Følg alle algoritme eksperternes råd - og bliv selv til en bot!
Den seneste Algorithm Insights rapport har, som forventeligt, medført en række analyser og anbefalinger fra selvudnævnte eksperter. Men lad os se kritisk på nogle af påstandene
En replik til analysen af Linkedins algoritme: Lazy people problems: LinkedIn spotter og straffer AI copy paste big time nu
Jeg er helt enig i at der venter alle en opgave i at håndtere AI, men IMO er det ikke i forhold til "algoritmen",(eller alle de rygter der konstant fødes til denne sagnomspundne tingest), men i forhold til hvordan vi vil anvende AI til at forbedre vores tekst, indhold og visuelle udtryk som en hjælpende hånd.
Hvorfor skal du ikke lade algoritmen "styre" dine opslag? Simpelthen fordi der er ikke er belæg og fakta for de mange påstande der fremlægges - herunder:
"Dit reach og engagement kan falde med op til 70% hvis du bruger ChatGPT til dine opslag"
Enig så langt at du skal anvende AI "med måde". Men, som bekendt ejer OpenAI ChatGPT. OpenAI er 49% ejet af Microsoft, med pendanten til ChatGPT, CoPilot. Microsoft ejer LinkedIn. Med stor sandsynlighed (correct me if I am wrong), så er de AI funktionaliteter der allerede er indbygget i LinkedIn baseret på CoPilot...så hvorfor i alverden skulle LinkedIn (MS) detektere anvendelsen af deres egen AI, og devaluere effekten af at anvende den på deres egen platform?
"Skriv lange, værdifulde kommentarer i stedet for at like"
Helt enig - men alt er bedre end intet at gøre, så derfor like løs, skriv "godt gået", "hep hep", eller hvad tiden nu byder dig at gøre. Lad være med at falde i algoritme gryden hvor fokus på antal karakterer åbenbart er vigtigere end indholdet...
Og - hvis det skulle stå til troende at minimum 15 karakterer er den hellige gral for en kommentar...så er det en kende underligt at tæt på +50% af LinkedIn's foreslåede autotekst til en hurtig kommentar, er under 15 karakterer?
"Ny data viser for eksempel at én kommentar har samme værdi som 15 likes i algoritmen."
Her er vi så ude i en selvopfundet metrik (eller den er faktisk allerede opfundet og går under navnet pærer og bananer). Hvis vi skulle gå ned af denne vej, så skal vi vel også kigge på om 3 kliks divideret med 2 kommentarer ganget med 4 likes er mere værd end 346 views? De her opfundne metrikker er det eneste som holder algoritme "eksperterne" i gang, da at al kontekst er taget ud af ligningen, da de i deres "datagrundlag" ikke tager nogen form for kontekst med ift. om opslagene er målrettet til awareness, SOV, konvertering, rekruttering eller noget helt tredje.
Og så bliver værdi opfattelsen highjacked, da den IMO jo må ligge hos afsenderen - eller hvad?
"Hold links på LinkedIn - drop eksterne henvisninger"
Gammel vin på nye flasker. Der er ingen empiri for at eksterne links performer dårligere, ej heller at interne links på LI gør det bedre. Tværtimod, stadfæstede LinkedIn's Editor in Chief, Dan Roth, senest i februar i år, at LinkedIn på ingen måde "straffer" opslag med eksterne links.
Igen - hvorfor skulle LinkedIn, hvis hovedindtægt er betalt annoncering indeholdende eksterne links, straffe selvsamme kunder på deres organiske opslag?
Hvis det vitterligt er tilfældet, ville det være en rimelig dårlig forretningsmodel.
Den store oxymoron her er faktisk, at hvis du vælger at følge alle algoritme "eksperternes" råd:
Pointen er hvis du har tid til at afpasse alle dine opslag med de mange kriterier), så bliver du selv til en AI bot, som LinkedIn måske vælger at "straffe" ;-)
Skriv, kommenter, like og brug alle LinkedIn's features - men gør det til dit netværk - ikke til "algoritmen".
Den seneste Algorithm Insights rapport har, som forventeligt, medført en række analyser og anbefalinger fra selvudnævnte eksperter. Men lad os se kritisk på nogle af påstandene:
- Kommentarer er 15x mere værd end likes? Der mangler transparens omkring hvordan dette er målt. LinkedIn deler ikke officielle data om deres algoritme, så disse tal er baseret på antagelser.
- Det påstås at AI-genereret indhold straffes af algoritmen. Men LinkedIn ejes af Microsoft, som har investeret massivt i OpenAI. Det virker usandsynligt at de skulle straffe brugen af deres egen teknologi.
- "Post & Ghost" påstås at være skadeligt. Men når LinkedIn officielt bekræfter at dwell time er en vigtig faktor, hvorfor skulle vores egen tid på platformen påvirke andres opslag?
- Eksterne links skulle angiveligt skade reach. Men som artiklen påpeger: LinkedIn's Editor in Chief, Dan Roth, har direkte afvist dette. Platformen tjener på annoncer med eksterne links.
Den store oxymoron er, at hvis man følger alle de såkaldte "algoritme-eksperters" råd, risikerer man selv at blive til en forudsigelig bot - præcis det som eksperterne advarer imod.
Lad os i stedet fokusere på at skabe værdifuldt indhold for vores netværk fremfor at jagte en algoritme vi reelt ikke kender. Det handler om mennesker, ikke metrics.