Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak
Demokraterne har endelig fundet deres Trump troller-in-chief

Demokraterne har endelig fundet deres Trump troller-in-chief

Demokraternes nye anti-Trump strategi er dark woke trolderi. I spidsen står Gavin Newsom som liberal troll-in-chief. Nu mekæmper de effektiv ild med ild – eller bekræfter det blot Trumps meme-politik?

by Timme Bisgaard Munk Jakob Sand Kirk

Fra "we go high" til "we go drilling for oil". Demokraternes nye anti-Trump strategi er 110% dark woke trolderi. I spidsen står Californiens guvernør Gavin Newsom, som demokraternes nye Anti-Trump Troll-in-chief. Er det klogt at bekæmpe ild med ild? Degraderer det den politiske diskussion? eller river det sløret af Trumps meme-politik?

Newsom på Mount Rushmore

Det hele sker på Newsoms sociale medier-kanaler, som er Trump Truth med omvendt fortegn. Her efterlignes MAGAs MEME-kommunikation ned til mindste detalje. Nu bekæmper demokraterne ild med ild - trolden Trump bliver trolled. Det er muligvis den eneste farbare vej tilbage til magt og relevans. Men det er også en djævlepagt med vreden og fornuften.

Newsom som liberal troll-in-chief

Gavin Newsom er en succesfuld amerikansk erhvervsmand og demokratisk politiker. Han er guvernør i Californien og har været borgmester i San Francisco. Han har været nævnt som mulig demokratisk præsidentkandidat tidligere og nævnes ofte i forhold til 2028.

@beingliberal

California Gov. Gavin Newsom has discovered a new way to drive MAGA world up the wall — by beating Donald Trump at his own social media game.

♬ original sound - Being Liberal

I de seneste måneder er Gavin Newsom gået "dark woke". Han er nu det mest synlige og succesrige bevis på demokraternes nye effektive og vrede virale anti-Trump strategi. Det går ikke stille af.

Hans sociale medier-accounts mimer nu Trumps karakteristiske stil: STORE BOGSTAVER, multiple udråbstegn og lede personangreb kombineret med AI-genererede billeder. Det er ikke tilfældigt - det er "dark woke" i aktion, og det virker. Newsom har fået 2,3 millioner nye følgere.

Hans posts har nået over 883 millioner views. Endelig ser det ud til, at demokraterne har taget kampen op og fat i noget. Ikke blot bekæmper Gavin Newsom Trump online, han er også Trumps hovedmodstander i kampen om, hvordan man inddeler valgdistriktet, gerrymandering.

Trumpmandering

Trump har beordret de republikanske senatorer i Texas til at ændre valgdistrikterne i Texas, så de favoriserer republikanerne endnu mere. Det er en kendt proces kaldet gerrymandering, hvor man ved optegningen af valgdistrikter samler store grupper af modstandernes vælgere i enkelte distrikter og spreder sine egen, så man dermed henter flere distrikter, end man ville have fået, hvis det var den overordnede vælgerfordeling, der skulle styre.

Dette er en fast del af amerikansk politik, og demokraterne kender godt den sport. Det særlige i dette tilfælde er, at det er midt i en almindeligvis 10-års periode, og at det gennemføres så ekstremt, at republikanerne vrider hver eneste mulige ekstra kandidat ud, som er matematisk muligt.

Igen har demokraterne stået lidt i vildrede. Hvordan skulle man håndtere Trumps ekstreme taktikker? Her stod Newsom frem. Han slår hårdt igen. Han vil vinde det, der i Texas tabes, ved i Californien at gøre Trump nummeret med ekstrem gerrymandering efter. Denne kamp er afgørende for, hvem der har flertallet i USA, og netop derfor er Newsom blevet en helt for mange demokratiske vælgere. Men måske endnu mere, fordi han kæmper. Og modsvaret til Trump og MAGA har mange frustrerede amerikanere savnet. Hvor var demokraterne? Nu har Newsom vist, at de ikke har opgivet kampen.

Når spejlet vendes mod Trump

Trump og hans MAGA-venner har længe leveret en forvrænget spejling af den progressive politiske verden i USA. Bannon og Trump har været bannerførere i at vende kritik og modmagt på hovedet og udstille det etablerede system som en politisk sump. Det Naomi Klein kalder en ond dobbeltgænger af det progressive medielandskab og politikere.

Det er Trump og Bannons forvrængede spejlbillede, som Newsom nu angriber ved at vende spejlet om og lave en forvrængning af forvrængningen. En ironisk dobbeltgænger af MAGA-dobbeltgængere. Fight fire with fire.

