De sociale medier bliver mere og mere anti-sociale
Sociale medier blev skabt til at forbinde os. I stedet har de gjort os til ensomme tilskuere til hinandens performance. Nu scroller vi blot algoritmekureret content i en uendelig strøm af korte videoer fra fremmede. Vejen tilbage kræver både et redesign af platformene og en genopdagelse af den fysiske verden.
Der er noget paradoksalt ved, at en mand, der har bygget et imperium på løftet om menneskelig forbindelse, nu konstaterer, at den gennemsnitlige amerikaner har færre end tre venner. Mark Zuckerberg sagde det selv i april, i et podcast-interview. Løsningen? AI-chatbots der kan udfylde det tomrum, hans egne platforme har været med til at skabe.
Damon Beres
Vi er nået dertil, hvor grundlæggeren af Facebook nu promoverer kunstig intelligens som erstatning for de menneskelige relationer, Facebook skulle have styrket.
Det fortæller en historie om, hvordan sociale medier har gennemgået en fundamental transformation. Fra platforme designet til at dele opdateringer med venner og familie til det, teknologiskribenten Cory Doctorow kalder "enshittification" – en gradvis forringelse, hvor brugeroplevelsen ofres for at maksimere skærmtid og annonceindtægter.
John Herrman
Fra forbindelse til passivt forbrug
Da Facebook lancerede i 2005, beskrev Zuckerberg platformen som en "icebreaker", der skulle hjælpe folk med at få venner. Missionen i dag lyder stadig: "Build the future of human connection."
Men virkeligheden tegner et andet billede.
Ifølge data fra GWI, der har analyseret onlinevanerne hos 250.000 voksne i over 50 lande, toppede tiden brugt på sociale medier i 2022 og er siden faldet støt. Ved udgangen af 2024 brugte voksne i den udviklede verden gennemsnitligt to timer og tyve minutter dagligt på sociale platforme – et fald på næsten 10 procent siden 2022.
Faldet er mest udtalt blandt teenagere og folk i tyverne – de grupper, der tidligere brugte platformene mest.
Sociale medier har skiftet funktion. Siden 2014 er andelen der bruger platformene til at holde kontakt med venner faldet med over 40 procent, mens andelen der bruger dem til at "udfylde ledig tid" er steget. Et skifte fra meningsfuld forbindelse til passivt forbrug af indhold fra fremmede. Kilde: GWI/Financial Times.
Algoritmens sejr over det sociale
John Herrman fra New York Magazine kalder det "desocialiserede medier". Kig over skulderen på en fremmed i toget, og du vil sandsynligvis se det samme: ikke en væg af tekst, ikke en feed med venners opdateringer, men en uendelig strøm af lodrette videoer.
Herrman beskriver oplevelsen præcist: Algoritmerne har gættet, i mange forskellige retninger, hvad brugeren "mest sandsynligt vil engagere sig i". Resultatet er usammenhængende men intuitivt for den enkelte – og dybt fremmedgørende for alle andre. Du sidder der og A/B-tester indhold i timevis for at hjælpe Meta og TikTok med at finde videoer, der er marginalt sværere ikke at se.
I 2022 skitserede Meta sin post-TikTok-strategi i et internt memo. Fokus skulle flyttes mod "unconnected content" – indhold fra mennesker, grupper og konti, man ikke følger. I dag udgør dette "uforbundne" indhold mere end dobbelt så meget som originale opslag fra venner, ifølge Metas egne transparensrapporter.
TikTok perfektionerede modellen, Instagram kopierede den med Reels. Ifølge Sensor Tower udgjorde Reels 46 procent af tiden brugt på Instagram i USA i 2025 – op fra 37 procent året før. Over halvdelen af alle annoncer på Instagram kørte i Reels-formatet.
Meta er i praksis blevet et Reels-selskab. Et firma der har erstattet social forbindelse med algoritmisk kurateret isolation.
Ensomhedens pris
Financial Times' John Burn-Murdoch har dokumenteret konsekvenserne i en analyse af amerikanske unges tidsforbrug.
Mønstret er tydeligt: Aktiviteter udført alene (røde cirkler) som gaming, sociale medier og TV stiger markant – og opleves som mindre meningsfulde. Aktiviteter med andre mennesker (blå cirkler) som socialisering, leg med børn og samvær falder – selvom de scorer højest på meningsfuldhed. Vi vælger det, der gør os ensomme, fra det, der gør os lykkelige. Kilde: FT/American Time Use Survey.
Det mest slående er sammenhængen mellem meningsfuldhed og socialt selskab. De aktiviteter, folk finder mest meningsfulde, involverer næsten alle andre mennesker. De aktiviteter, der stiger mest, udføres alene foran en skærm.
Vi bytter det meningsfulde ud med det bevidstløse. Og vi betaler prisen i livskvalitet.
For det er i samværet med andre mennesker, vi vokser. Vi udvikler os gennem friktion, gennem at blive modsagt, gennem at se os selv i andres øjne. Psykiateren Nina Vasan fra Stanford formulerer det præcist: "Rigtige mennesker skubber igen. De bliver trætte. De skifter emne. Du kan se i deres øjne, at de keder sig."
Algoritmerne skubber aldrig tilbage. De bekræfter, forstærker, isolerer. Ensomhed er ikke bare ubehageligt – det er udviklingsfjendtligt. Vi stagnerer alene.
To veje frem
Løsningen er todelt. Den kræver både systemisk forandring og individuelle valg.
Pro-socialt design: Danske Medier har peget på, at vi ikke skal forbyde sociale medier til de unge – vi skal redesigne dem. Det handler om at skifte fra engagement-optimering til platforme der belønner meningsfuld interaktion frem for skærmtid. Der fremmer forbindelse frem for forbrug. Der respekterer den grundlæggende menneskelige trang til at høre til.
Teknologien er ikke neutral. Den er designet med bestemte mål for øje. Når målet er at maksimere tid på platformen, får vi algoritmer der isolerer. Men designet kan ændres. Det kræver regulering der stiller krav til platformene og gennemsigtighed omkring de mekanismer, vi udsættes for.
Offline som modkultur: Samtidig peger data på en mere radikal erkendelse: De aktiviteter, vi finder mest meningsfulde, finder sted i den fysiske verden. Med andre mennesker. Ansigt til ansigt.
At gå offline er ikke teknologifjendsk nostalgi. Det er en bevidst prioritering af det, der faktisk virker. Middagen uden telefoner. Samtalen uden notifikationer. Tilstedeværelsen uden dokumentation.
De to spor understøtter hinanden. Bedre platformdesign gør det lettere at logge af. Og erfaringen af fysisk nærvær gør os mere kritiske over for det, algoritmerne tilbyder som erstatning.
Sociale medier kan ikke erstatte menneskelig forbindelse. Det kunne de aldrig. Spørgsmålet er, om vi genvinder evnen til at se det og handler på det før næste generation har glemt, hvordan det føles at være sammen uden en skærm imellem.
