SoMe fremelsker populisme og polarisering. AI gør det modsatte. En ny analyse fra Financial Times viser, at AI-chatbots skubber mennesker væk fra ekstreme positioner og mod centrum. Oversat til dansk politik: AI er Lars Løkke for moderaterne, mens SoMe-algoritmen er en slags Messerschmidt fra DF.

Trafikulykke-algoritmen

Det egentlige problem med sociale medier er den bagvedliggende engagement-algoritme. Den belønner det indhold, som skaber mest muligt engagement forstået som vrede eller begejstring. Kritikerne kalder det en trafikulykke-algoritme: Den vil vise flere trafikulykker, blot fordi det tiltrækker mest muligt opmærksomhed. Stærkt polariserende indhold spredes mest og skaber endnu mere polarisering. Vrede avler vrede.

Oxford Dictionary kårede i 2025 "rage bait" til årets ord. Begrebet dækker over indhold, som bevidst er designet til at provokere vrede og forargelse for at skabe trafik og engagement. Det er ikke et ukendt fænomen herhjemme. Berlingskes opslag om Lagkagehusets kageperson var det bedst performende i fem år på avisens Facebook-side.

Et opslag om kønsneutrale spillekort gav Politiken den mest ophidsede debat nogensinde. Ingen af historierne handlede om noget, der reelt forandrede noget som helst. Men de var perfekt designet til at aktivere vores stammementalitet, vores trang til at definere et "os" over for et "dem".

Rage baiting er blevet en bevidst strategi. Medier woke-poker deres læsere, fordi vrede klikker bedre end tilfredshed. Det er Messerschmidts drømmemedie. Et medie, der strukturelt belønner den splittende retorik.

AI-algoritmen søger det fælles

Lige omvendt er det med AI. AI-chatbottens algoritme vælger ikke det mest provokerende svar. Den vælger det mest sandsynlige. Det svar, som flest mulige mennesker ville acceptere som rimeligt. I sin DNA er AI konsensussøgende. Kedelig? Ja. Men alt andet end polariserende.

AI stemmer rødt - og hvad så?

Alle spørgsmål og svar er politiske. Derfor rejser spørgsmålet sig: Hvilken politik gemmer sig bag AI-chatbottens millioner af svar? Timme Bisgaard Munk analyserer ny viden om AI-chatbottens data, og det viser sig, at den er alt andet end politisk neutral.

DM Fagforening

Oversat til dansk politik tænker AI som Lars Løkke. Dens algoritme finder det mest sandsynlige ord på bell-kurven, den gennemsnitlige position, det pragmatiske kompromis. Engagement-algoritmen er Messerschmidt. AI-algoritmen er Løkke.

SoMe overrepræsenterer ekstreme synspunkter. AI skubber brugerne mod centrum. Engagement-algoritmen belønner vrede og rage bait. AI-algoritmen belønner konsensus. FT-grafik: "Social media elevates fringe views; AI nudges people towards the centre." Kilde: FT/John Burn-Murdoch, analyse af Cooperative Election Study]

FT-analysen bekræfter billedet

En ny analyse fra Financial Times' John Burn-Murdoch viser effekten med data. Han har brugt tusindvis af svar fra det amerikanske Cooperative Election Study til at teste, hvordan AI-chatbots påvirker politiske samtaler sammenlignet med SoMe.

Samtlige testede platforme skubber brugerne væk fra de mest ekstreme positioner. Grok, Musks chatbot, guider mod centrum-højre. OpenAI's GPT, Googles Gemini og kinesiske DeepSeek skubber mod centrum-venstre. Det passer med, hvad vi allerede vidste fra David Rozados forskning: AI stemmer rødt. Men Burn-Murdochs analyse tilføjer en afgørende pointe. Den røde bias er i praksis en centrumkraft. Selv Musks erklæret anti-woke Grok trækker hardlinere mod midten.

Alle AI-chatbots skubber brugerne mod midten. Grok mod centrum-højre, GPT, Gemini og DeepSeek mod centrum-venstre. AI-algoritmen søger bell-kurvens midte. SoMe-algoritmen søger engagement-kurvens ekstremer. FT-grafik: "All AI bots tend to nudge people away from the most extreme positions." Kilde: FT/John Burn-Murdoch

Effekten holder, selv når chatbotterne kender brugerens politiske ståsted. Og konspirationsteorierne? Forestillinger om valgsvindel og vaccinefarlige sammensværgelser florerer på sociale medier. AI-chatbots afviser dem næsten konsekvent.

Konspirationsteorier florerer på SoMe. AI afviser dem. Engagement-algoritmen belønner det kontroversielle. AI-algoritmen belønner det veldokumenterede. FT-grafik: "Unfounded claims abound on social media but are rejected by AI chatbots." Kilde: FT/John Burn-Murdoch

Nørdernes hævn

Filosoffen Dan Williams kalder AI "teknokratiserende" i modsætning til sociale mediers "radikalt demokratiserende" effekt. SoMe giver alle en megafon. AI giver ekspertkonsensus superkræfter. Det er pragmatikernes og nørdernes hævn.

How AI Will Reshape Public Opinion

Social media democratised public opinion, shifting influence away from elites and experts to ordinary people. LLMs will partly reverse this trend. They are a powerful, new technocratising force.

Conspicuous CognitionDan Williams

Forklaringen er forretningsmodellen. SoMe lever af opmærksomhed, og opmærksomhed lever af vrede. Rage bait er ikke en fejl i systemet, det er systemet. AI-selskaber lever af at sælge et produkt, som kunder betaler for, fordi det er præcist og brugbart. Når en chatbot producerer farligt indhold, hænger selskabet på ansvaret. Det er det modsatte af SoMe's "vi er bare en neutral platform"-forsvar.

Pro-social media

Or, one cheer for LLMs.

Dylan MatthewsDylan Matthews

Fra rage bait til konsensus

Jeg har selv kaldt AI's gennemsnitlighed et problem. The Median Is The Message: AI giver det banale superkræfter. Det mener jeg stadig. Men Burn-Murdochs data viser den anden side af samme mønt. Ja, AI producerer en kedelig konsensus. Men den kedelige konsensus er også et værn mod polariseringens gift.

The Median Is The Message

Vi drukner snart i AI bla-bla-bla. “It’s the digital equivalent of repeatedly making photocopies of photocopies in the old days.”

Tænk kagepersonen igen. Lagkagehuset solgte fortsat mænd og koner; kagepersonen var blot en ekstra mulighed. 70 procent af dem, der delte historien, læste aldrig mere end overskriften.

Hvornår er rage baiting en rasende god idé?

Oxford Dictionary harnetop kåret “rage bait” til årets ord. Definitionen er : Onlineindhold, der bevidst er designet til at fremkalde vrede eller forargelse ved at være frustrerende, provokerende eller stødende, typisk postet for at øge trafik til eller engagement . Brugen af udtrykket er tredoblet inden for det seneste år. Som Casper

copenhagen review of communicationCopenhagen ROC

Det var ren rage bait. Spørg en AI-chatbot om samme emne, og du får et kedeligt, afbalanceret svar om valgfrihed og markedslogik. Ingen shitstorm. Ingen stammekrig. Bare det mest sandsynlige svar.

Når alting altid allerede er liket

Algoritmerne giver os allesammen alt for meget af det samme. Det er budskabet i den nye bog “Filterworld”. Løsningen er mere menneskelig kuratering.

Bevægelsen fra SoMe til AI er muligvis en overset positiv effekt. Vi kan være på vej fra en digital offentlighed, som skaber splittelse, til en der skaber konsensus. Hvad vi kaldte en flad filterverden, kan vise sig at være en god konsensusverden. SoMe gjorde os mere emotionelle og vrede. AI gør os mere rationelle og konsensussøgende. Alt det, vi er fælles om, er blevet mere fælles og stærkere.

AI tænker som Lars Løkke. Det lyder kedeligt. Men efter 15 år med Messerschmidts algoritme er kedeligt præcis det, vi har brug for.