Dennis Knudsen-gate: Har vi erstattet behovet for sandhed med underholdning?
Skrevet af Karina Muriel Mimoun
Tak for lån til POV
Ønsker du kun at blive underholdt? Eller ønsker du, at medierne skal lede efter og udfordre sandheden? En ny bog om Dennis Knudsen med titlen Da bommen gik ned har fået fantastisk medieomtale forud for udgivelsen, nok mest baseret på den lille bombe, at Dennis Knudsen skal for retten. Igen. Nu for bestikkelse. Men hvorfor undersøger eller udfordrer medierne ikke påstandene i bogen? spørger Karina Muriel Mimoun.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dennis Knudsen har udgivet endnu en selvbiografi med den klingende titel Da bommen gik ned, fortalt til journalist Frederikke Stage.
Titlen henviser til den dag, hvor den kendte frisør fik, hvad han selv beskriver som en nedsmeltning, fordi han ikke kunne komme med Molslinjen. Senere blev han dømt for vanvidskørsel og hærværk og fik også frataget bil og kørekort i forbindelse med episoden.
Bogen leverer også en kioskbasker af en nyhed; Dennis Knudsen skal for retten igen. Denne gang tiltalt for at have forsøgt at bestikke en tilsynsførende ved en teoriprøve i marts 2025. Det er lige før, det overgår den seneste historie om, at han søger ægteskab med en gammel mand, han kan arve.
Som medier har vi indgået en aftale med læserne om, så vidt muligt, at undersøge sandhedsværdien af de udsagn, vi viderebringer. Spørgsmålet er, hvorfor det ikke sker
Anklagen om bestikkelse er en perfekt PR-bombe for bogen, for efterfølgende er historien om Dennis Knudsens kommende retssag ude i alle medier. Det samme er hans forklaring og hans partsindlæg, der står rimeligt alene med forklaringerne om, at det bare var en misforståelse, og at han er uskyldig: ”Han prøvede bare at købe sig til teknisk hjælp til den digitale teoriprøve, fordi han hverken kan bruge computer eller MitID, hedder det. Faktisk ejer han slet ikke en computer.”
Om hændelsen kan man i bogen og i artiklerne læse, at Dennis Knudsen under den omtalte teoriprøve i marts 2025 – som foregik på en touchskærm – endte med at blive eskorteret ud midt i teoriprøven, mødt af to betjente og senere tiltalt for forsøg på bestikkelse.
Politiet fandt, ifølge Dennis Knudsen, 4.500 kr. i kontanter i hans taske, som han har forklaret var lommepenge, han havde fået af sin mor.
Det minder mig om det tre timer lange interview, som B.T.s Henrik Qvortrup lavede med Henrik Sass Larsen før hans retssag, uden at sammenligne alvoren i tiltalen. Et interview, hvor Henrik Qvortrup i dag måske gerne havde set mere dokumentation, især da Sass Larsen senere blev idømt fire måneders ubetinget fængsel.
Det, der virkelig undrer mig ved de mange artikler og interviews, er, hvorfor medierne ikke har spurgt sig selv, hvordan en mand med egen virksomhed(er), flere bøger, et filmmanuskript og en virkelig dygtig digital branding af sig selv på sociale medier ikke kan lære at udføre en teoriprøve på en touchskærm.
Brugerfladen på en touchskærm ligner den, der findes på en smartphone. Blot er den endnu mere simpel, da de skærme er låst fast til alene at kunne køre teoriprøven.
Eller hvad med at spørge sig selv om, hvorfor en enlig far til små børn i Aula-alderen ikke har lært sig at bruge MitID.
Dennis Knudsen, der ikke kan finde ud af MitID, skriver i bogen, at han fik hjælp på stedet til at logge ind og svare på spørgsmål, før skærmen frøs
Uanset størrelsen af sagen er det en kriminel handling, Knudsen er tiltalt for, og som der står i anklageskriftet, er han tiltalt med påstand om frihedsstraf for bestikkelse efter straffelovens paragraf 122. Det kan give alt fra en bøde til seks års fængsel.
Det tager mig imidlertid ikke særlig lang tid at finde frem til billeder af Dennis Knudsen foran en computer. Senest i 2025, hvor han sidder på en terrasse i Thailand foran en MacBook med et lækkert Louis Vuitton-cover i Damier Graphite-canvas:
Og det er ikke det eneste billede. Vi skal ikke længere tilbage end i 2019, hvor Ekstra Bladet var på besøg hos Dennis Knudsen og i den forbindelse tog et foto af kendisfrisøren, der sidder på sit hjemmekontor foran sin store stationære Mac.
”Det er min venindes.”
Så jeg vælger at kontakte Dennis Knudsen for at få hans vinkel på de billeder, der er dukket op. Jeg sender ham en mail, og han skriver lynende hurtigt tilbage, at computeren fra hjemmekontoret, som han sidder foran, er en salon-computer, som han tog hjem, da han lukkede salonen. ”Der lå fotos på.”
Jeg spørger ind til et interview i SE og HØR, hvor han udtaler, at han øvede sig til teoriprøven på en computer. Det forklarer han med, at det var på mobilen, og ordet ”computer” var journalistens formulering. Hvad angår billedet fra Thailand, som vi ser ovenfor, hvor han sidder udenfor på det, der ligner en terrasse, er det hans venindes computer, han sidder foran. De ser TV, var forklaringen. Men dem, der på Instagram har fulgt med i Dennis Knudsens tur til Thailand, ved, at han rejser sammen med sine børn og en ung mand, der ud over Dennis selv er den eneste, der er tagget på billedet.
