Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks
Derfor var klimaaktivismen nytårsaften helt på sin plads
Billede: Bjørn Nielsen / Pexels

Derfor var klimaaktivismen nytårsaften helt på sin plads

Lasse Ribergård Rasmussen profile image
by Lasse Ribergård Rasmussen

Danmarks måske mest omtalte klimaaktivist lige nu må være Oskar Kluge, der nytårsaften stillede sig frem med et klimabanner fra Nødbremsen på landsdækkende tv. Mens mange har travlt med at tale om det skub, aktivisten fik af én af garderne, har samtalen om selve den klimaaktivistiske handling ikke fyldt lige så meget. Men reaktionerne på aktivismen siger en del om danskernes forhold til reklamer og aktivisme.

Presse-fotos.dk on Instagram: “VIRAL VIDEO: Garder skubber klimaaktivist foran Amalienborg nytårsaften #amalienborg #garder #klimaaktivist #nødbremsen”
2,858 likes, 196 comments - presse_fotos.dk on January 2, 2026: “VIRAL VIDEO: Garder skubber klimaaktivist foran Amalienborg nytårsaften #amalienborg #garder #klimaaktivist #nødbremsen”.

"Prøv dog den demokratiske vej"

Klimaaktivisterne burde gå ad den demokratiske vej, lyder det. Forslag om at prøve med demonstrationer, sociale medier, debatindlæg, oplysningskampagner, interviews, gå ind i politik, stille borgerforslag. Som om alt dette ikke allerede er forsøgt og stadig forsøges. Alligevel er vi slet ikke nået så langt, som vi burde været nået i kampen for klimaet. Og netop derfor tages andre og mere radikale metoder i brug - selvom uanmeldte demonstrationer og fredelige protester som denne er helt lovlige og måske ikke så radikale igen, trods alt.

“De aktivister skulle være glade for at de ikke blev skudt.” Jeg holder meget af det, vi med lidt store ord kan kalde 𝘥𝘦𝘯 𝘥𝘦𝘮𝘰𝘬𝘳𝘢𝘵𝘪𝘴𝘬𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘵𝘢𝘭𝘦. Men når samtale bliver erstattet… | Morten Kromann | 27 comments
“De aktivister skulle være glade for at de ikke blev skudt.” Jeg holder meget af det, vi med lidt store ord kan kalde 𝘥𝘦𝘯 𝘥𝘦𝘮𝘰𝘬𝘳𝘢𝘵𝘪𝘴𝘬𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘵𝘢𝘭𝘦. Men når samtale bliver erstattet af hån, had og hævntørst, bliver man – bliver jeg – nødt til at sige fra. For eksempler overfor udtalelser som ovenstående. Men også bredere over for tonen på de såkalde sociale medier som Facebook og Instagram. Det skrev jeg om forleden – netop med udgangspunkt i sproget på sociale medier efter den meget omtalte hændelse ved Den Kongelige Livgardes parade på Amalienborg Slotsplads kort efter H.M. Kongens nytårstale, hvor en klimaaktivist og en garder tørnede sammen. Og man kan jo mene meget om selve episoden: at grænser blev overskredet – eller håndhævet. At det var nødvendig magtanvendelse – eller et overgreb. At aktivismen var respektløs – eller legitim. At uniformen bør tåle kritik – eller at den bør beskyttes. Den diskussion kan og skal føres. Sagligt. Præcist. Men det, der slog mig, var alt det, der kom bagefter. Kongen bad os møde hinanden med nænsomhed. Timer senere kunne man læse tusindvis af kommentarer, der jublede over, at et menneske blev skubbet omkuld – og hvor uenighed hurtigt blev til foragt og dehumanisering. Blandt kommentarerne står blandt andet: “Ærgerligt at bajonetten ikke var på geværet.” “De aktivister skulle være glade for at de ikke blev skudt.” “Der blev da ikke slået hårdt nok.. du burde ikke kunne tale.” “Lidt ærgerligt han ikke slog hovedet i brostenene.” “Den møj aktivist skal fuck af… Klamme landsforræder.” “Han fik hvad han fortjente.” Jeg har nu skrevet teksten “rent” som debatindlæg i Altinget. Spørgsmålet er enkelt: Hørte vi overhovedet talen – eller lod vi os opsluge af efterspillet? Og hvad siger det om os, hvis fællesskabet i praksis kun er åbent, så længe alle tænker og opfører sig ens? Link i kommentarfeltet, hvor der også findes et eksempel på tonen i SoMe-debatten. | 27 comments on LinkedIn

Hvornår er tiden så rigtig?

Andre reaktioner lyder, at der er en tid og et sted til alt, og at timingen og stedet for denne aktivistiske hændelse ikke var den rigtige. Til det spørger jeg; hvornår er tiden og stedet for klimaaktivisme så rigtig? Jeg synes, timingen og stedet var perfekt. Aktivisme skal forstyrre, det er hele pointen. Og selvfølgelig er det irriterende. Ligesom det er irriterende, når dit tv-program afbrydes af en 5-minutters reklameblok. Men sidstnævnte har vi sjovt nok accepteret. Det er bare sådan, det er.

