AI saver de nederste trin af karrierestigen

Af Rune Heiberg Hansen, stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU

Produktiviteten buldrer frem, og virksomhederne høster nu gevinsterne af AI. Men bagsiden af medaljen er en brutal polarisering af arbejdsstyrken. Mens seniorerne får superkræfter, mister juniorerne deres eksistensberettigelse, fordi indgangen til arbejdsmarkedet er under ombygning.

Er AI bare hype? Det spørgsmål kan vi godt pakke sammen nu.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Ifølge den anerkendte Stanford-økonom Erik Brynjolfsson ser vi netop nu et historisk hop i produktiviteten. Efter et årti med sløv vækst på omkring 1,4 % om året, peger de nye data for 2025 på en vækst på næsten det dobbelte – omkring 2,7 % i den amerikanske private sektor.

Vi er, med Brynjolfssons ord, gået fra "eksperiment-fasen" til "høst-fasen". Virksomhederne har lært at bruge værktøjerne, og nu slår det igennem på bundlinjen. Vi producerer mere med færre hænder.

Men hvem er det, der producerer mere? Og hvem er "de færre hænder"?

Matthæus-effekten

Den øgede produktivitet er ikke ligeligt fordelt. Vi står midt i en teknologisk Matthæus-effekt: "Til den, der har, skal mere gives. Men fra den, der intet har, skal selv det, han har, tages."

En helt ny rapport fra The Burning Glass Institute, Beyond the Binary (januar 2026), dokumenterer den mekanisme, der driver produktiviteten op, men samtidig trækker tæppet væk under talentmassen. Rapporten viser en "Barbell-effekt" – en vægtstang, hvor midten er tynd, og vægten ligger i enderne:

·      Den erfarne medarbejder, der allerede har høj faglighed og strategisk overblik, oplever AI som en "force multiplier". De slipper for rugbrødsarbejdet og kan levere mere værdi på kortere tid. Det er her, produktivitetsgevinsten hentes.

·      Den uerfarne, der tidligere kom ind i varmen ved at løse rutineopgaver, møder en lukket dør. Burning Glass dokumenterer, at færdigheder, der kan automatiseres – research, referater, basis-kodning – nu har 16 % større risiko for at miste efterspørgsel.

Entry-level markedet i vores fag er ved at blive "udhulet", fordi de opgaver, man før lærte faget gennem, nu udføres hurtigere af maskiner.

Teknikken taber værdi, dømmekraften vinder

Udviklingen bekræfter økonomen David Demings mangeårige forskning i arbejdsmarkedets værdisætning. Deming har påvist, hvordan tekniske færdigheder historisk set har haft en høj entry-værdi for nyuddannede, men hurtigt taber værdi over tid. Omvendt har menneskelige og sociale kompetencer en lavere startværdi, men stiger gennem hele karrieren.

Med AI er denne kurve knækket. De tekniske start-kompetencer – at kunne betjene værktøjet, skrive den fejlfrie sætning eller kode den simple funktion – er blevet en handelsvare ("commodity"). Prisen på ren produktion nærmer sig nul.

Det betyder, at "adgangsbilletten" til branchen er blevet ugyldig. En nyuddannet kan ikke længere sælge sig selv på flid og håndværk alene.

læs også:

AI’s Matthæus-effekt Arbejdsmarkedet rammes netop nu af en teknologisk Matthæus-effekt: Til den, der allerede har (i form af høj faglighed og strategisk overblik), skal mere gives. Men fra den, der… | Rune Heiberg Hansen | 14 comments

AI’s Matthæus-effekt Arbejdsmarkedet rammes netop nu af en teknologisk Matthæus-effekt: Til den, der allerede har (i form af høj faglighed og strategisk overblik), skal mere gives. Men fra den, der intet har (dvs ingen erfaring), skal selv det, de har (rutineopgaverne), tages. Nye tal fra The Burning Glass Institute dokumenterer, at entry-level ansættelser i AI-eksponerede fag er faldet markant, og at de specifikke færdigheder, der kan automatiseres, nu har 16 % større risiko for at miste efterspørgsel. Burning Glass’ data lægger ved til en udvikling dokumenteret af bl.a Erik Brynjolfsson fra Stanford Digital Economy Lab, der viser et markant fald på entry-level jobs for nyuddannede i AI-prægede brancher. Udviklingen skyldes, at automatisering effektivt fjerner læringsopgaver som research og rutinepræget produktion, som nyuddannede traditionelt har brugt til at opbygge deres faglighed. Resultatet er en “brudt stige”, hvor rutinearbejdets adgangsbillet til branchen er ugyldig, fordi AI udfører arbejdet hurtigere og billigere end lærlingen. Nok er det danske arbejdsmarked ikke det amerikanske og danske uddannelser anderledes end i USA. Men kan vi sige os fri for samme udvikling? Og hvad gør vi så? | 14 comments on LinkedIn

LinkedInRune Heiberg Hansen

Fra svar til spørgsmål

Når produktionen automatiseres, flytter værdiskabelsen sig fundamentalt. Før AI blev vi belønnet for evnen til at levere svaret. I dag ligger værdien i evnen til at stille spørgsmålet og vurdere resultatet.

Fremtidens kernekompetence er orkestrering. Det handler om evnen til at:

·      Strategisk briefe maskinen og designe.

·      Kritisk evaluere og kuratere outputtet.

Paradokset er, at det kræver større faglig indsigt at evaluere et AI-output end at producere det selv fra bunden. Hvis du ikke ved, hvad "godt" er, kan du ikke styre en AI, der hallucinerer overbevisende. Uden dyb faglig dømmekraft ender du som passiv tilskuer til maskinens middelmådighed.

Hvem skal betale for fremtidens seniorer?

AI-revolutionen stiller virksomhederne i et dilemma. Lige nu høster vi gevinsterne ved at lade seniorerne løbe hurtigere med AI, mens vi skærer ned på antallet af juniorer. Det pynter på regnskabet i 2026.

Men det er en strategi med en udløbsdato. For hvis vi saver de nederste trin af stigen over, hvor skal fremtidens senior-specialister så komme fra? Vi kan ikke forvente, at uddannelsessystemet leverer færdigbagte senior-profiler med 10 års dømmekraft.

Uddannelserne skal formentlig gentænkes. Fra terperi og snyd-kontrol til opgaver så komplekse, at de kræver AI-symbiose. Men ansvaret ligger i høj grad også hos arbejdsgiverne.

Vi er nødt til at genopfinde mesterlæren digitalt. Vi skal turde invitere juniorerne helt ind i maskinrummet fra dag ét – ikke for at de skal "lave rugbrødet", men for at de kan lære at orkestrere bageriet. Gør vi ikke det, ender vi med en branche af dyre, produktive seniorer, der langsomt uddør, fordi ingen lærte at tage over.

Kilder:

Sigelman, M. et al. (2026). Beyond the Binary: How Automation and Augmentation Are Combining to Reshape Work. The Burning Glass Institute.

Generative Artificial Intelligence and the Workforce — The Burning Glass Institute

Automation is nothing new. In fact, much of the course of economic history since the dawn of the Industrial Revolution has been shaped by successive waves of automation propelled by technological innovation. However, the latest developments in generative artificial intelligence (GenAI) stand out as

The Burning Glass InstituteErik Leiden

Brynjolfsson, E. (2026). Stanford Digital Economy Lab, Private Nonfarm business productivity growth.

Deming, D. J. (2017). The Growing Importance of Social Skills in the Labor Market. The Quarterly Journal of Economics. (Samt Four Facts about Human Capital, 2023).

https://www.nber.org/system/files/working_papers/w21473/w21473.pdf