Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

Bogudgivelse er Sass’ eneste mulighed for ufiltreret genmæle

Henrik Sass Larsens står tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale med børn, men forsøger nu gennem bogudgivelse at reframe sig fra skurk til helt - en klassisk "go direct"-strategi.

Mikkel Skov Petersen profile image
by Mikkel Skov Petersen
Bogudgivelse er Sass’ eneste mulighed for ufiltreret genmæle

Henrik Sass Larsens omdømme er knust allerede inden hans retssag. I juni kommer bogen ”Tilbageslag” med hans version af sagen om besiddelse af voldsomme mængder overgrebsmateriale med børn. Med bogen har Sass formået at så et frø af tvivl om sagens karakter, og dens udgivelse giver ham mulighed for at omgå kritiske medier. Om det er nok, vil tiden vise.

Rystelserne i det politiske Danmark kunne muligvis måles på Richterskalaen, da det i marts kom frem, at tidligere minister og socialdemokratiske magtfaktor, Henrik Sass Larsen, er tiltalt for besiddelse af voldsomme mængder overgrebsmateriale med børn.

“Åleruse”-forklaringen virkede ikke for advokaten fra Den Sorte Svane. Vil den virke for Sass?
Henrik Sass Larsen forsøger at vride sig ud af skurkerollen ved hjælp af samme sindrige trick som advokaten Nicolai Dyhr fra “Den Sorte Svane”: Det såkaldte åleruse-argument. Og ligesom Katherine Diez og Lizette Risgaard før ham går drømmen om oprejsning over en bogudgivelse. Givet det kvalmende og utilgivelige emne for

Sagen drejer sig om tusindvis af ulovlige billeder og film. Det er en anklage, der i sig selv knuser image, omdømme og moralsk habitus som en pose chips under en sikkerhedssko

Siden afsløringen har der været stille, men i denne uge annoncerede Henrik Sass Larsen, at hans varslede bog om sagen udkommer i juni. 

Bogen får titlen “Tilbageslag”.

Bogudgivelse uden forlag

Allerede da sagen blev afsløret i marts, fortalte Sass Larsen, at der var en bog på vej på Politikens Forlag. Efterfølgende valgte Politikens Forlag dog at droppe projektet. 

Det er tilsyneladende ikke lykkedes Sass at finde et andet forlag, for bogen udkommer som en selvudgivelse.

Da den grumme sag kom frem, kunne Ekstra Bladet fortælle, at den varslede bog angiveligt vil omhandle et mangeårigt forsøg fra Sass Larsens side på at afdække en sag om overgrebsmateriale med børn. 

Altså at de dybt ulovlige - og moralsk forkastelige - film og billeder som Sass Larsen ifølge anklagen er i besiddelse af, har karakter af researchmateriale.

Eller som Sass skrev i den pressemeddelelse, han udsendte, da anklagerne kom for en dag:

”Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte.

Jeg havde selv planlagt at offentliggøre hændelsesforløbet i forbindelse med en bog, jeg er ved at færdiggøre for dermed at give en hel og fuldstændig fremstilling af sagen. Jeg havde håbet og forventet at have længere tid hertil, men jeg vil nu bruge alle mine kræfter på at færdiggøre bogen, få fortalt min version af sagen og få renset mit navn.”

Nu ligger der så en dato for udgivelsen: 10. juni.

Et frø af tvivl

Henrik Sass Larsens forøg på imagegenoprettelse har været i gang siden den kortfattede pressemeddelelse tilbage i marts. Det centrale greb er en reframing af hans rolle fra skurk til helt.

En reframing-mission der endvidere er indkapslet i bogtitlen ”Tilbageslag”.

Dato og titel på bogudgivelsen er ikke den eneste nyhed i sagen i denne uge. Det er nemlig også kommet frem, at Henrik Sass har skiftet forsvarsadvokat.

Berit Ernst hedder hun, og hun stempler ind i forløbet med et udsagn, der flugter med Sass Larsens forsøg på reframing af sagens substans.

”Nu skal jeg jo lige sætte mig ind i sagen og dens omfang. Men allerede nu kan jeg se, at det virkelige billede er et andet, end det der foreløbigt har været fremme i pressen”, udtaler Berit Ernst til Ekstra Bladet.

I min analyse omtale af Sass Larsen-sagen tilbage i marts, konkluderede jeg, at Sass Larsens bogudgivelse allerede har tjent et formål: Den har plantet et lille frø af tvivl.

Det frø får et skvæt gødning af forsvarsadvokatens udsagn.

Sass griber sin eneste mulighed

Som nævnt i analysen fra marts kan grebet med at tage ejerskab over historiefortællingen i form af en bogudgivelse ses som en eksponent for trenden ”go direct”. 

Go direct betyder ganske enkelt at omgå kritiske medier, fx ved at udgive en bog med egen ufiltrerede  sagsfremstilling, direkte henvendt til offentligheden, og derfra selv kunne styre sin eventuelle medvirken i medierne.

Og det er i en situation, som den Henrik Sass befinder sig i, et ganske kvalificeret greb i værktøjskassen.

Eller som kriserådgiveren Henrik Kragelund udtaler til BT:

”Det er ikke bare en god idé – det er den mulighed, der er.”

Henrik Sass forfølger sin mulighed, men hvorvidt bogudgivelsen formår at ændre billedet af den tidligere minister som en amoralsk nidding, afhænger selvfølgelig helt af, hvor troværdig hans forklaring er.

Som jeg retorisk spurgte i analysen fra marts: Vil bogen virkelig indeholde et vildt plot twist, der fjerner den tidligere minister fra skurkerollen?

Og uanset bogens indhold og effekt, så venter der en retssag til august. Derefter et sandsynligt forløb med anke fra den tiltalte og/eller anklagemyndighed.

Mikkel Skov Petersen profile image
af Mikkel Skov Petersen

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere