Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

Det moderne lederskabs hårde valuta: executive presence

På bare ti år har forventningerne til toplederes autoritet, kommunikation og fremtoning ændret sig betydeligt. Den nye executive presence er noget, alle kan og bør træne. Her er fem steder at starte.

Jacob Barnes profile image
by Jacob Barnes
Det moderne lederskabs hårde valuta:  executive presence
Photo by Hunters Race / Unsplash

Af Jacob Barnes og Anna Elijasz, Simple Revolution

I mange år har begrebet executive presence (EP) af kendere været set som kongevejen til succes i organisationer – en særlig x-faktor, som adskiller den strålende leder fra den jævne manager.

Personer med executive presence er da også lette at genkende. Når de tager ordet, har man lyst til at lytte. Når de beder en om at gøre noget, gør man det gerne. Og går noget galt, fremstår de stadig rolige og i kontrol.

The New Rules of Executive Presence
Over the past decade, as a result of the pandemic, political and economic instability, social movements such as Black Lives Matter, and changing workplace technologies, what people expect from leaders has changed. Executive presence (EP) is typically perceived as consisting of three elements in descending order of importance: gravitas, skillful communication, and the “right” appearance. The author’s new research shows that while confidence and decisiveness are still paramount for gravitas, pedigree has become less central, and new weight is given to inclusiveness and respect for others. On the communication front, superior speaking skills and the ability to command a room still lead the list of desirable attributes, but comfort on Zoom, a “listen to learn” orientation, and authenticity are on the rise. Projecting authenticity is also key to the appearance component of EP; so are dressing for the “new normal,” having an online image, and showing up in person. This article offers a playbook for developing six attributes that increasingly factor into executive presence, citing the examples of a dozen leaders who have cracked the code.

Mange har traditionelt forbundet executive presence med den selvsikre, beslutsomme topleder med et ulasteligt, glat ydre. Men skal man tro en ny undersøgelse, præsenteret i Harvard Business Review, er den definition forældet og kan gøre mere skade end gavn i nutidens organisationer.

At forstå hvad der har ændret sig de sidste ti år, er ikke bare vigtigt for lederne, men for alle, der arbejder professionelt med kommunikation – ikke mindst, os der rådgiver ledere om, hvordan de fremstår.  

Få Executive Presence af Sylvia Ann Hewlett som Hardback bog på engelsk - 9780062246899
Få Executive Presence af Sylvia Ann Hewlett som bog på engelsk - 9780062246899 - Bøger rummer alle sider af livet. Læs Lyt Lev blandt millioner af bøger på Saxo.com.

Store ændringer på ti år

Med afsæt i et survey blandt topledere i amerikanske virksomheder definerede økonom og forfatter Sylvia Ann Hewlett allerede i 2012 de tre grundpiller i executive presence.

·       Gravitas: Hvordan man via handling viser tyngde og substans i sin karakter, fx selvtillid, beslutsomhed og integritet.

·       Kommunikation: Hvordan man taler og fx evner at tage og beherske et rum.

·       Fremtræden: Hvordan man med sit ydre sender de rigtige signaler.

Da Hewlett ti år senere gentog undersøgelsen, var meget forandret. Nok står de tre grundpiller stadig, men mange af de træk, der definerer dem, har ændret sig i løbet af et tiår med pandemi, hybridarbejde og nye sociale og kulturelle strømninger.

Hendes 2022-resultater viser således et markant skift væk fra den traditionelle topstyrede ledelsestænkning. Selvsikkerhed og beslutsomhed er stadig vigtige træk, men de er nu balanceret af en større vægt på rummelighed og autenticitet. Gravitas, der tidligere blev tolket som klippefasthed, forbindes nu mere med respekt for andre og en lyt-og-lær-tilgang. Forskydningen afspejler et skærpet blik for, at det, der opbygger en leders autoritet, er tillid og evnen til at skabe samhørighed i et team eller en hel organisation.

Nye krav til kommunikation og fremtræden

Også forståelsen af kommunikation er forandret. At kunne ”tage rummet” er stadig en del af ligningen, og det er heller ikke overraskende, at ledere efter pandemien forventes at mestre også de virtuelle platforme. Mere opsigtsvækkende er de nye forventninger til lederne om at være autentiske i deres kommunikation. Ifølge undersøgelsen efterlyses der nu en mindre påtaget ledelsesstil; ledere skal være bedre til at forbinde sig med deres team på et mere menneskeligt plan.

Mest bemærkelsesværdige er nok de store ændringer i kategorien fremtræden. Ledere opfordres i dag til at være mere ”ægte” og stå ved deres egen identitet og værdier. For kvinder og minoriteter er dét et markant skifte, fordi det viser, at andre kvaliteter i ledelse end det traditionelle hvide, mandlige ideal i stigende grad bliver accepteret – ja, måske endda forventet.

