Christiansborg BFF: Højskolen er godt tv og dårlig valgkamp
TV 2's nye dokumentarserie samler landets partiledere på Ryslinge Højskole. Det er varmt og hyggeligt tv. Men vælgerne hungrer efter mindre højskole og mere Hunger Games. Høtyven er fundet frem, og jagten er i gang på de fremmede, de rige og svinebønderne som sviner. Den velmenende dokumentar er derfor i konflikt med et Danmark, der ser sig selv, konflikterne og landet som alt andet end en hyggelig højskole lige nu.
Læs min analyse her hos DM Kommunikation:

De politikere, som er mest kendt for at sprede frygt og had, fremstår nu som noget andet og bedre i højskolens hyggelige ramme. De overrasker positivt og kan tilføre en omgængelig behind-the-scenes-personlighed til deres vrede brand. Spontant tænker alle: Okay, de er da slet ikke så rabiate og vrede. Gud, hvor har jeg været fordomsfuld.
Det kan kommunikationsstrategisk forklares med begrebet virtue signaling — på dansk fromhedssignalering. At udstråle og kommunikere mest muligt demokratisk sindelag over for alt og alle. Det står i modsætning til virtue signalings mørke søster, vice signaling: at signalere vrede og had mod dem, man anser som sine ærkefjender. De politikere, som er mest kendt for at sprede frygt og had, fremstår nu som noget andet og bedre i højskolens hyggelige ramme. De overrasker positivt og kan tilføre en omgængelig behind-the-scenes-personlighed til deres vrede brand. Spontant tænker alle: Okay, de er da slet ikke så rabiate og vrede. Gud, hvor har jeg været fordomsfuld.
Lars Løkkes superkraft som politisk brand har alle dage været, at han er den dansker, man mest gad ryge en cigaret og drikke en fadøl med. Derfor står Løkke naturligvis også i baren på højskolen og anklager i bedste hø-hø-værtshushumor de billardspillende kolleger for at ville tage kegler.
