AI-washing: Kunstig intelligens som markedsføringstrick
Kunstig intelligens bliver solgt som mirakelkur til næsten alt. Fra offentlige besparelser, til autonome AI-agenter, der kan udføre dine arbejdsopgaver, til superintelligente og selvbevidste chatbotter. Bag disse løfter lurer et voksende problem: AI-washing.
AI-washing er et spejl på vores tid, hvor hype sælger. Det er en hype om, at AI overtager verdensherredømmet, og at superintelligente og bevidste AI’er er lige om hjørnet. Det kræver ikke en datalogisk uddannelse at gennemskue varm luft. Det kræver bare kritiske spørgsmål og en sund skepsis næste gang, nogen kalder noget for AI-drevet.
Når virksomheder eller organisationer markedsfører sig som mere AI-drevne, end de reelt er, er det AI-washing. Virksomheder overdriver graden af AI i et produkt eller en service for at fremstå innovative og tiltrække investeringer. AI-washing minder om greenwashing, hvor virksomheder pynter sig med grønne fjer, eller pinkwashing, hvor regnbueflag bruges som branding, bare med algoritmer. Fællesnævneren er, at det handler om at sælge en usand fortælling.
Lad os se på tre eksempler på AI-washing.
Virksomheden DoNotPay kunne tilbyde verdens første robotadvokat, som kunne udarbejde juridiske dokumenter og give brugere rådgivning i forbindelse med retssager. Virksomheden blev i september 2024 idømt en bøde på 193.000 dollars for vildledende markedsføring. DoNotPay havde ikke evidens for deres påståede resultater, udført passende testning eller brugt advokater til at validere systemet.
Det der skulle være fremtidens betjeningsløse supermarked, Amazon Go-butikker, blev markedsført som just walk out technology samt ingen køer og ingen kasser. Virkeligheden var en anden. Omkring 1.000 ansatte i Indien kontrollerede manuelt næsten tre fjerdedele af alle transaktioner.
Et dansk eksempel er regeringens plan om at frigøre 30.000 årsværk i det offentlige inden 2035 ved hjælp af kunstig intelligens. Planen bygger på et uigennemsigtigt og tyndt datagrundlag, og virker mere som varm luft end et seriøst bud på løsninger. Her bruges AI som magiske ord, der skjuler svære beslutninger og økonomiske prioriteringer.
En ny analyse fra Financial Times (FT) viser, at de største amerikanske virksomheder i højere grad taler om problemerne ved AI, såsom usikkerhed, risici og regulering, end om de faktiske gevinster. FT har gennemgået regnskabsrapporter og ledelsesudtalelser i de 500 største børsnoterede selskaber i USA. Analysen afslører også en tydelig kløft mellem ledelsens ambitioner og medarbejdernes oplevelser. Mens ledere beskriver interne AI-projekter som “meget succesfulde”, rapporterer medarbejdere om næsten ingen brug eller effekt.
Konklusionen er klar: Virksomheder brander sig aggressivt på at være AI-drevne, selvom anvendelsen ofte er minimal eller helt fraværende.
AI-washing koster dyrt for både virksomheder og samfund
AI-washing skaber problemer på fire niveauer.
På individniveau føler brugere sig snydt. Forventningerne til teknologien skrues op, men oplevelsen ender med skuffelse. Det underminerer tilliden til teknologien.
På virksomhedsniveau spilder man ressourcer på projekter, der aldrig kan levere de lovede resultater. Fejlslagne AI-initiativer kan kvæle innovationslysten, og når en AI-løsning viser sig at være mere PR end effekt, mister virksomheden troværdighed.
På samfundsniveau undergraver AI-washing tilliden til digitale reformer. OverhypedeAI-projekter, der ikke lever op til forventningerne, forstærker denne skepsis, så selv velmente løsninger risikerer at blive mødt med mistillid eller afvist som tomme løfter.
På politisk niveau dækker AI-washing over de svære beslutninger, politikerne bør tage. Det svækker både tilliden til politiske institutioner og til teknologien som helhed. Hvor mange vælgere tror seriøst på, at AI kan finansiere gratis børnehaver? Ikke desto mindre er det, hvad socialdemokratiets spidskandidat Pernille Rosenkratz-Theil har foreslået forud for det kommende kommunalvalg.
Sådan spotter du AI-washing
At gennemskue og undgå AI-washing kræver opmærksomhed og kritisk sans:
- Hvordan er teknologien forklaret?
Vær skeptisk, hvis servicen eller produktet betegnes som AI-drevet, baseret på machine learning eller at det virker via agentisk-AI uden at afsenderen forklarer, hvordan teknologien egentlig fungerer. - Er resultaterne realistiske?
Hvis en ny app, et nyt produkt eller det seneste lovforslag lover perfekt præcision, store besparelser eller lynhurtige resultater, så lugter det af AI-washing. - Virker det i virkeligheden?
Kig efter beviser for at produktet og løsningen faktisk virker i praksis. Uden dokumentation er løfterne kun ord. - Er AI-produktet eksternt valideret?
Tjek om det har fået godkendelse, anerkendelse eller validering fra troværdige eksperter eller anerkendte organisationer. - Hvem har egentlig noget at vinde?
Overvej, om budskabet primært gavner dem, der sælger teknologien, eller om det også giver værdi for brugerne.