Executive presence handler ikke om at være en ekspert i egen silo, men om at præge, hvordan andre ser én som specialist, leder og samarbejdspartner. Det er en tilgang, vi kan bruge til at sikre, at vores idéer bliver hørt, og at vores teams føler sig motiverede og engagerede.

Ikke kun for topledere

Vi har i over 20 år hjulpet ledere og specialister over hele verden med at styrke deres gennemslagskraft, når de kommunikerer.

Derfor ved vi, at begrebet executive presence er en tilgang, enhver kan bruge – til at lede sit team, styrke sin indflydelse eller udvikle sin karriere. Og det er mindst lige så værdifuldt for medarbejdere uden ledelsesansvar at træne disse færdigheder og denne adfærd, hvis de vil ses som nogen, det er værd at følge.

Det betyder ikke, at executive presence er en universel standard. Begrebet er udviklet i USA, og man skal selvfølgelig være opmærksom på denne kulturelle bias, når man bruger det i kontekster og kulturer, hvor executive presence kan komme til udtryk på andre måder.

Her kommer med afsæt i vores erfaringer fem konkrete råd, der kan hjælpe med at udvikle en ny og mere rummelig forståelse af executive presence:

1. Træn en lyt-og-lær-tilgang

Prioritér at lytte i stedet for altid at gå ind i en samtale for at promovere dine egne synspunkter. Stil åbne, velovervejede spørgsmål, og forsøg oprigtigt at forstå andres perspektiver. På teammøder kan du bevidst invitere de mere stille deltagere ind i samtalen og anerkende deres bidrag. Det skaber tillid og viser, at du værdsætter den fælles intelligens – en hjørnesten i moderne gravitas.

Vi anbefaler at se nærmere på begrebet reflekterende lytning. Det er en lytteteknik, hvor målet er at opbygge tillid, udvise empati og nedtrappe konflikter. Som inspiration tjek fx Center for Non Violent Communication (CNVC.org) og psykolog Marshall Rosenbergs arbejde.

2. Behersk den virtuelle scene

Evnen til at tage rummet gælder i dag også på Zoom og Teams. Sørg for at have styr på alt det, du forventer at se hos andre online: Vær opmærksom på lys, baggrund og kameravinkel. Og endnu vigtigere: Vær engageret til stede. Skab øjenkontakt med kameraet, brug gestik til at formidle dine pointer, og undgå at multitaske under mødet, fx besvare mails, spise eller tage andre opkald. Vis, at du er fuldt ud til stede og engageret – også når du fysisk er adskilt fra dit team.

3. Vær autentisk

Lad din personlighed skinne igennem. Det handler ikke om at krænge alt ud, men om at være ægte. Har du en passion eller et særligt perspektiv, så find måder at integrere det i din professionelle identitet på. Autenticitet er med til at opbygge et personligt brand, som andre kan genkende og forholde sig til; det er en vigtig del af moderne executive presence.

Det indebærer ofte, at du deler nogle personlige (men ikke private) historier. Vi kalder dem mikrofortællinger – små historier, der tilfører et emne eller en situation en personlig vinkel, som andre kan spejle sig i. Historierne skal naturligvis være sande. Dem, der er fabrikeret (med AI), mangler autenticitet og bidrager sjældent med noget godt.

4. Vær en beslutsom og inkluderende leder

At træffe beslutninger er fortsat en afgørende del af at være leder. Men i stedet for at træffe alle beslutninger selv, kan du øve dig i at gøre processen inkluderende. Indhent input fra dit team (med lyt og lær-tilgangen), forklar rationalet bag en beslutning, og vær åben om, hvilke data eller indsigter du har taget i betragtning. Det øger tilliden til din ledelse og giver samtidig medarbejderne en følelse af at være hørt og respekteret.

5. Klæd dig på til rollen


Fremtoning handler ikke længere om at overholde en snæver, klassisk dresscode. Det handler om at se professionel og selvsikker ud på en måde, der føles ægte for dig. Klæd dig med omtanke, og vælg tøj, der får dig til at føle dig bedst tilpas. Din fysiske fremtoning bør signalere, at du er velforberedt og klar til at være på. Den skal afspejle din professionelle rolle uden at se bort fra din individuelle stil.

Vi ønsker ikke med disse fem råd at reducere lederudstråling til et sæt tricks. Men vi vil gerne give alle ledere nogle relevante steder at starte, så de med det samme kan udvise større selvtillid, autenticitet og rummelighed – og samtidig med tiden gradvist opbygge et stærkt fundament for deres personlige lederskab.

 

Jacob Barnes profile image
af Jacob Barnes

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere