Breaking news: Kedelige møder er overhated og underrated. Altså: Underhate og mød op.

Ny forskning: Tag de kedelige møder. Kedelige møder er mindre kedelige, end du tror. Du overhater dem. Du underrater dem. Og nu er det videnskabeligt bevist, at du ikke kan spotte, hvad der for alvor bliver kedeligt. Når verden giver dig citroner, så lav citronjuice under mødet, for at sige det på corporatsk. Altså: Underhate og mød op.

Situationen: Det er sjovere, når man er der. Det er kernen i ny forskning fra University of Michigan, Cornell og INSEAD, publiceret i Journal of Personality and Social Psychology. Forskerne dokumenterer, at mennesker systematisk undervurderer, hvor engagerende samtaler om "kedelige" emner bliver, når de først sidder i rummet og deltager.

You Should Take That “Boring” Meeting

Senior leaders often decide how fully to engage in meetings based on whether a topic sounds interesting—and multitasking or disengaging during more routine meet ups. But a new study found that this decision-making may be flawed: people systematically underestimate how engaging and valuable “boring” discussions become once they participate. The research found that while passive alternatives—listening to recordings or reading summaries—felt as dull as people expected, real-time interaction on topics rated “boring” consistently proved more engaging than people expected—and participants were much more likely to desire a follow-up conversation than they had anticipated at the outset. By reframing expectations and investing attention—especially in non-discretionary meetings—executives can unlock hidden value in mundane exchanges, build trust with their employees, and avoid the costly blind spots caused by inattention.

Harvard Business ReviewElizabeth Trinh

Dit kalenderview er ikke den bedste udkigspost. Du scanner mandagens møder, ser "Driftsgennemgang" og mærker trætheden allerede. Men forskningen viser, at den vurdering er upålidelig. Du kan simpelthen ikke sortere efter, hvad der bliver spændende, og hvad der ikke gør. Forskerne forklarer det med, at vi forveksler form og indhold. Vi vurderer møder ud fra emnet, altså indpakningen, men det, der afgør oplevelsen, er dynamikken i selve samtalen. Emnet er form. Interaktionen er indhold. Og indholdet kan du ikke forudsige fra en kalenderoversigt.

Det vigtige: Pointen er ikke mødedesign. Pointen er, at du undervurderer interaktion. Selve det at være til stede, reagere i realtid, stille et spørgsmål man ikke havde planlagt. Det er det, der forvandler en kedelig dagsorden til noget brugbart. De deltagere, der bare lyttede til optagelser eller læste referater bagefter, oplevede præcis den kedsomhed, de havde forventet. Dem der var til stede, blev overraskede over, hvor meget bedre det var.

Og vi lærer det aldrig. Selv efter en overraskende god samtale om et kedeligt emne blev deltagerne ved med at undervurdere den næste. Vores hjerne insisterer på, at kedelige emner forbliver kedelige. Virkeligheden siger noget andet.

Hvorfor det betyder noget: Kedelig-møder-mindsettet skaber en ond spiral. Forventningen om kedsomhed bliver selvforstærkende. Lederen møder op med lav energi. Medarbejderne registrerer det. De holder deres observationer for sig selv, fordi de antager, at lederen ikke gider høre dem. Ingen siger noget interessant, fordi ingen forventer, at nogen lytter. Mødet bliver præcis så kedeligt, som alle frygtede. Og næste gang bekræftes forventningen.

Det er et konkret organisatorisk problem. Det møde med rullende forecast for Q3, som du overvejer at melde afbud til. Måske er det der, en medarbejder for første gang nævner et problem med en nøglekunde. You never know. Måske er det netop der, nogen tænker højt om en tilgang, der sparer jer seks måneder. Du ved det ikke. Og det er hele pointen: Du kan ikke vide det.

Men du kan vide det her: Når ledere virker mentalt fraværende under rutineopdateringer, forsvinder de gode, spændende oplysninger. Folk selvcensurerer. Ikke de store ting. De små. Friktionerne, stemningsskiftene, de tidlige signaler. Over tid bliver lederen den sidste, der hører om problemer, alle andre har kendt til i måneder. Ikke fordi informationen ikke fandtes. Men fordi den aldrig rejste og blev lyttet til på et "kedeligt møde".

Gode huskeregler:

Stop med at sortere efter "kedeligt." Du er dokumenteret dårlig til det. Emnet er en elendig forudsigelse af samtalens værdi.

Sortér efter "vigtigt" i stedet. Det er et spørgsmål, du faktisk kan besvare. Er der noget på spil? Er der mennesker i rummet, du har brug for en relation til? Så mød op.

Få et mindset, hvor du får næse for, hvordan et møde kan blive spændende. Ikke om det lyder spændende. Det er simpelthen for barnligt at sortere møder efter, om dagsordenen fanger din opmærksomhed. Og det er ikke bare barnligt. Det er nu videnskabeligt bevist, at det er umuligt. Du kan ikke vurdere det derfra.

Udvikl et post-traumatic growth mindset. Du ser titlen på mødet og mærker kedsomheden allerede. Ok. Det er din traumatiske oplevelse. Men spørgsmålet er, hvad du gør med den. Kan du efter det første chok se, hvordan du kan udvikle mødet til noget spændende? Kan du finde vinklen, stille spørgsmålet, bringe energien? Mange ting er ikke nær så kedelige, som man tror, når man først dykker ned i dem.

Gå ind med et "make meetings great again"-mindset. Du er ikke passager. Du er ikke publikum til en kedelig forestilling. Du kan indtage rollen som ordstyrer, som den der stiller det uventede spørgsmål, som den der trækker en stille kollega ind i samtalen. Forskningens centrale pointe er netop, at aktiv deltagelse er det, der gør forskellen. De der bare lyttede eller læste, oplevede kedsomheden. De der engagerede sig, blev overraskede. Du bestemmer selv, hvilken gruppe du tilhører.

Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning. Det samme gælder kedelige møder. Problemet er ikke mødet. Problemet er, at du møder op med den forkerte indstilling. Hvis du går ind med modvilje og lav energi, bliver det en selvforstærkende spiral: Du engagerer dig ikke, mødet bliver kedeligt, og du får bekræftet din fordom. Mød dem med begejstring, eller i det mindste nysgerrighed, og spiralen vender.

Skift forventningen. Fra "det her bliver nok spild af tid" til "der er måske noget her, jeg ikke kan se endnu." Det lyder som en banalitet. Men det er forskellen på at stille det opfølgende spørgsmål og at sidde og tjekke Slack under bordet.

Husk: Passivt forbrug er kedeligt. Aktiv deltagelse er det ikke. Referater og optagelser giver dig informationen. Men de giver dig ikke den dynamik, der gør informationen brugbar. Hvis du kan være der, så vær der.

Om studiet: Forskningen er udført af Elizabeth Trinh (PhD-kandidat, University of Michigan Ross School of Business), Nicole Thio (PhD-studerende, Cornell University ILR School) og Nadav Klein (lektor i organisationsadfærd, INSEAD). Artiklen hedder "You Should Take That 'Boring' Meeting" og er publiceret i Harvard Business Review den 4. marts 2026. Studierne er gennemført i både laboratorie- og arbejdspladsmiljøer, på tværs af fysiske og virtuelle samtaler, og med både nære venner og fremmede som samtalepartnere. Den underliggende forskning publiceres i Journal of Personality and Social Psychology.

Altså: Underhate møder nu.