Den teknologiske republik

Engang var Sillicon Valley og verdens største tech-firmaer kritiske overfor staten. Der var en idé om at give en stemme og magt til folket. Videndeling og mulighed for græsrodsbevægelser og alt det der.

Så kom overvågningskapitalismen, hvor Google og Facebook og de andre fandt ud af, de kunne tjene penge på vores opmærksomhed.

Nu er vi kommet til tredje bølge, hvor verdens mest værdifulde firmaer smelter sammen med staten i en bevægelse mod den totale overvågning. Firmaet Palentir udtrykker den tendens og deres CEO Alex Karp inkarnerer filosofien.    

Firmaet Palantir er opkaldt efter de magiske seende sten i Ringenes Herre. I Tolkiens univers var de skabt til samarbejde og kommunikation, men blev hurtigt korrumperet af magt: den, der kigger i en sten, risikerer selv at blive set og dermed potentielt styret (af det onde øje). 

Palantir Technologies blev grundlagt i 2003 af blandt andre Peter Thiel og Alex Karp som et softwarefirma for dataindsigt og efterretningsanalyse. Altså et digitalt “altseende øje” for militær og politi. 

I dag bruges Palantirs systemer af regeringer verden over, også i Danmark af det danske politi. Se her fra juni i år:  

Tre ting aktualiserer mit fokus på Palentir lige nu:

1) Den magtfulde Peter Tiel dikterer nærmest Trumps teknologi-politik,

2) Palentir fordobler sin værdi indenfor et år. Se den her vilde grafik.

3) den anden co-founder Alex Karp (sammen med Tiel), er hovedfiguren i Michael Steinbergers The Philosopher in the Valley (2025), en biografisk og analytisk fremstilling af Karp og Palantir, og Karps egen bog (med Nicholas Zamiska) The Technological Republic (2025), der kan læses som et manifest for en teknologisk revitalisering af “Vesten”. Den første bog udtrykker den konkrete magtpraksis, og Karps egen bog er en direkte normativ programerklæring. 

Her kommer et bud på Karp som en repræsentant og måske endda symbol på det AI-samfund, vi er på vej ind i.  

Er Alex Karp Habermas’ elev? 

Karp er en usædvanlig figur: ordblind filosof uddannet i det kritiske Frankfurt‐miljøet, jurist fra Stanford, og CEO for Palantir. Det måske mest emblematiske softwarefirma for den nye sammensmeltning af data, teknologi, forsvar og statslig kapacitet.

Karp har et biografisk link til Jürgen Habermas der et stykke tid var hans Ph.d.-vejleder; men det er svært at se den filosofiske arvefølge. Habermas’ projekt er en teori om kommunikativ rationalitet: offentlighed, deliberation, legitimitet via samtale. Karps projekt som det formuleres i The Technological Republic er en teori om kapabilitet: software, militær og stat skal samvirke for at værne om “vestlige værdier”. 

Hvor Habermas’ “fornuft” er intersubjektiv og offentlighedsskabende, er Karps “fornuft” instrumentel og strategisk. Det er et normativt skifte fra diskursetik til geopolitisk realisme i datalogisk forklædning.

Geopolitisk realisme: Hvis vesten ikke vinder AI-kapløbet så taber vi menneskeligt  

I The Technological Republic fremskriver Karp og Zamiska den tese, at Vesten har “mistet viljen”. Vi har overladt teknologiens potentiale til underholdning og forbrug (Facebook og de andre sociale medier). Modsvaret er en genforening af stat og softwareindustri. 

Karps pointe er, at hvis USA taber AI‐kapløbet, vil vestlige borgere ganske enkelt få færre rettigheder. Det er realpolitisk pointe: rettigheder er betinget af rå magt. Mister vi magten, så mister vi de rettigheder, der beskyttes af den. Spørgsmålet er selvfølgelig altid, hvilke rettigheder man ofrer nu for muligvis at sikre rettigheder senere?  

Palantir udsprang fra In-Q-Tel (CIA’s venture-firma), og dermed forsvar og efterretning. Det er spundet ind i sikkerhedspolitiske infrastrukturer. Palentir er et firma der ikke ser overvågningsstaten som en fejl, men som en strukturel mulighedsbetingelse for den type styring som vores samfund har brug for.  

Palantir viser dermed, hvor AI reelt er på vej hen: ikke mod science-fiction-bevidsthed eller flere dansende katte eller flyvende bjørne, lavet med AI-videogenerering, men mod styring. 

Virksomheden repræsenterer den retning, hvor kunstig intelligens organiserer samfundets beslutninger i centrale institutioner. Palantirs systemer fungerer som en form for algoritmisk rationalitet, hvor magt bliver datalogisk. 

Hvad er Palantir-filosofien?

Palantir Technologies grundidé er at skabe situationsforståelse: at integrere spredte datapunkter til en samlet operationel ”sandhed”.

Det er et epistemisk apparat: en maskine til at producere viden, der kan omsættes direkte til handling. Pointen er, at hvis man kan forbinde alt og kan forstå alt så kan man også styre alt. Det er overvågning som politisk filosofi.

I The Technological Republic og i en lang række interviews formulerer Karp et verdenssyn, der kombinerer oplysningstidens rationalisme med geopolitisk realisme. Han hævder, at Vesten befinder sig i en eksistentiel konkurrence om teknologisk suverænitet, og at demokratiet kun kan bestå, hvis det besidder teknologisk magt.

Karp afviser Silicon Valleys libertære drøm om teknologien som frigørelse fra staten. Tværtimod: han ser teknologien som statens middel til at beskytte “vestlige værdier” i en verden præget af autoritære regimer. For ham er det moralsk forsvarligt at udvikle overvågnings- og beslutningssoftware, fordi alternativet er, at mindre demokratiske magter gør det bedre.

Et ekko af Platon løber altså gennem The Technological Republic. Som i Platons Staten (latin: Res Publica)) bygger forestillingen på, at orden og retfærdighed kun kan opretholdes, hvis samfundet styres af dem, der besidder den rette indsigt. Den tids filosofkonger er vor tids tech-konger.  

Hvor Platon ville lade de vise herske i kraft af deres forståelse af det Gode, vil Alex Karp og hans samtidige lade algoritmisk rationalitet lede i kraft af datalogisk klarhed. 

Her ihukommer vi så Karl Popper og hans advarsel fra Det åbne samfund og dets fjender: når sandhed monopoliseres af et præsteskab – filosofisk eller teknologisk – bliver samfundet lukket. Kritik og pluralitet, som er demokratiets egentlige motor, bliver afløst af en forestilling om nødvendig styring. 

Hvad er læren fra Tolkien?

I Tolkiens univers er palantíri de seende sten, der gør det muligt at betragte fjerne steder. Men synet er aldrig neutralt: den, der kigger, risikerer at blive set og manipuleret af andre kræfter. Sauron korrumperer netop konger og vogtere gennem deres begær efter at vide mere.

Karp og Palentir ønsker at beskytte det frie samfund gennem kontrol men risikerer at reproducere det, han vil undgå: et system, hvor blikket selv bliver magtens instrument.

Palantir er et symbol på en civilisations-diagnose: et samfund, der har gjort viden og kontrol til sit højeste gode og sin største risiko.

Læs mere 

Michael Steinberger, The Philosopher in the Valley 

Alexander C. Karp & Nicholas W. Zamiska, The Technological Republic

James Vincent, “All your data belongs to us: the rise of Palantir,” New Statesman

Anna Gát, “How Alex Karp Defeated European Defeatism,” Quillette 

Steven Levy, “Alex Karp Goes to War,” Wired 

Moira Weigel, “Palantir Goes to the Frankfurt School,” boundary2