Uni(Chat)versitetet er et kognitivt convenience centre for snyd og doven tænkning
Da ChatGPT dukkede op i uddannelsessystemet, var lærernes allerførste tanke: ”Hvordan kan vi opdage snyd og plagiat”. Men der gik ikke lang tid, før de rebrandede sig som moderne AI-parate undervisere, og AI-workshops poppede op alle vegne.
Det var starten på det AI cirkus, vi står med i dag, hvor både studerende og undervisere lader som om de deltager i meningsfuld undervisning, skriver Ronald Purser i artiklen AI is Destroying the University and Learning Itself.
Ronald Purser
Purser ved, hvad han taler om, for hans universitet, California State University (CSU), gik virkelig all-in med en ambition om at være nationens første ’AI universitet’ og klæde de studerende på til en ’AI-dreven økonomi’.
"Snyd er ikke længere en skamfuld subkultur. På Chatversitetet er snyd ikke et sidespor, der giver røde ører – det er normalen."
Det høje AI-ambitionsniveau blev fulgt op af hårde nedskæringer og fyringsrunder, mens CSU outsourcede undervisningen til en chatbot - og betalte i dyre domme for en AIGPT (som de studerende allerede brugte gratis). Ironien drev ned ad væggene.
"Universiteterne omdannes til kognitive convenience centre, hvor de studerende ikke lærer at tænke 'dybere', men at prompte mere effektivt."
James D. Walsh
Akademisk kapitalisme
Det er ikke nyt, at uddannelsessektoren i stigende grad opererer på markedslignende vilkår – og slet ikke i USA. Akademia skal retfærdiggøre sig i form af efterspørgsel, overskud og attraktive uddannelser. Men CSUs partnerskab med Open AI gav skruen et ekstra nøk i retning af en akademisk kapitalisme hvor viden bliver en vare og studenterne bliver forbrugere. Længere væk fra det humboldtske universitetsideal kommer man næppe.
"Der er for alvor gået auto-kannibalisme i uddannelsessystemet, når lærerne med højt humør selv markedsfører værktøjer, der undergraver deres profession!"
På glatis med AI
California State University fortsatte sin ruchetur, fortæller Purser: Konfronteret med underskud og færre studerende omfavnede ledelsen AI-retorikken som redningsplanke, og præsenterer det 17 mill. dollars dyre partnerskab med OpenAI som ’et unikt samarbejde mellem offentligt og privat initiativ, der vil udvikle de studerendes undervisningserfaring og booste Californiens AI økonomi’. Det lyder nærmest som om CHatGPT selv har skrevet pressemeddelelsen!
"Ophørsudsalget af alt, hvad der engang var meningen med undervisning, er i fuld gang."
Mens udgifterne til AI lænser kassen, nedlægger universitetet en række kritisk undersøgende uddannelsesprogrammer, som fx Kvinde- og kønsstudier og antropologi, for at spare penge. Lederen af Kvinde- og kønsstudier kvitterede med en sarkastisk kronik: ”Vi er nødt til at stille kritiske spørgsmål til, hvad AI gør ved uddannelse, arbejde og demokrati – præcis den slags spørgsmål, som min afdeling havde særlige forudsætninger for at undersøge.” Men løbet var kørt.
Når de klassiske universitetsdyder bliver smidt ud med badevandet, hvordan lyder så den nye ’innovative’ mission? Optimering, optimering, optimering var det nye corporate slagord, som tricklede ned gennem organisationen i form af ledelsens memos og patroniserende e-mails, fortæller Purser. Og under dække af ’økonomisk bæredygtighed’ slibes de knive, som skal hugge en hæl og skære en tå, så universitetet tilpasses effektivitetsmålinger i stedet for uddannelsesformål. Det blev så kaldt ’innovation’.
"Konfronteret med underskud og færre studerende omfavnede ledelsen AI-retorikken som redningsplanke... Det lyder nærmest som om ChatGPT selv har skrevet pressemeddelelsen!"
”Teknopoli” indtager campus
Hvis man tror, at ChatGPT bare er en anden ‘værktøjskasse’, så tro om igen. Der er forskel på værktøjer og teknologier. Værktøjer er hjælpemidler til at udføre bestemte opgaver, mens teknologier omformer hele det miljø vi tænker, arbejder og relaterer til. Teknologier er ikke kun noget, vi bruger til et bestemt formål. Vi bliver en del af dem. Værktøjer har vi styr på. Vi kan vælge, hvornår og hvordan vi bruger dem, og lægge dem væk igen. Teknologier ændrer den virkelighed, de bliver brugt i. SoMe har jo revideret hele vores forståelse af venskab, af privatliv ja endda af sandhed.
Medieteoretikeren Neil Postman advarer om, at der opstår et ”teknopoli”, når et samfund overgiver sin dømmekraft til teknologiske imperativer som fx effektivitet og innovation. Når metriks som hastighed og optimering erstatter refleksion og dialog, så bliver uddannelse til logistik: automatiseret evaluering, essays produceret i løbet af få sekunder osv. Viden bliver til data, og undervisning bliver en leverance. Værdifulde menneskelige egenskaber som nysgerrighed, nærvær og dømmekraft forsvinder ud i det blå. Og resultatet er ikke øget intelligens, men en simuleret læring.
