Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

DIGITAL LEAD MANAGER

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
DIGITAL LEAD MANAGER

Vil du være med i verdens største menneskerettighedsorganisation? I Amnesty kæmper vi for at skabe en mere retfærdig verden. Dette gælder også i rekrutteringsprocessen, hvor vi stræber efter en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere. Vi tror på forskellighed og opfordrer derfor alle interesserede om at søge stillingen. 

Om jobbet
Vi søger dig, der har erfaring med at udvikle digitale kampagner på tværs af kanaler og producere indhold, som får folk til at skrive under på vores mærkesager, donere penge eller blive medlem af Amnesty.
Du vil indgå i vores fundraising team, hvis formål består i at sikre det økonomiske fundament til vores arbejde i Danmark og internationalt.

Dine primære opgaver
Din rolle som Digital Lead Manager vil primært bestå i at få flere leads, nye medlemmer og donorer. Du skal arbejde tæt sammen med vores Retention Manager og vores SoMe ansvarlige i kommunikationsteamet. Du tilgår opgaver som medlemshvervning og fundraisingkampagner med kreativitet, og er ikke bange for at bringe nye idéer til bordet. Du forstår at se helheden af hvervningen, og ved at det ikke kun er et spørgsmål om at hverve nye medlemmer men også de rigtige medlemmer som bliver mest loyale sigt. Du har ansvaret for at skaffe leads og holde overblikket over hvilke kanaler og kampagner der performer bedst.

Vi forestiller os at

  • Du har erfaring med at udvikle og producere indhold til digitale fundraisingkampagner, som får folk til at handle
  • Du har et indgående kendskab til virkemidler på forskellige sociale medier og andre betalte kanaler
  • Du kan skrive fængende tekster til blandt andet SoMe-posts, landingpages og e-mails, og ved hvordan du tilpasser indholdet til de enkelte kanaler
  • Du ved hvad der skal til for at ramme de rigtige mennesker, på det rigtige tidspunkt, i den rigtige kanal med det rigtige budskab
  • Du trives med klare målsætninger og budgetansvar, og er vant til at arbejde med KPIer som CPO og CAC.
  • Du har kendskab til GA4, og Wordpress er en fordel
  • Det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med UX optimeringer af annoncer og hjemmesider
  • Du er datadrevet i din tilgang til at opnå resultater
  • Du er god til at samarbejde tværfagligt

Det du får hos os

  • Et spændende arbejde, hvor du får stor indflydelse på, hvordan vi bedst muligt sætter menneskerettighederne på dagsordenen igennem kampagner og kommunikation på egne kanaler og eksterne kanaler.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads med 4 dages arbejdsuge så du kan prioritere restitution og skabe en sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv
  • Et spændende og inkluderende arbejdsmiljø med engagerede og dedikerede kolleger
  • En arbejdsplads i hjertet af København, der sidst på året flytter til Østerbro i NGO-Fællesskabet VOX.
  • En del af verdens største menneskerettighedsorganisation med kolleger i 70 lande og adgang til vores mange internationale eksperter, der laver vores research og rapporter.

Ansøgningsfrist: 11 juni 2025

 Tiltrædelse: Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og erfaring. Tiltrædelse er snarest.

Vil du vide mere, kontakt Dorte Karlsson på tlf.: 40 38 20 10 eller e-mail: dkarlsson@amnesty.dk

Det er ikke et krav at du vedlægger en ansøgning, men skriv gerne et par sætninger om, hvorfor du søger jobbet i dit CV. For at sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV. Dette gælder også din alder og andre personlige forhold, som ikke er relevante i forhold til at søge stillingen. 


Amnesty arbejder for at skabe størst mulig rummelighed og plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle - uanset etnisk baggrund, religion, handicap, køn, seksuel orientering og alder til at søge stillingen.

Søg stillingen her

Copenhagen ROC profile image
af Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere