3-dages AI-kursus for kommunikatører

Vi gentager succesen!
Tilmeld dig vores 3-dages AI-kursus for kommunikatører i maj
Er du klar til at tage dit arbejde med AI i kommunikation til næste niveau? Som kommunikatør har du sandsynligvis allerede gjort dig nogle erfaringer med AI-værktøjer, men måske savner du en mere systematisk, dybdegående og hands-on tilgang til at integrere disse teknologier i dit daglige arbejde.
På baggrund af stor interesse og positive tilbagemeldinger fra tidligere deltagere gentager vi nu succesen og afholder endnu et intensivt 3-dages kursus i AI for kommunikatører.
Deltagerne på januarkurset tog særdeles godt imod det og gav en NPS-score på 93 ,hvilket indikerer, at de fandt kurset yderst relevant og værdifuldt.
–
Hør, hvad tidligere deltagere siger om kurset:
“Undervisningen inspirerede mig til at arbejde videre med de præsenterede værktøjer. Derudover fik jeg en række hands-on råd, som jeg kan bruge både personligt og sammen med mine kolleger.”
– Christoffer Rysgaard Jensen, Kommunikationsmedarbejder, Zacho-lind
“Engagerende, velformidlet, vidende og inspirerende undervisning i en uformel atmosfære – med virkelig gode slides, der gør læringen levedygtig i min hverdag!”
– Pernille Skov, Co-founder & Owner, CAKI
–
På kurset opnår du de nødvendige færdigheder til at udnytte AI bedre i dit daglige arbejde. I løbet af tre inspirerende og intensive dage lærer du at forstå og anvende AI i dine kommunikationsopgaver – fra indholdsproduktion, billeder, lyd, video og research til analyse og opbygning af din egen AI-assistent.
Med en kombination af teori og hands-on sessioner får du praktiske færdigheder, der vil gøre din kommunikation bedre og mere effektiv ved hjælp af AI.
Kurset er for dig, der arbejder med kommunikation, og som gerne vil være forberedt på en fremtid, hvor kunstige intelligenser bliver en trofast følgesvend i de daglige arbejdsopgaver.
Et 3-dages AI-kursus udviklet af kommunikatører til kommunikatører med afsæt i den praktiske virkelighed, vi arbejder i hver dag.
–
Program for kurset:
Dag 1:
Intro og grundlæggende AI-værktøjer
På dag et af kurset får du en grundlæggende introduktion til AI og hvordan du som kommunikatør kan bruge AI-værktøjer til at forbedre og understøtte dine daglige arbejdsopgaver. Dagen vil give dig en solid forståelse af AI’s potentiale inden for kommunikation, og du vil lære, hvordan du kan anvende AI til at skrive effektive prompts, udvikle, tilpasse, optimere og omforme indhold på en mere strategisk og målrettet måde.
Dag 2:
AI til research og analyse samt lær at bygge din egen AI-assistent
På dag 2 fortsætter vi med at udforske, hvordan AI kan effektivisere research og analyse, herunder hvordan avancerede AI-værktøjer kan bruges til deep research, dataindsamling og trendanalyse. Senere på dagen ser vi nærmere på AI-agenter og giver dig en praktisk guide til at udvikle dine egne AI-assistenter med ChatGPT. Disse assistenter kan understøtte og automatisere kommunikationsopgaver, fra indholdsgenerering til komplekse informationssøgninger, hvilket gør din arbejdsproces mere effektiv og samtidig giver et kvalitetsløft.
Dag 3:
Skab billeder, videoer og lyd med AI samt AI-etik og jura
På dag tre af kurset arbejder vi med, hvordan du som kommunikatør kan bruge AI til at skabe billeder, videoer og lyd, der styrker kampagner, sociale medier og intern kommunikation. Du vil lære at udnytte AI-værktøjer effektivt til at producere visuelt og auditivt indhold, som forstærker budskaber og gør kommunikationen mere engagerende – uden behov for dyrt udstyr eller avanceret software.
Vi dykker også ned i de væsentlige etiske og juridiske overvejelser, der følger med brugen af AI i kommunikation.
Praktisk information
Dato: 21. – 23. maj 2025
Tidspunkt: kl. 9-16
Hvor: Jorcks Passage 1A, 1162 København K.
Hvad kræver det ?
Kurset kræver ingen forudsætninger eller stor erfaring med AI. Du bliver introduceret til AI som et redskab for kommunikatører helt fra begyndelsen.
Hvad er inkluderet:
Frokost, kaffe, drikkevarer og snacks alle dage.
Sådan foregår kurset:
Kursusdagene er en blanding af oplæg, øvelser, refleksion og inspiration.
Du skal selv medbringe en bærbar computer.
Du skal på forhånd sørge for at have en konto til ChatGPT. Vi anbefaler en ChatGPT+ licens. Den koster 20$ om måneden. Men du kan altid nedgradere, når kurset er færdigt.
Pris:
12.995 DKK eksl. moms pr. deltager.
Der kan opnås 10% rabat for flere deltagere fra samme organisation.
Læs hele kursusbeskrivelsen her (PDF)
Tilmeld dig ved at udfylde formularen nedenfor.
Tilmeldingsfrist og praktik
Tilmelding lukker 23/04-25 eller når alle pladser er optaget.
For at høre mere om vores kurser er du velkommen til at kontakte Digital direktør og AI-Lead Henrik Ebbesen
Er kurset interessant, men passer datoerne ikke? Du er altid velkommen til at kontakte os, så giver vi besked, når der åbnes for tilmelding til næste kursusforløb.
Kurset er udviklet i tæt samarbejde med Transmission.