AI systemerne koder vores forståelse af, hvad der er intelligens, og hvad der er værdifuldt: Automatisering, forudsigelighed, standardisering og corporate afhængighed. Og med tiden bliver disse prioriteter så naturlige for os, at vi også ser verden på den måde. Allerede i dag lever ’teknopoli’ i bedste velgående på universiteterne. Universiteterne omdannes til kognitive convenience centre, hvor de studerende ikke lærer at tænke ’dybere’, men at prompte mere effektivt. Det tidskrævende arbejde med at slås med tanker, idéer og tvivl og finde sit eget ståsted er dømt ude. Produktivitet er inde. Men det, der bliver solgt som innovation, er i virkeligheden kapitulation. Den virkelige skandale er ikke uvidenheden, men ligegyldigheden, siger Purser. Universitetsledelsen tænker bundlinje og lukker øjnene for læringskrisen, mens underviserne selv må håndtere blodbadet i klasselokalerne. Ophørsudsalget af alt, hvad der engang var meningen med undervisning, er i fuld gang.
Hvad er snyd?
ChatGPT har også taget snyd til et helt nyt niveau. Pludselig har de studerende en assistent ved hånden, som er på dupperne 24-7. Og universiteterne har rodet med alle mulige ideer om robotter og AI detektorer til at opdage snyd! Så vi landede i et våbenkapløb mellem AI til at snyde med og AI til at afsløre snyd.
Absolutely don’t do this https://t.co/gwR2opE32r
— Aravind Srinivas (@AravSrinivas) October 8, 2025
Da Perplexity AI i oktober 2025 lancerede en Facebook annonce for deres nye Comet browser blev den onde cirkel lige en tand mørkere: Annoncen viste en teenage influencer, som pralede entusiastisk med, hvordan han ville bruge app’en til at snyde med ALLE sine opgaver. Virksomheden betalte for at reklamere for akademisk snyd. Og det var ikke en parodi, det vakte heller ikke forargelse. Det var nærmest OK. Arnold Purser fortæller endda om en kollega, som i fuldt alvor rundsendte den glade nyhed til alle undervisere og studerende på universitetet. Der er for alvor gået auto-kannibalisme i uddannelsessystemet, når lærerne med højt humør selv markedsfører værktøjer, der undergraver deres profession!
Det er et nyt lavpunkt – men der er flere af dem: Fx også historien om ’Roy’ Lee, som kom til Columbia University med sin OpenAI tab pivåben konstant og en højlydt ambition om at snyde så meget, han kunne. Da han blev spurgt om formålet med at gå på sådan et fint og dyrt Ivy League universitet, svarede han: ”For at finde en kone og en start-up partner”.
Universitetets intellektuelle mission er long gone. Men der er måske et nyt liv som en dating service målrettet privat- og erhvervsslivet.
Bullshituniversitetet
Snyd er ikke længere en skamfuld subkultur. På Chatversitetet er snyd ikke et sidespor, der giver røde ører – det er normalen. De studerende indsætter bevidst stavefejl, laver prompts som gør ChatGPT lidt dummere og træner modeller på deres egne middelmådige essays for at ’humanisere’ outputtet, så det virker mere troværdigt. Men det er ikke bare uærlighed, der er på spil, mener Purser. Det er simpelthen udslettelsen af vores fælles forståelse af, hvad undervisning er og skal. Uddannelse er blevet en ’transaktionel’ noget-for-noget aktivitet, og snyd er blevet en overlevelsesstrategi.
Nogle institutioner har givet op. Ohio State University har fx annonceret, at brugen af AI ikke længere vil blive betragtet som en krænkelse af akademisk integritet. Det fik så en studerende til at skrive en harmdirrende kronik, hvor hun beklagede sig over at ’skulle betale fuld tuition og måske ikke engang var garanteret at blive undervist at et rigtigt menneske?! Man ved ikke, om man skal grine eller græde!
Fra bullshit jobs til bullshit karakterer
Antropologen David Graeber skrev engang (til stor inspiration for bla. vores egen Dennis Nørremark) om ”bullshit jobs” – dvs. jobs, der ikke er funderet på nogen form for nødvendighed, men bliver alene holdt i live på grund af institutionel inerti. De har intet indhold – kun form, og er i bund og grund meningsløse. Universiteterne er i fuld gang med at skabe en akademisk tvilling, siger Purser: Bullshit karakterer, fordi AI truer med at skabe et system på universiteterne, hvor:
- De studerende får karakterer, som de ikke har optjent gennem læring
- Lærerne vurderer arbejde, som de ved ikke er produceret af de studerende
- Ledelsen fejrer effektivitetsforbedringer, som i virkeligheden er læringstab
- Arbejdsgivere får dimittender med karakterer, som ikke viser noget som helst om deres faktiske kompetencer