Dennis skriver også, at jeg kan spørge hans omgangskreds om hans evner på en computer. Men nu er en teoriprøve jo ikke andet end en stor touchskærm med en enkel brugerflade, så det er i sidste ende ikke så vigtigt. Det vigtige er, hvorfor Dennis Knudsen ikke var bedre forberedt til sin længe ventede teoriprøve.
Touchskærm giver stress
I bogen fortæller Dennis Knudsen, at han får stress, da han ankommer til teoriprøven, og det går op for ham, at han skal bruge en computer.
”Han var sikker på, at prøven blev afviklet på gammeldags manér: et stykke papir og en blyant og små krydser i de rigtige felter.”
Så jeg spørger Færdselsstyrelsen, om det ikke er muligt at lave en analog test.
Og det er det, fortæller Færdselsstyrelsens pressechef, Tobias Eichner Larsen, der forklarer, at man forud for teoriprøven aftaler med sin kørelærer eller på Borgerservice, om testen skal være analog eller digital, hvorefter de booker en analog eller digital teoriprøve til eleven.
Det er dermed allerede ved prøvebookingen tydeligt, hvilken prøveform der bookes. 16 prøvesteder afholder teoriprøven digitalt, mens de resterende prøvesteder tilbyder den analoge teoriprøve. Der er frit valg af prøvested og dermed af prøveform.
Så selvom man ikke kan bruge en computer – her bør måske nok stå touchskærm – kan man godt komme op til en teoriprøve på den old-school måde med papir og blyant.
Jeg spørger også Færdselsstyrelsen, om man ved ankomst til teoriprøven får hjælp til, hvordan man skal bruge skærmen. Og ja, bliver der svaret. Der gives en kort vejledning omkring brugen af systemet, uanset om det er en analog eller digital teoriprøve.
Det bliver nu op til retten at finde ud af, hvem der har sovet tungest i timen
Dennis Knudsen, der ikke kan finde ud af MitID, skriver i bogen, at han fik hjælp på stedet til at logge ind og svare på spørgsmål, før skærmen frøs. Det samme gør Dennis, men det viste sig blot at være en prøvetest. Da den rigtige prøve starter, viser det sig da også, at han godt kan betjene skærmen. Indtil de pludselig stopper ham og fører ham ud til de to betjente. Det er rent drama. Og ros til journalist Frederikke Stage for et velskrevet afsnit. Jeg ser frem til filmen.
Noget er tydeligvis gået helt skævt et sted i processen. Enten har de ansvarlige glemt at fortælle Dennis Knudsen, hvilken prøve han skal op til, eller også har han selv sprunget lektierne så gevaldigt over, at han i ren panik har fået øje på mors lommepenge i tasken og tænkt: ”Det her løser sig selv.” Det bliver nu op til retten at finde ud af, hvem der har sovet tungest i timen.
Ifølge Dennis Knudsen var det fjerde gang, at han bestod teoriprøven, og til Go’ morgen Danmark fortæller han, at spørgsmålene var tricky.
You can’t make this shit up
Den 13. marts 2026 skal Dennis Knudsen for retten. I mellemtiden er hans partsindlæg gået uredigeret gennem den danske mediebranche og i en bog, der, uanset retssagens udfald, vil stå tilbage med Dennis Knudsens egne ord. At han var uskyldig. At han blev misforstået. At han bare ville betale for teknisk hjælp med lommepengene fra mor. Det samme budskab står i utrolig mange artikler.
Hvis han bliver frikendt, ligger historien der jo allerede. Så var det hele blot en misforståelse. Og så er der noget galt med systemet, og det skal nok blive endnu en god historie for Dennis Knudsen, der ikke lægger skjul på, at hver omtale er money in the bank.
Har vi for travlt? Eller har vi med den digitale tidsalder fjernet os fra behovet for sandheden og erstattet det med underholdning, hvor Dennis Knudsen jo altid er en gavmild bidrager til medierne?
Men hvad nu, hvis han bliver kendt skyldig og dømt?
Som medier har vi indgået en aftale med læserne om, så vidt muligt, at undersøge sandhedsværdien af de udsagn, vi viderebringer. Spørgsmålet er, hvorfor det ikke er sket her.
Jeg er overbevist om, at journalisterne bag artiklerne om Dennis Knudsen er både skolede og dygtige. Det er ingen kritik af dem. Men alene af det hastige digitale nyhedsloop, vi lever i, og det tempo, journalistikken kører i.
Har vi for travlt? Eller har vi med den digitale tidsalder fjernet os fra behovet for sandheden og erstattet det med underholdning, hvor Dennis Knudsen jo altid er en gavmild bidrager til medierne?
Jeg har ikke svaret, men jeg ser frem til den kommende retssag og til at få den endegyldige sandhed: Har Dennis Knudsen virkelig prøvet at bestikke en tilsynsførende til en teoriprøve med lommepenge fra sin mor?
Og uanset hvad, elsker jeg alt ved den historie – og det er nok netop derfor, vi i medierne nogle gange glemmer at komme længere end den.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
Da bommen gik nedDennis KnudsenPOV Weekend
Karina Muriel Mimoun arbejder som kommunikationskonsulent og journalist med et godt udviklet gravergen. Hun bruger en del af sin tid på at grave sig ned i det digitale univers og trække det frem, andre ikke ønsker, vi skal se.
