Digital kampagnekoordinator til fundraising og engagement
Ansøgningsfrist: 15. marts 2026
Vil du arbejde hands-on med digital markedsføring, hvor dine kampagner skaber reel forskel for mennesker med synshandicap? Har du lyst til at nørde målgrupper, annoncer og performance og samtidig arbejde i en organisation med et stærkt formål?
Så er du måske vores nye digitale kampagnekoordinator i indsamlings- og kommunikationsteamet.
Dansk Blindesamfund er interesseorganisation for mennesker med synshandicap. Vi arbejder for lige muligheder og bedre livsvilkår og tilbyder rådgivning, rehabilitering, netværk og støtte, når synet svigter.Vi er ca. 200 medarbejdere på landsplan og arbejder hver dag for, at blinde og svagsynede kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre.
Du bliver en del af vores indsamlings- og engagementsteam, hvor vi udvikler kampagner, der skaber opmærksomhed, leads, bidragydere og donationer.
Om stillingen
Du får en central rolle i at opsætte, drive og optimere vores betalte digitale kampagner. Rollen er praktisk og operationel, men du kommer også til at arbejde med analyse, læring og udvikling af vores digitale fundraisingindsats.
Du arbejder tæt sammen med CRM-manager, kommunikation og eksterne samarbejdspartnere.
Dine vigtigste opgaver
- Opsætte, drive og optimere betalte kampagner på Meta med fokus på donationer og leads
- Arbejde med målgrupper, segmentering og retargeting
- Udvikle annonceformater og kreativer i samarbejde med kommunikation
- Gennemføre A/B-tests og løbende optimere performance
- Overvåge resultater og udarbejde rapporter med anbefalinger
- Bidrage til opsætning af landingssider og konverteringsflows
- Understøtte digitale fundraisingkampagner på tværs af kanaler
- Bidrage til udvikling af vores digitale kampagnespor og læring på tværs af organisationen
Hvem er du?
Du behøver ikke have arbejdet i en NGO før, men det er en fordel. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, datadrevet og motiveret af at skabe resultater. Vi ser også gerne at du har blik for at kombinere kreativitet med lyst til at blive klogere og at du udfordrer os til at afprøve nye formater, budskaber og greb i annoncer - som samtidig virker i praksis.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med digital markedsføring og betalt annoncering
- Har arbejdet i Meta Business Manager
- Gerne har kendskab til tracking, pixels og konverteringsmåling
- Er struktureret og trives med KPI’er
- Kan analysere data og omsætte det til forbedringer
- Arbejder selvstændigt og samtidig godt i samarbejde
- Har lyst til at arbejde med et meningsfuldt formål
Erfaring med fundraising, medlemsorganisationer eller CRM er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt job i et engageret team med stor faglig sparring og en uformel kultur. Du får selvstændigt ansvar og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for digital fundraising og performance marketing.
Du bliver en del af et team på syv medarbejdere ledet af indsamlings- og kommunikationschef Christina Hammer. Vi hjælper hinanden i hverdagen og prioriterer både kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde. Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde to faste dage om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. betalt frokostpause. Løn og pension følger overenskomst.
Vil du vide mere
Ekstern fundraisingkonsulent Christian Sophus Ehlers assisterer i rekrutteringen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på tlf. 26 71 78 84, mail Ehlers@ChristianSophus.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist: søndag den 15. marts kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler den 19. marts og 23. marts 2026.
Send ansøgning og CV til job@blind.dk – skriv Digital kampganekoordinator i emnefeltet.
Vi forestiller os, at du starter i stillingen mandag den 4. maj eller hurtigst muligt.
Om Dansk Blindesamfund
I Dansk Blindesamfund arbejder vi for et tilgængeligt samfund med fuld inklusion. Vi insisterer på blindes ret til et fuldt tilgængeligt samfund. Vi understøtter blinde og stærkt svagsynede i bestræbelsen på at leve et aktivt liv. Vi inspirerer det omgivende samfund til at integrere og inkludere blinde og stærk svagsynede i alle sammenhænge, på alle måder og i alle dele af samfundet.