Boomerne ejer dobbelthage-selfien. Selfien som generationsportræt

by Timme Bisgaard Munk

Opdateret april 30, 2025

Forfatter: Mette Willert

Denne artikel udforsker, hvordan forskellige generationer tager selfies : Gen Z bruger 0.5x zoom, Millennials poserer bevidst, Gen X smiler ligeud i kameraet, og Boomers tager ofte ubevidste "dobbelthage-selfies"

Ordet selfie er ikke nyt.

Da jeg var barn i 80’erne, tog jeg selvportrætter med selvudløseren på mit analoge Olympus XA 35mm-kamera. Teknikken er altså ikke ny – men kulturen omkring selfies har ændret sig markant.

I 2003 blev det sociale medie MySpace lanceret. Det blev hurtigt et populært sted at præsentere sig selv og sine interesser.

Når man oprettede en profil, kunne man også tilføje et profilbillede – ofte en selfie taget oppefra med kameraet løftet over hovedet, mens man kiggede op.

Denne stil blev kendt som “MySpace-vinklen” (1), fordi den fremhævede ansigtet og lod kroppen forsvinde i baggrunden.

Fokus var på ansigtsudtrykket – præcis som tiden og platformen krævede.

Selve ordet selfie blev først for alvor udbredt, da Instagram og Facebook begyndte at få mange brugere, og i 2012 blev det kåret som et af årets buzzwords af Time Magazine.

I dag er selfies en helt naturlig del af vores online tilstedeværelse.

Vi bruger dem til at markere særlige begivenheder, dele øjeblikke – eller bare sige: “Her er jeg.”

Der findes faktisk over 1,6 millioner opslag under hashtagget #selfie på Instagram.

Og vi ser dem overalt:

Den sure politiker-selfie på Facebook

Den skøre bytur-selfie på Instagram

Den glade “første dag på jobbet”-selfie på LinkedIn

Ansigter skaber genkendelse og nærvær – både i den virkelige verden og på sociale medier.

Ligesom vi hilser på folk, vi kender, når vi møder dem på gaden, hilser vi digitalt med et like eller en kommentar, når vi genkender et ansigt i en selfie.

Selfies er både elsket og hadet – men de fungerer.

De er en af de sociale medietendenser, der har holdt ved, siden iPhonen gjorde det muligt – med et enkelt klik – at vende kameraet mod sig selv.

Selfies skaber synlighed.

De fortæller historier.

Og de kræver ikke andet end et øjebliks opmærksomhed – og et kamera, der peger den rigtige vej.

Mænd vil virke høje – kvinder vil virke unge: Kønsforskelle i selfies. Men der er også forskelle på, hvordan mænd og kvinder tager selfies.

En undersøgelse af selfies på Tinder (2) viser, at mænd og kvinder typisk foretrækker forskellige kameravinkler, når de tager billeder af sig selv:

Mænd vælger ofte at fotografere sig selv nedefra, hvor kameraet placeres under øjenhøjde. Det får dem til at fremstå højere og mere dominerende.

Kvinder derimod holder som regel kameraet over hovedet og fotograferer sig selv oppefra, hvilket giver et yngre og mere imødekommende udtryk.

Ved at ændre kameravinklen iscenesætter vi os selv på måder, der – måske ubevidst – fremhæver klassiske træk ved tiltrækningskraft:

Mænd lægger vægt på at signalere højde og styrke, mens kvinder fremhæver ungdommelighed og tilgængelighed.

Fra Gen Z til Boomere: Hvordan generationerne tager selfies forskelligt.

Kigger vi på, hvordan forskellige generationer tager selfies, tegner der sig også et tydeligt mønster:

Gen Z elsker at bruge 0,5x zoom på kameraet, strække armen ud og bruge det bagudvendte kamera frem for selfiekameraet for bedre kvalitet.

Millennials poserer gerne bevidst, så de viser deres bedste træk frem for kameraet.

Gen X smiler og kigger direkte ind i selfiekameraet – enkelt og uden for mange dikkedarer.

Boomerne tager selfies, hvor de ofte kigger ned i kameraet og får en dobbelthage – uden nødvendigvis at lægge mærke til det.

Det sjove er, at dobbelthage-selfien er blevet så klassisk, at Gen Z også tager den – men med vilje. De laver bevidst skæve, kiksede selfies som en intern joke, særligt på Snapchat. Hvor Boomer-generationen oftest gør det ubevidst, gør Gen Z det altså helt bevidst for at signalere selvironi.

Selfies er ikke bare billeder – de afspejler, hvordan vi ønsker at blive set, hvem vi ønsker at være, og hvordan tidens normer, køn og generationer former vores blik på os selv.

Bladre fotoalbummet igennem – måske kan du genkende dig selv?