Den politiske forbruger er et shit-show…
Nu havde vi lige vænnet os til, at Rusland og Kina var det dårlige selskab. Mens det var - og er - lidt svært, at afstå helt fra kinesiske varer, så var det relativt let ikke at købe noget fra virksomheder i Rusland. Det var jo stort set kun Ecco og Rockwool, der holdt liv i de russiske forbindelser, mens resten skyndte sig at makke politisk ret.
Men nu skal vi til at boykotte alt fra USA også. De fysiske produkter er til at håndtere; Teslaen kan få et klistermærke og burgeren kan købes hos Max. Men hvad dælen gør vi med Google, Meta og Microsoft - de teknologiske fundamenter for stort set alt, hvad vi foretager os. For slet ikke at tale om forsvarets nye F-35 fly?
Problematikken udstiller virkelig dilemmaet for den poltiske forbruger - både i forhold til, hvordan virksomheder skal tackle politiske vinde, der suser rundt i vild forvirring et helt andet sted end almindelig forretningssans og langsigtede strategier. Men også i forhold til, hvordan en stor del politisk forbrugerisme er pudsning af egen glorie, hvor vi på sociale medier - ejet af amerikanske virksomheder - kan kundgøre, at nu har vi solgt Teslaen, gået over til fransk rødvin og kun jogger rundt i Adidas. Hurra for dig.
Nu kan vi jo vælge, at anskue dette som en fantastisk mulighed for alle europæiske virksomheder, der nu kan hvæsse marketingkniven og kundgøre, at de i hvert fald hverken er kinesiske, russiske eller amerikanske. Sikke et opbrud, hvis det viser sig, at vi om 3-4 år ikke længere bruger Google men Ecosia, ikke Messenger men Signal og ikke Microsoft men Proton Mail.
Det kommer næppe til at ske, for det er yderst sjældent, at et produkts langvarige succes udelukkende skyldes markedsføring eller lyssky forretningsmetoder. Det er faktisk oftest fordi produkterne fungerer og giver forbrugerne værdi.
Og så kommer vi til det, der i virkeligheden er galt med den politiske forbruger i dag. Det meste af tiden fiser den rundt efter en politisk moralsk vind, der er så omskiftelig som rene underbukser.
Hvis man VIRKELIG mente noget - og den slags har vi alt mulig respekt for - så foretog man ikke valg på grund af enkelte hændelser. Så foretog man valg ud fra et bevidst livsvalg og var klippestabil igennem de valg. Se, det ville nemlig være en politisk forbruger med impact. Men vi vil jo i virkeligheden helst ikke lave om på vores liv(sstil).
Et godt eksempel er miljøet, der ret beset er mere truende end Trump - hvis vi for alvor skulle nedsætte vores klimaaftryk, så kunne vi gøre det i dag, men det ville have meget store konsekvenser for vores hverdag. Derfor gør vi det ikke. Dertil er det langt nemmere, at fise rundt for den politiske vind og foretage små spontane valg på udvalgte områder, som mest kan bruges til at pudse glorien på SoMe.
Nåmmen hvorfor skriver kommunikationsbureauet det her? Jo, der er et par vigtige punkter man bør huske som kommunikatør, når stormen raser -så man hverken blæser med eller omkuld:
- Tag den med ro - stormen lægger sig altid, og i de fleste tilfælde, så larmer den politiske forbruger mere, end den gør en reel forskel.
- Tænk dig om. - Selvfølgelig er det opportunt at udnytte situationen, hvis du er europæisk virksomhed. Men husk lige at tjekke hele forsyningskæden, at du ikke et sted bruger kinesiske komponenter eller amerikansk IT, for afsløret dobbeltmoral slår dobbelt så hårdt.
- Vær vedholdende - hvad end du vælger at hoppe på vognen eller ej, så vær konsistent og stå fast ved din beslutning. For i længden, så er troværdighed noget, der bygges op over tid. Ikke noget du får foræret ved at skifte heste konstant.
Såvel vel som den politiske forbruger kun har reel impact ved at være grundfæstet og stabil i sine valg, ligeså gælder det for virksomheder. Og når vi bevæger os udover almindelig forretningsetik og leger med den politiske moral, så skal man virkelig tænke sig godt om, før man reagerer på det. Spies oplevede ikke et dyk efter Simon blev “afsløret”.
Vi ville næppe have købt færre øl, hvis Carlsberg ikke havde solgt bryggeriet. Måske har vi købt lidt færre ECCO-sko, men det er så længe siden, at Danmark var ECCOs vigtigste marked - og det var jo netop pointen...
