AI i kriser: Godt modspil, dårlig dømmekraft
AI har for længst fået plads ved bordet, når virksomheder håndterer kriser. Spørgsmålet er, hvordan vi bruger den – og hvornår vi stadig skal stole på mavefornemmelsen.
Af Jeppe Veddinge, GK Nordic
De fleste kriser kommer uden varsel. De melder ikke deres ankomst. De følger ingen manual og lader sig sjældent løse ved hjælp af en fancy skabelon, eller gennemtænkte og veldesignede powerpoint-slides.
Alligevel er forventningen ofte – både internt og eksternt – at man som organisation reagerer hurtigt, sikkert og med tydelig retning.
Ikke fordi man nødvendigvis ved alt. Men fordi man rigtig gerne vil give indtryk af, at nogen har styr på det.
Det er her, krisekommunikation adskiller sig fra meget andet kommunikationsarbejde: Den kræver dømmekraft under pres. Og det kan man hverken google eller prompte sig til.
I et meget præcist LinkedIn-opslag skrev Patrick Hacker fra Team Farner for nylig, at “you can’t prompt a crisis – and you can’t prompt your way out of one.”
Det rammer hovedet på sømmet. AI kan (og bør) ikke løse en krise alene – eller træffe beslutninger for dig.
Men det kan skære timer af analysearbejdet, give et mere solidt beslutningsgrundlag og opdage mønstre, der kan virke usynlige midt i presset. Det kan hjælpe med at filtrere signal fra støj, udfordre dine antagelser og holde styr på processer, når deadlines er korte og beslutningerne skal gå hurtigt.
Personligt vil jeg aldrig mere undvære det som værktøj til:
Overblik
AI kan samle, sortere og opsummere medieomtale, stakeholderreaktioner og interne tråde. Det gør det muligt at få syn for sagen – ikke bare mavefornemmelser og fragmenter.
Second opinion
Når man selv er midt i krisen, er det let at stirre sig blind på én vinkel. AI kan stille modspørgsmål og hypotetiske “hvad nu hvis”-scenarier, som man ikke selv havde overvejet – og som kan afdække uforudsete risici.
Q&A-udkast
I en virkelighed, hvor organisationens interessenter forventer hurtige svar, kan AI på ingen tid formulere første udkast til spørgsmål, som kommunikationsteamet kan kvalificere.
Medieanalyse
AI kan identificere mønstre og skift i dækningen i traditionelle medier og på sociale kanaler – hvad der driver historien, hvor den breder sig, og hvilke aktører der sætter dagsorden. Det giver en anden form for realtidsindsigt end klassisk overvågning.
Scenarier og konsekvensvurderinger
AI kan hjælpe med at opstille forskellige udviklingsbaner og vise, hvordan en given handling kan udvikle sig – og hvad næste trin kunne være. Ikke som en spådom, men som en måde at træne beslutningstagning i realtid.
Stakeholder-analyser
AI kan hjælpe med at kortlægge, hvem der har interesser i sagen – og hvad de tidligere har sagt eller gjort i lignende situationer. Det skaber klarhed og mulighed for proaktiv kontakt.
Proces og fremdrift
I en krise er det let at miste tråden. Her er AI guld værd som assistent til at holde styr på deadlines, versioner, distribution, hvem der har fået hvad – og hvad der mangler. sammen.
Og så er den hurtig, den er præcis og den bliver aldrig træt (eller gnaven).
Men AI kan ikke træffe beslutninger. Den forstår ikke dilemmaer. Den laver fejllæsninger. Og den vil fx aldrig forstå:
- Timingens kunst: Hvornår siger man noget – og hvornår tier man?
- Interne magtspil: AI ved ikke, at din kommercielle direktør og din bæredygtighedschef ikke er på talefod.
- Det uskrevne i rummet: AI læser signaler, ikke stemninger. Og slet ikke tavshed.
Det gør mennesker.
Eller rettere sagt: Det gør de mennesker, der er trænede i at forstå kontekst, konsekvenser og kommunikationskraft i en krise.
Timme Bisgaard Munk
+50 kriser senere
Efter at have været involveret i flere end 50 større krisehåndteringer – i både private og offentlige organisationer – er der én ting der står tilbage hos mig: Ingen krise er ens, men alle kriser gentager sig på velkendte måder med informationsvakuum, usikkerhed om næste skridt, uenighed om retningen og tilgangen, interne spændinger og eksternt pres, som hurtigt overstiger den afsatte kapacitet til at følge med.
Det er i netop dét rum, at kommunikation bliver kritisk. Og det er her, AI – brugt klogt – kan gøre en forskel. Ikke ved at tage over, men ved at frigøre kapacitet. Ved at skabe struktur og overblik. Og ved at stille modspørgsmål, når adrenalin og rutiner dominerer.
Det interessante er, at mange af de samme AI-værktøjer også kan bruges længe før krisen rammer – som en del af selve forberedelsen. Ikke til at forudsige, hvad der sker, men til at styrke den måde, vi reagerer, når det gør.
Christian E. B. Brinck
En ny slags forberedelse
I GK bruger vi i stigende grad AI i krisetræning. For at teste de eksisterende beredskabsplaner og presse organisationer til at tænke mere klart i uforudsigelige situationer.
Når vi udsætter ledelsesteams for et AI-drevet krisescenarie, er målet at udsætte dem for en kompleks virkelighed, hvor ikke alt går som planlagt i krisemanualen. Hvor signaler krydser hinanden. Hvor tidspres forstærker konflikter. Hvor deltagernes egne antagelser bliver udfordret.
Og netop dér opstår den egentlige læring: Når organisationen ikke længere kan følge drejebogen, men må trække på dømmekraft, kontekstforståelse og kommunikationserfaring.
Dømmekraften har ikke fået konkurrence – men den har fået modspil
Brugt rigtigt kan AI spille en værdifuld rolle i krisehåndtering – både før, under og efter en krise.
De organisationer, der lykkes bedst, er dem, der gør AI til en sparringspartner. Som bruger den til at formulere skarpere spørgsmål, snarere end at lede efter hurtige svar. Som lader den udfordre tankegangen – ikke erstatte den.
Men AI skal ikke træffe beslutninger. Den kan (endnu, fristes man til at sige) ikke mærke stemningen i et rum, forstå de interne spændinger i en organisation eller vurdere, hvornår stilhed er klogere end statements.
Det kræver stadig levende mennesker med mavefornemmelse, mod og dømmekraft.
Læs mere:
Patrick Hacker
Timme Bisgaard Munk
Artificial Intelligence: A Crisis Communication Risk and Resource
Artiklens hovedbudskab er, at AI både udgør en risiko og en ressource i krisekommunikation. AI kan hurtigt generere indhold og overvåge sentiment, men menneskelig dømmekraft og empati er uerstattelige i en krise.
Effective Crisis Communication In The Age Of AI: 5 Key Takeaways
AI ændrer måden, organisationer håndterer kriser – den kan både hjælpe med hurtig identifikation og reaktion, men samtidig forstærke udfordringer som misinformation og deepfakes. Artiklen understreger balancen mellem AI’s fordele og potentielle risici i kriser.
AI Trust Deficit: New Crisis Communication Challenges in 2025
Faldende offentlig tillid til AI – især i forbindelse med misinformation under kriser – betyder, at transparens og etisk brug af AI bliver afgørende. Artiklen anbefaler tydelighed om AI’s rolle og fastholdelse af menneskelig kontrol i kritiske udmeldinger.
How should you use AI in crisis management?
Selv om AI kan automatisere visse funktioner og besvare forespørgsler hurtigt, mangler den stadig evnen til empati og menneskeligt nærvær. Artiklen pointerer, at AI kan understøtte, men ikke erstatte, menneskelig kommunikation i følsomme krisesituationer.
AI and the New Era of Crisis Comms – PRSA
AI kan identificere svage signaler og skjulte risici tidligere end mennesker, men kræver stadig et strategisk og menneskeligt ledet respons. Artiklen gennemgår, hvordan AI bør bruges som et supplement – ikke som erstatning – i krisekommunikation.5
Ethically integrating AI into crisis communication
Forskningen undersøger de etiske udfordringer ved AI i kriser – f.eks. hvordan krisebeskeder genereret af AI bliver opfattet. Fokuserer på vigtigheden af tillid, transparens og ansvarlig brug af AI ved naturkatastrofer og andre nødsituationer.6
Disse artikler diskuterer tilsammen potentialer, begrænsninger og etiske overvejelser omkring AI’s rolle i krisekommunikation, meget lig artiklen, du henviser til.