Som Trump fremmaner - eller fremmemer, fristes man til at skrive - Newsom billedet med bombastiske posts. Posts som man ikke kan tage bogstaveligt, men som man må tage alvorligt.

Posts som "DONALD IS FINISHED — HE IS NO LONGER 'HOT'" og konstante henvisninger til Trumps "TINY HANDS"

Newsom holder sig ikke til ironiske memes men laver også direkte provokeringer. Et eksempel er da han kaldte Trumps toprådgiver på imigrationsområdet Stephen Miller en "fascist cuck" - et udtryk normalt forbeholdt højreekstreme trolls. Her en ironisk fødselsdagshilsen

Sjovt twist: Har skrevet at MAGA i virkeligheden står for "Make America Gavin Awesome Again"

Fra "Make America Fun Again" til "Make America Fight Again"

Analysen er klar: Moderne politik handler om vibe og følelser. Det handler om at vende spejlbilledet, som MAGA har lavet af verden. Det handler om "fight fire with fire".

Hvis det er rigtigt, er Newsom den rette mand på det rette tidspunkt. Han virker som den eneste demokratiske kandidat, der har talent og måske især vilje til at gå ind i kampen på MEME-politikens rå vilkår. Det kræver sin mand og sin frækhed, og det har han.

Men Newsom er også antitesen til den pænhed, som har kendetegnet det demokratiske parti. Han er villig til at tage den et ekstra skridt og bruge de midler som MAGA bruger.

Anti-Trump OG anti-Harris strategien

Mens Harris' strategi var et glad "Make America Fun Again"-modspil, er tonen med Newsoms SOME-offensiv skiftet til vred og kampberedt "Make America Fight Again". Derfor er strategien ikke bare anti-Trump, men på sin vis også anti-Harris.

Analyse af den amerikanske valgkamp: Make America fun again
Læs Timme Bisgaard Munks analyse af kommunikation og kampagnestrategi i den amerikanske valgkamp her.

Harris prøvede at vinde ved at positionere Trump som "weird" og sig selv som fornuftig. Newsom prøver nu det modsatte: at gøre demokraterne mere "weird" end republikanerne, at slå republikanerne på deres egen banehalvdel. Tilsyneladende har Newsom succes. Men betyder det, at Weird er opskriften på at vinde vælgerne i USA?

Newsom som 2028-præsidentkandidat

Amerikansk politik er ekstremt personbåret og magten er centreret om potente personligheder. Uden Alfa-personen er partiet lost.

Demokraterne har i lang tid manglet en sådan leder. Nogle ville mene siden Hillary Clinton, andre måske endda siden Barack Obama. Uanset hvad, hungrer demokraterne lige nu efter en ny stærk forperson - både vælgerne og det demokratiske parti.

Men er Newsom den leder, demokraterne mangler? Hans SOME-storm og kampstrategi gør ham til et nationalt ikon for anti-Trump-bevægelsen og positionerer ham som en modig præsidentkandidat, der tør, kan og vil tage kampen op mod Trump og republikanerne på sociale medier. Så måske er Newsom lige nu demokraternes bedste og eneste seriøse bud på en 2028-præsidentkandidat som deres nye samlende person. Ikke mindst hvis de søger et spejlbillede af Trump, en personkult.

Styrker og svagheder: Er det klogt at kæmpe ild med ild?

Newsoms dark woke-strategi er dog et tveægget sværd, der både kan svække og styrke demokraterne. På den ene side leverer den umiddelbare resultater i form af høj synlighed og viral spredning på sociale medier. Den aggressive tilgang giver ny energi og gejst til den demokratiske base.

Den skaber den tiltrængte (og forsvundne) nationale opmærksomhed omkring demokraterne, som har kæmpet temmelig desperat for at dominere nyhedscyklussen siden Trumps genkomst.

Den nye realitet: Som en demokratisk politisk strateg udtaler: "Republicans have essentially put Democrats in a respectability prison" - republikanerne kan sige hvad som helst, mens demokrater må opføre sig pænt. Det er netop det, som Newsom prøver at bryde ud af. Nu er det 'no more mister nice guy Newsom.

Pænhedsproblemet løst

Det løser pænhedsproblemet, med at republikanerne kan sige hvad som helst, mens demokrater historisk har skulle opføre sig pænt og anstændigt, hvilket har udgjort en særlig udfordring i den nye meme-medievirkelighed. Men der er betydelige risici ved at "hoppe ned i mudderet" sammen med Trump. Strategien risikerer at fremmedgøre moderate og pæne vælgere, som er trætte af den politiske cirkus og ønsker mere seriøs, substansbaseret politik.

At hæve stemmen er populært i egen base. Men det flytter formentligt ikke moderate vælgere, som er dem, der skal trække over midten. Politisk meme-kommunikation er dermed mere "at prædike for de hellige", end at nå nye vælgergrupper. Som Washington Post skriver:

"In a political economy that's increasingly beholden to the incentives and payoffs of social media, political experts say Newsom's online strategy could rally support for his position on the L.A. protests and bolster his profile among younger, more online voters. This sort of meme-posting with clever comments back and forth probably isn't helpful with swing voters, but it could be effective at making him more popular among Democrats," said Jon Ladd, a professor of public policy at Georgetown University."

Omvendt er det ikke svingvælgerne, der skal vælge præsidentkandidaten. Det skal de registrerede demokrater. Så det er slet ikke umuligt at meme-angrebene styrker Newsoms mulighed for at blive kandidat, men udgør en risiko for hans muligheder for at blive præsident. Og sådan er det altid. Kandidatvalgkampen er mod basen og selve præsidentvalgkampen er blandt alle vælgerne. Derfor ser man ofte et træk mod midten fra primærvalgene, hvor kandidaterne vælges frem til selve valgkampen. Det gjaldt så ikke Trump. Det bliver spændende at følge Newsom.

Defokusering og degradering af debatten

Der er risiko for, at meme-kommunikation kan skygge for de rigtige løsninger på de store problemer, som de moderate svingvælgere er interesserede i. Altså en uskøn defokusering fra vigtige politiske emner som økonomi, sundhedsvæsen og indvandring til fordel for en konstant stream af personlige angreb og memes. Eller er dette en klassisk kedelig demokratisk indvending?

Endnu værre er risikoen for, at strategien degraderer den politiske diskurs yderligere og legitimerer Trumps opførsel. Ved at normalisere trolling og personangreb som acceptabel politisk kommunikation, kan demokraterne måske utilsigtet styrke netop de normbrud, de oprindeligt kritiserede Trump for. Eller virker det netop til at spejle Trump, og dermed vise hvor latterlig han er? Svaret afhænger nok af, hvilken konkret politik og forslag, Newsom også kommer med. Memes gør det ikke alene. Man skal også adressere de problemer, vælgerne oplever.

Hvem vinder trollingkrigen

Paradoksalt set kan Newsoms strategi ende med at hjælpe Trump ved at gøre al politik til en trolling-kamp. Her har Trump historisk set vist sig overlegen. Alle der tidligere har forsøgt, er blevet ydmyget. Tænk for eksempel Marco Rubios kommentarer om Trumps små hænder. Trump kaldte Rubio Little Rubio. Rubio har siden kysset ringen.

Spørgsmålet er derfor, om demokraterne virkelig kan vinde på Trumps hjemmebane, eller om de blot ender med at validere Trumps meme-politik, som han alligevel altid vil vinde?

Fra Michelle Obamas "høje vej" til dirty fighting

Problemet med den gamle tilgang - og hvorfor Newsom gik i modangreb:

Biden tabte valget til trods for at hans kampagne konstant advarede om Trump som en trussel mod demokratiet og en potentiel diktator. Det negative budskab om demokratiets undergang virkede simpelthen ikke på vælgerne, som i stedet blev trætte af de konstante dommedagsprofetier. Det er netop derfor, Newsom har vendt strategien på hovedet - i stedet for at advare mod Trump som diktator, laver han grin med ham som en "finished" og patetisk figur med "tiny hands".

Demokraternes traditionelle positive budskaber om økonomiske fremskridt, infrastrukturinvesteringer og konkrete politiske resultater slog ikke igennem mediernes støj. Trods rekordlave arbejdsløshedstal og betydelige lovgivningsmæssige sejre formåede Biden ikke at få sine succeser til at dominere den offentlige samtale. Newsom har lært af denne lektion - hans meme-strategi handler ikke om at forklare komplicerede politikker, men om at skabe viral, følelsesmæssig kommunikation, der skærer igennem støjen og når millioner af mennesker øjeblikkeligt.

Værst af alt fremstod demokraterne som passive tilskuere til republikanske angreb dag efter dag. Mens Trump satte dagsordenen med provokerende udtalelser, reagerede demokraterne med faktabaserede modargumenter og appellerede til anstændighed. Dette fik dem til at fremstå svage og uden fight. Newsom har erkendt, at denne tilgang er dømt til nederlag - derfor matcher han nu Trump provokation for provokation, meme for meme, og personangreb for personangreb. Hans "fascist cuck"-kommentar til Stephen Miller er et perfekt eksempel på, hvordan han har brudt ud af "respectability prison" og viser, at demokrater også kan slå tilbage med samme våben som republikanerne. Men er det nok til at vinde?

‘No-holds-barred fight’: California’s governor takes off his gloves to punch back at Trump
Gavin Newsom has trolled the president mercilessly online, but he’s counting on his redistricting scheme to reclaim the House for Democrats – and boost his presidential ambitions

Dark Woke vs Dark MAGA?

Newsoms dark woke strategi er et vendepunkt for det demokratiske parti. Det virker og det virker bedre end den pæne positive "Make America Fun Again" strategi. Det er dog en djævlepagt, hvor partiet er blevet en ond trold for at slå en ond trold.

Det store spørgsmål er: Hvad sker der med demokratiet og idealerne, når alle politikere bliver trolde? Vinder Trump og alt det, han står for, ikke bare igen? Er kampen virkelig mellem Dark Woke versus Dark MAGA? eller kunne den være mellem konkrete politiske løsninger eller måske endda mellem politiske idealer?

Måske er problemet ikke, at Newsom har lært at trolde som Trump - men at vi alle har accepteret, at (amerikansk) politik nu er trylleri og sort magi. Vi er nået til et sted, hvor politik er mudderkastning. Men måske kan politik være mere og også være konkrete indsatser for at forbedre hverdagen for almindelige vælgere?

Det er den dagsorden de progressive podcastværter og forfattere Ezra Klein og Derek Thompson har rejst med bogen Abundance: kan demokraterne igen levere løsninger der virker i almindelige menneskers liv, og ikke blot regulere og stoppe ting? Hvis ja, ville det være en god ide at demonstrere, og gerne inden 2028.

Og måske, måske er Newsom den, der kan levere. Hvis han kan levere løsninger i Californien og konkrete løsningsforslag for hele USA. Så måske kan hans angreb på republikanerne blive mere end et kynisk, beskidt modstrategi, og udvikle sig til en bredere politisk kampagne, der kan mobilisere bredere grupper om en fælles udvikling for Amerika.

Måske er Gavin noget andet og bedre på sigt. MAGA kan jo også betyde Make America Gavin Awesome.

Læs mere

Washington Post - "Gavin Newsom's Trump LA Protests Response" Analyse af Newsoms sociale medier-strategi i forbindelse med protester i Los Angeles

https://www.washingtonpost.com/technology/2025/06/10/gavin-newsom-trump-la-protests/

New York Times - "Newsom vs Trump: The Social Media Battle" ** Dybdegående reportage om Newsoms aggressive online-kampagne mod Trump

https://www.nytimes.com/2025/08/20/us/newsom-trump-social-media.html

Axios - "Newsom's Social Media Strategy on Redistricting" Kort analyse af Newsoms digitale kommunikation om valgdistrikter og gerrymandering

https://www.axios.com/2025/08/15/newsom-social-media-trump-redistricting

The Guardian - "No Holds Barred: California's Governor Takes Off His Gloves" Portræt af Newsoms nye aggressive politiske stil og brud med demokratisk tradition

‘No-holds-barred fight’: California’s governor takes off his gloves to punch back at Trump
Gavin Newsom has trolled the president mercilessly online, but he’s counting on his redistricting scheme to reclaim the House for Democrats – and boost his presidential ambitions

Politico - "Newsom's Twitter Trump Strategy" Politisk analyse af Newsoms sociale medier-taktikker og deres effektivitet

https://www.politico.com/news/2025/08/20/gavin-newsom-twitter-trump-00515785

Instagram - Newsom's Viral Reel Specifikt Instagram Reel der viser Newsoms meme-politik i aktion

https://www.instagram.com/reel/DNvqrY_2ng1/?igsh=MXdtdnQzN3gxaXV2aw%3D%3D

Instagram - Gavin Newsom's Profile Newsoms officielle Instagram-profil med hans "dark woke" indhold

https://www.instagram.com/gavinnewsom/

https://www.tiktok.com/discover/governor-newsom-press-office-official-page

TikTok - Gavin Newsom's Profile Newsoms TikTok-kanal, hvor han når yngre vælgere med memes og provokationer

@gavinnewsom
af Timme Bisgaard Munk Jakob Sand Kirk

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere