik optikerkæden sin første offentlige chance for at rette op på skaden, da Berlingske bad om en udtalelse. En chance, som brillekæden vendte om til at være en forværring.

**Tidslinje**

• Forår 2026: Første, lavintensive skepsis over for Ray-Ban Meta-brillens indbyggede kameraer.

• 17\. juni: TV 2-dokumentaren “Jagten på Creeps” har premiere.

• Juli: Synoptik skruer markant op for markedsføringen af brillen.

• 14\. august: Sus Wilkins og Cecilie Haugaard (Cillemouse) dropper samarbejdet.

• 15.-16\. august: Klara Montes og Mads Emil Grove følger efter.

• 19\. august: Synoptik svarer skriftligt på Berlingskes henvendelse.

**Markedsføring uden blik for konteksten**

Kritikken af Synoptiks salg af Ray-Ban Meta-brillen begyndte allerede i foråret 2026, som en lavintensiv skepsis over for et par solbriller med to indbyggede kameraer, der diskret kan filme andre mennesker. Det var den første advarsel.

Den 17\. juni fik TV 2-dokumentaren “Jagten på Creeps” premiere. Den viste, hvordan unge kvinder risikerer at blive filmet i omklædningsrum eller mens de tissede i en busk til festival, uden selv at vide det. Dokumentaren rykkede ved noget grundlæggende: hvor meget danskerne kan stole på de rum, de deler med andre. En række krænkede unge kvinder stod frem med tårer i øjnene. Det var anden advarsel.

Alligevel kørte marketing hårdt på. Brillerne skulle skubbes ud over rampen for enhver pris.

Det var den første fejl, der burde have været identificeret som en beslutning, der kunne føre til en kommunikationskrise. I marketing kaldes det ”New Marketing Myopia”, som beskriver situationen, hvor en virksomhed fokuserer for snævert på den direkte kunde, og glemmer de andre stakeholders og det bredere samfund.

Synoptiks marketingafdeling havde et produkt, en del af markedet efterspurgte, og en oplagt kommerciel mulighed foran sig. Det, afdelingen ikke forholdt sig til, var, at det samfund, brillen skulle sælges ind i, allerede havde flyttet sig. En måned efter dokumentarens premiere skruede Synoptik markant op for markedsføringen af brillen. Tre uger senere eksploderede kritikken.

**Et ledelsesproblem, ikke kun en marketingfejl**

Ansvaret rækker ud over marketingafdelingen alene. Havde det af strategiske grunde været vigtigt at lancere brillen netop i juli, kunne kampagnen være fulgt af en tydelig vejledning i lovlig og ansvarlig brug. Det skete ikke. Enten har kommunikationsafdelingen manglet kompetencerne til at gribe ind, eller også er den slet ikke blevet spurgt. Begge dele peger opad i organisationen: der har manglet en proces, hvor marketingbeslutninger med et klart omdømmemæssigt risikopotentiale bliver kvalificeret, før de ruller ud.

Da kritikken for alvor tog fart i midten af august, var det ikke Synoptik, der reagerede først. Det var samarbejdspartnerne. Fredag den 14\. august droppede Sus Wilkins og Cecilie Haugaard samarbejdet. Hen over weekenden fulgte Klara Montes og Mads Emil Grove efter, uden en eneste forklarende linje fra nogen af parterne. Synoptik selv forholdt sig tavs.

Når en virksomheds partnere eller leverandører beklager sig eller ligefrem opsiger samarbejdet, er det et kæmpe signal om, at noget er galt eller ude af timing.

Da Synoptik onsdag svarede Berlingske, og hvor de havde chancen for at genvinde styring, var det bedste bud:

*“Vi respekterer debatten om ny teknologi, men vi tager afstand fra de personlige angreb og den hårde tone, som nogle af vores samarbejdspartnere er blevet mødt med på sociale medier. De influenter, vi har samarbejdet med, har anvendt brillerne ansvarligt.”*

De forholder sig hverken til Datatilsynets bekymringer, Enhedslistens kritik eller de utilfredse kundeanmeldelser på Synoptiks egen Trustpilot-side. I stedet kaster Synoptik sig ud i et naivt forsøg på at flytte samtalen til at handle om debattens klima og ikke om debattens indhold.

Man må formode, at nærmest enhver borger kan se, at det er et forsøg på spin, hvilket har to effekter. For det første oplever man, at de er ”lige lovlig smarte”, når de tror, publikum hopper på den. For det andet efterlader det klart det indtryk, at Synoptik ikke har nogen respekt for den bekymring, der fik Synoptiks egne partnere til at vende brillerne ryggen.

Det kunne være undgået, hvis Synoptik i stedet havde skrevet til Berlingske, at

1\. Vi har alle set TV 2-dokumentaren med de krænkende og modbydelige optagelser af kvinder i private situationer. Det tager vi stærkt afstand fra.

2\. Nogle bruger digitale kameraer, spionkameraer eller mobiltelefoner til den slags krænkende og ofte ulovlige handlinger. Det tager vi også stærkt afstand fra.

3\. Men fordi teknologier som Ray-Ban Meta-brillen er legitime, når de bruges forsvarligt, giver det ikke mening at lukke ned for ét bestemt produkt. Problemet er adfærden, ikke enheden. Derfor har vi, sammen med vores brancheforening, rakt ud til de relevante politikere.

Forskellen mellem de to svar er forskellen på at tage medejerskab for et fælles samfundsproblem og at forsøge at manipulere med sine kunder og det omgivende samfund. Det ene kan genopbygge tillid over tid. Det andet cementerer den mistillid, der allerede er sået.

Synoptiks krise er altså resultatet af fejl i to trin. Det første er en marketingbeslutning truffet uden blik for den samfundsmæssige kontekst, en klassisk New Marketing Myopia, hvor kundens efterspørgsel og det umiddelbare salg overskyggede alt andet. Det andet er en kommunikationsindsats, der fik en konkret chance for at rette op på skaden og i stedet brugte den på manipulativt snakværk

Synoptik havde tre til fire måneder til rådighed, fra den spæde kritik i foråret over dokumentaren i juni til den selvvalgte optrapning i juli. Den tid blev ikke brugt til at forberede et svar på sagens kerne. Den blev brugt til at grave hullet dybere. Karakteren bliver derfor et 00 for den helt utilstrækkelige kommunikationsindsats.