Hot take: Det var OK, at klimaaktivisten forsøgte at gøre opmærksom på sin sag på tv nytårsaften. Hver dag bliver vi ufrivilligt eksponeret for massevis af reklamer fra klimaskadelige virksomheder… | Lasse Ribergård Rasmussen | 188 comments
Hot take: Det var OK, at klimaaktivisten forsøgte at gøre opmærksom på sin sag på tv nytårsaften. Hver dag bliver vi ufrivilligt eksponeret for massevis af reklamer fra klimaskadelige virksomheder, som gerne vil have os til at købe mere. Og de har gigantiske budgetter. Det har klimaaktivisterne ikke. Hvorfor bliver vi ikke lige så pissed over, at vi ikke kan bevæge os i det offentlige rum uden at skulle påvirkes af reklamer fra klimaskadelige virksomheder, som når vi ufrivilligt skal kigge 2 sekunder på et klimabanner i bedste sendetid? Hvis klimaaktivisterne havde et marketingbudget på mange millioner, kunne de måske hamle op med virksomhederne. Men det har de ikke. Så hvordan skal de nogensinde bryde igennem den klimaskadelige reklamestøj med bare bare en flig af deres vigtige budskab? Jeg forstår godt, de tyer til klimaaktivisme. De har jo ikke andre valg tilbage. At garderen så skulle anmeldes for sit skub, forstår jeg nok ikke helt. Men det er en anden sag. | 188 comments on LinkedIn

5 sekunder aktivisme vs. 5 minutters reklamer

Og netop dén dynamik er interessant. Hvorfor farer vi i flint, når vi afbrydes af 5 sekunders klimaaktivisme, vi ikke har bedt om, men tillader, at offentligheden plastres ind i reklamer for klimaskadelige virksomheder? Hvorfor kan man ikke tage offentlig transport, gå en tur i byen eller vente på en metrostation uden at skulle eksponeres for reklamer for dieselbiler og flyrejser? Jeg forstår godt irritationen, når ens nytårs-tv-kiggeri afbrydes af budskaber om klimakamp. Men hvor ville jeg ønske, at vi følte bare 10% af den irritation, hver gang vi blev eksponeret for en klimaskadelig reklame. For reklamer virker, det er et faktum.

TV 2 Echo on Instagram: “OPDATERING: Garderen, der skubbede til aktivisten, er blevet meldt til politiet. Det bekræfter politiet nu over for TV 2. Danmarks måske mest omtalte klimaaktivist lige nu er sigtet af politiet 😳”
3,114 likes, 336 comments - tv2echo on January 2, 2026: “OPDATERING: Garderen, der skubbede til aktivisten, er blevet meldt til politiet. Det bekræfter politiet nu over for TV 2. Danmarks måske mest omtalte klimaaktivist lige nu er sigtet af politiet 😳”.

Hvor sætter jeg mit klistermærke?

Hvert år bruger klimaskadelige virksomheder milliarder på markedsføring. Hver dag hele året bliver vi borgere eksponeret for tusindvis af deres reklamer. En del af dem også i offentligheden. Burde det ikke være en borgerrettighed at kunne takke nej til at blive eksponeret for natur-, klima-, sundhedsskadelige reklamer i offentligheden? Og måske endnu bedre; at kunne takke nej til den slags reklamer i det hele taget? Jeg kan sætte et klistermærke på min postkasse, hvis jeg ikke vil modtage tilbudsaviser. Men hvor sætter jeg mit "klimaskadelige reklamer nej tak"-klistermærke?

Et stort antal danskere har tilsyneladende ingen problemer med at råbe ytringsfrihed, når det handler om at krænke, håne eller dæmonisere etniske minoriteter. Men en klimaaktivist med et skilt, der… | Michael Dassa | 253 comments
Et stort antal danskere har tilsyneladende ingen problemer med at råbe ytringsfrihed, når det handler om at krænke, håne eller dæmonisere etniske minoriteter. Men en klimaaktivist med et skilt, der forstyrrer hr. og fru hakkebøfs aftensmad i bedste sendetid? Uha. Nej. Her er overfald og vold pludselig forståelig. Og velfortjent. Så længe man er tilstrækkeligt irriteret, provokeret eller politisk uenig. Det afslører en bekymrende selektiv moral: Demokratiske rettigheder gælder – men åbenbart kun, når de ikke generer os. Tænk, hvis samme logik var blevet brugt mod borgerrettighedsbevægelsen, kvinders kamp for stemmeret eller arbejderbevægelsens krav om ordentlige vilkår – alene fordi de var systemkritiske, provokerende og til gene i bedste sendetid. | 253 comments on LinkedIn

Det udemokratiske argument vendt på hovedet

Et andet argumentet - at klimaaktivisme som den, vi var vidner til d. 31/12 skulle være udemokratisk - har jeg svært ved at forstå. Fredelige protester og uanmeldte demonstrationer er lovlige i Danmark. Til gengæld vil jeg gerne spørge, hvor demokratisk det egentlig er at give klimaskadelige virksomheder fri mulighed for at eksponere landets borgere for reklamer dag ud og dag ind, uden at nogen af os har givet samtykke til det. Hvis vi vil i mål med de målsætninger for CO2-reduktioner, der er sat, er det afgørende, at vi sænker vores forbrug at klimaskadelige produkter. En god start ville være at forbyde de reklamer, der får os til at købe flere af netop de produkter.

Hykleriet er afsløret

Den store irritation over Oskar Kluges aktivisme har afsløret et hykleri hos danskerne. Hvis vi ikke vil acceptere aktivisme, skal vi heller ikke acceptere at blive udsat for klimaskadelige reklamer.

Mit ønske er, at klimaaktivisme ikke var nødvendig. Mit ønske er, at loven for markedsføring af klimaskadelige virksomheder bliver skærpet. Først i offentligheden, senere alle steder. Mit ønske er, at vi bliver lige så vakse til at fordømme greenwashing og de klima- og sundhedsskadelige reklamer, vi eksponeres for hver dag, som vi er til at fordømme 5 sekunders klimaaktivisme på tv.

Hændelsen, debatten og nyhedsdækning til baggrund

B.T.: Garder politianmeldt efter optrin

https://www.bt.dk/krimi/garder-politianmeldt-efter-optrin-foran-amalienborg-nytaarsaften

Kommentar: Denne artikel bekræfter, at garderen er blevet politianmeldt efter episoden nytårsaften. Artiklen beskriver også, hvordan aktivisten Oskar Kluge blev liggende på jorden, samt Livgardens udtalelse om deres beføjelser til at opretholde ro på Slotspladsen.

Berlingske: Aktivist sigtet efter optrin

https://www.berlingske.dk/indland/aktivist-sigtet-efter-optrin-foran-amalienborg-nytaarsaften

Kommentar: Dækning af den juridiske side vedrørende aktivisten, der er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Artiklen nævner også den efterfølgende vold fra en tilskuer.

The Danish Dream: Detaljer om hændelsesforløbet

https://thedanishdream.com/news/activist-shoved-by-royal-guard-sparks-outrage/

Kommentar: En engelsksproget gennemgang, der giver et detaljeret overblik over konfrontationen, herunder bannerteksten "Klimakollaps - træk nødbremsen" og aktivistens reaktion.

Nødbremsen: Kilder og Argumenter

Nødbremsens officielle hjemmeside

https://www.noedbremsen.dk/

Kommentar: Organisationens hovedside, hvor deres overordnede strategi og begrundelser for civil ulydighed ("Nødret") præsenteres. Her argumenteres for, at regeringen eskalerer klimakollapset gennem nye motorvejsprojekter.

Pressemeddelelse: Nytårstale

https://www.noedbremsen.dk/pressemeddelelser/nytaarstale

Kommentar: Nødbremsens specifikke udtalelse omkring aktionen nytårsaften. Her forklarer de bevæggrundene for at forstyrre netop denne ceremonielle begivenhed.

Debat og Diskussion

Reddit: "Aktivist bliver skubbet af Garder"

https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1q0kyh8/aktivist_bliver_skubbet_af_garder_fra_anders/

Kommentar: En omfattende debattråd, der viser den umiddelbare offentlige reaktion. Tråden indeholder mange argumenter, der støtter garderen og kritiserer timingen, samt diskussioner om "narcissistisk teater".

Reddit: "Brems Nødbremsen"

https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1q146pi/brems_n%C3%B8dbremsen/

Kommentar: En diskussion om strategiens effektivitet, hvor kritikere argumenterer for, at metoderne skaber modvilje i befolkningen frem for sympati for klimasagen.

Teoretisk Baggrund

Cato Institute: Commercial Speech vs. Free Expression

https://www.cato.org/publications/policy-analysis/commercial-speech-values-free-expression

Kommentar: Teoretisk baggrundsmateriale der diskuterer beskyttelsen af "Commercial Speech" (reklamer). Dette underbygger analysen af asymmetrien mellem virksomheders betalte adgang til det offentlige rum og aktivisters "uvelkomne" tilstedeværelse.

Forsvarets Auditørkorps: Love og Bestemmelser

https://www.fauk.dk/globalassets/fauk/dokumenter/publikationer/-militare-straffesager—love-og-bestemmelser-.pdf

Kommentar: Kilde til forståelse af de militære straffesager og de juridiske rammer, der gælder, når militært personel anvender magt eller er involveret i straffesager.

Lasse Ribergård Rasmussen profile image
by Lasse Ribergård Rasmussen

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Latest posts