December er gavetid: Giv effektivt og bliv en superhelt

af Thomas Søbirk Petersen, PhD & Dr. Phil. Professor i bioetik og retsfilosofi

Jeg er da ikke rig, sagde min kollega ved frokosten i kantinen.

Men er det rigtigt? Hvis du tjener hvad der svarer til en dansk gennemsnitsindtægt, som er cirka 40.000 kr. om måneden før skat, så er du blandt de cirka 3 % rigeste i verden.

Knap så godt går det for andre på Jorden. Ifølge Verdensbanken er der cirka 700 millioner mennesker i verden, som lever i ekstrem fattigdom. Men hvem bør hjælpe dem, når høsten svigter eller sygdom rammer?

Et bud er, at det er de privilegerede i den privilegerede del af verden, der bør hjælpe folk i ekstrem fattigdom. Hvem ellers?

Men et spørgsmål som ofte ikke bliver besvaret, er hvem vi bør give til, hvis vi ønsker at hjælpe andre der ikke kan overleve uden andres hjælp. Der er jo mange velgørende organisationer at vælge imellem.

Når hjertet er større end hovedet

De fleste af os bruger tid på at undersøge kvalitet og sammenligne priser, når vi træffer beslutninger om f.eks. at købe en bolig. Men det er de færreste der anvender den samme tid og omtanke når, eller hvis, vi vælger at give til velgørenhed.

Dette er ikke så smart. Ifølge den filosofiske bevægelse effektiv altruisme bør vi anvende forskning og ikke kun vores følelser, når vi skal finde ud af hvilken organisation vi skal støtte hvis vi ønsker at hjælpe mennesker i ekstrem nød og fare.

Et gaveeksperiment

Lad mig illustrere tankegangen hos effektiv altruisme med et lille eksperiment.

Du ønsker at donere 1000 kroner om året til en velgørende organisation. Du kan for eksempel donere pengene til et kunstmuseum, der ønsker at bygge en ny udstillingsfløj. Med den nye fløj kan museet fremvise flere malerier for deres gæster. Lad os sige, at den nye fløj koster 10 millioner kroner, og at den årligt vil berige 10.000 museumsgæster med ekstra oplevelser. Det betyder, at dit bidrag på 1000 kroner kan bidrage til, at en ti tusindedel af fløjen bliver bygget.

Men hvis du i stedet donerer de 1000 kroner til en organisation, der behandler blindhed, så kan du for de samme penge – via en simpel kirurgisk operation – give to mennesker, der er blinde på grund af øjenbetændelse, synet tilbage.

Hvilken fantastisk effekt for 1000 kroner.

I en valgsituation mellem de to forslag forekommer det oplagt, at det er bedre at bruge de 1000 kroner på at give to blinde mennesker synet igen, end at man bidrager med, at nogle personer i den privilegerede del af verden kan se på lidt mere kunst.

Superheltens valg

Jeg siger ikke, at det er moralsk forkert at donere til kunstmuseer. Alternativet kan jo være, at man ikke donerede en krone, og kunst kan give mange meningsfulde oplevelser. Men det vil gøre verden til et bedre sted, hvis vi forhindrer at to mennesker er blinde, frem for at personer i et meget velstillet land kan se lidt mere kunst.

Så hvis du ønsker at blive en superhelt og give til velgørenhed, der skaber mest livskvalitet for pengene, så er det oplagt at give til en af de organisationer der er mest effektive med hensyn til at skabe livskvalitet for pengene.