Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Det store tæppefald på Borgen

Medieeuforien over maleriet af de 30 kvindelige politikere er stor, og de synkrone klapsalver fortsætter tilsyneladende i det uendelige. Men en dybere præmis for Mie Mørkebergs maleri er svær at få øje på - udover det med de mange æggestokke.

Annica Caroline Carlsen profile image
by Annica Caroline Carlsen
Det store tæppefald på Borgen
Maleriet. Kilde: PR foto folketinget

Af Annica Caroline Carlsen

De har alle gjort sig bemærkede i politik på tværs af generationer. Nogle mere heldigt end andre.

"Medieeuforien over maleriet af de 30 kvindelige politikere er stor, og de synkrone klapsalver fortsætter tilsyneladende i det uendelige. Men en dybere præmis for Mie Mørkebergs maleri er svær at få øje på - udover det med de mange æggestokke."

Forleden blev de foreviget i et 3x5 meter stort maleri, der blev afsløret ved et storstilet tæppefald på Borgen, hvor Özlem fældede en tåre i sin buksedragt kreeret af designeren Søren Le Schmidt, og Connie Hedegaard blev overrasket over de gule bukser, hun aldrig har haft på.

"Maleriet hænger meget passende i Samtaleværelset. For netop samtalens formål er vel at fremme både forståelse, lighed, frihed og respekten for ytringsfrihed på tværs af værdipolitiske holdninger. Eller hvad?"

Tæl selv

Et historikerudvalg med tidligere chefredaktør Bo Lidegaard i spidsen har stået for udvælgelsen af de 30 kvinder. Hvordan processen konkret er foregået og hvilke kriterier, udover det med æggestokkene, kvinderne har udfyldt, kan man så undre sig lidt over.

"Jeg synes netop, det er forbindelsen mellem de mange kvinder på tværs af generationer og politiske holdninger, der står så stærkt,"

proklamerede tidligere ordfører for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen.

"Generationer. Ja. Holdninger. Not so much."

Nu er fløjpolitik ganske vist en saga blot – i hvert fald på papiret. Vi står sammen, hen over midten med Mette som bannerfører. Men lad os lige holde fast i fløjene – bare for sjov. For hov - hvor mange kvinder er repræsenteret fra henholdsvis "højre" og "venstre"-fløjen? Lav en tæl-selv øvelse. (Er du doven eller bare utålmodig, kan du finde det rigtige svar nederst i artiklen).

Er Birthe Rønn lidt for krads?

"De 30 kvinder har, udover det med æggestokkene, også det til fælles, at de alle har været eller er markante kvinder i dansk politik. Man fristes dog til at konkludere, at 'markant' er et mere snævert begreb i denne sammenhæng."

Birthe Rønn Hornbech var en markant ministerpolitiker gennem årtier. Men hun er måske lige lovligt krads for folket og sine tidligere kollegaer på maleriet? Det samme vil nogle med nogen sandsynlighed sige om en Inger Støjberg, der nok ville have taget sig bedst ud uden fodlænke, hvis hun altså havde været med.

De yngre generationer som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og tidligere minister Mai Mercado er heller ikke kommet med. Fælles for de tre sidstnævnte, altså udover det med æggestokkene, er deres modstand mod kønskvoter. Alle tre mener, at fokus bør være på kvalifikationer, evner og resultater fremfor køn.

Hvorvidt det er en af grundene til, at de ikke er foreviget i farverige penselstrøg, må stå hen i det uvisse. Ret skal dog være ret. Det kan jo være, at de er blevet spurgt, men har takket pænt nej. Eller bare nej.

Bonusinfo:

Tæppefald ifølge AI:

I overført betydning symboliserer det afslutningen på en æra eller en stor begivenhed, hvor alle parter har spillet deres roller, og der ikke er mere at tilføje.

Annica Caroline Carlsen profile image
by Annica Caroline Carlsen

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Read More