Dit verdenssyn bestemmer din forståelse af AI

Ploven på topbilledet vender vi tilbage til. I korte træk er ploven lige så meget som AI, om end ikke mere, en teknologi der har formet menneskehedens udvikling. Hvordan man forstår ploven, og hvordan man forstår AI-teknologien i dag, og alt indimellem, er emnet for denne klumme. Jeg vil præsentere tre forskellige forståelsesperspektiver kaldet verdenssyn.

Kim er blind og bruger AI-briller

Her er et AI-genereret billede af Kim. Han er stærkt svagtseende. Han står ved et lyskryds. Regnen ligger som en tynd film over asfalten, og lydene bliver hule og svævende. Han har AI-briller på; en såkaldt smartglass, der fortæller ham, hvad der sker omkring ham. 

Brillen siger: “Rødt lys. En bil tæt på. En kvinde med barnevogn. En flok mennesker krydser gaden. Biler i baggrunden.” 

De andre går. Men brillen siger, der er rødt lys. Kim lytter. Tænker. Kim er i tvivl. Skal han gå eller skal han stå? 

Han overvejer ikke bare om han kan gå. Men hvordan han skal gå. Hvor hurtigt. Hvordan det ser ud for andre. Om han forstyrrer rytmen. Om han gør noget forkert i andres øjne. Om det mon er klogest at følge brillens anvisning om det røde lys eller de andre menneskers færden. 

Hvad misser vi? 

Hvis vi kun ser denne situation som et valg baseret på teknologisk formåen og data  (“gå eller ikke gå”) så misser vi noget væsentligt. Det her er ikke bare et spørgsmål om, at teknologien skal registrere rødt eller grønt. Det er en levet og sanset situation, fyldt med tvivl, erfaring, tillid, timing, ansvar, fællesmenneskelig viden og koordinering med andre mennesker og objekter.

Det handler ikke alene om, hvad teknologien kan eller ikke kan. Ikke om den er god eller ond. Om den rent teknisk træffer de ”rigtige” beslutninger eller ej i snæver forstand. 

Det handler ikke alene om digital overvågning, geopolitik eller datasuverænitet. Om amerikansk, kinesisk eller europæisk digital infrastruktur.  

Det handler om hvad der er relevant i situationen, og hvad Kim har lært fra tidligere erfaringer. 

Det handler ikke om hvordan teknologien erstatter Kims valg, men om hvordan den bliver en del af hans dømmekraft og handlinger.

I princippet er det ikke anderledes end når Kims tøj, hans type af fodtøj, hans blindestok og hele den materielle infrastruktur i øvrigt, former hans liv og handlemuligheder lige der når han forsøger at krydse en trafikeret vej. 

Teknologi er ikke noget, vi bruger – det er noget, vi bliver til med.

Men lad os gå et skridt tilbage.    

Om vi ser teknologien som et redskab der knytter sig til individuel autonomi og beslutning, som en norm- og kulturbærer vi ikke kan undslippe eller som en medaktør vi er i samspil med, afhænger af vores verdenssyn til at starte med. Jeg vil nu præcisere tre varianter. 

Verdenssyn 1. Det selvberoende menneske 

Ud fra dette verdenssyn ses situationen som en rationel beslutningssammenhæng, hvor individet står som ansvarlig agent med adgang til information. Teknologien leverer data, og individet må bruge sin dømmekraft til at handle korrekt og effektivt. Analysen fokuserer her på optimering, korrekthed og beslutningsstøtte. Mennesket forstås som målrettet og informationssøgende, og teknologiens rolle er at optimere beslutningsgrundlaget og minimere usikkerhed.

Kobler vi det til førnævnte situation med Kim, der forsøger at krydse vejen, ser vi, at ud fra dette perspektiv så er der tale om en informationsbaseret situation, hvor han skal handle på baggrund af mere eller mindre oplyste forhold. Hvis han ikke handler, ses det som udtryk for usikkerhed, manglende information eller teknisk svigt. Teknologien forstås her som formidling: "Er lyset rødt eller grønt? Kommer der en bil?" Resten overlades til individets evner. 

AI-brillens rolle er her at levere rettidige, relevante og præcise data, som understøtter Kims autonomi og handlemuligheder. Her er altså fokus på individet og teknologien som en individuel størrelse. Det er det selvberoende menneske.  

Teknologiforståelse

• Instrumentel: Teknologi er et redskab til at nå et mål.
• Neutral: Påvirker ikke i sig selv værdier og levet liv. Er blot teknik. 
• Målorienteret: Design handler om nytte, nøjagtighed, optimering. 

Teoretisk inspiration      

Dette verdenssyn har sine rødder tilbage til oplysningstidens rationalisme og individualisme, hvor filosoffer som Descartes, Locke og Kant fremhævede mennesket som rationelt, autonomt og refleksivt. Senere videreføres denne tradition af økonomisk rationalisme og kognitiv psykologi, der fokuserer på individets evne til at tage rationelle beslutninger ud fra tilgængelig information. I teknologifilosofien finder vi en instrumentalistisk tradition og kritik af teknologi som redskab og middel, og senere i computervidenskabernes betoning af funktionalitet, brugervenlighed og effektivitet.

• Rational choice theory: Mennesket antages at træffe rationelle beslutninger baseret på tilgængelig information og vurdering af konsekvenser. Menneskelig handling forstås som kalkuleret og nyttemaksimerende. Brillens output er en del af det informationssæt, Kim kalkulerer med.
• Kognitiv psykologi: Beslutningstagen forstås som en mental proces, hvor sanseindtryk bearbejdes og omsættes til handling. Teknologiens rolle er at reducere usikkerhed og kognitiv belastning gennem tydelig præsentation.
• Human-Computer Interaction (klassisk usability-paradigme): Fokus på brugerens effektivitet og korrekt brug af interface – teknologi som middel til problemløsning. Teknologi evalueres ud fra hvor effektivt og fejlfrit den understøtter brugerens opgaver. Designprincipper bygger på gennemsigtighed, konsistens og reaktionstid.
• Instrumentalisme (i teknologifilosofi): Teknologi forstås som et neutralt værktøj, der tjener menneskelige formål uden selv at forme værdier eller verdenssyn. Teknologi ses som værdineutral. Den vurderes ud fra hvor godt den tjener det menneskelige mål uden selv at bidrage med mening.

Konsekvenser

• Innovation fokuserer på forbedret sensorteknologi, tydeligere output og brugervenligt interface.
• Etik handler om at sikre informeret og fri beslutning – brugeren må ikke blive afhængig, vildledt eller frataget autonomi.
• Fejl søges lokaliseret i design, data eller brugerens kapacitet – ikke i selve situationens kompleksitet.
• Fokus er på forbedring af beslutningsgrundlag, ikke på forandring af beslutningens karakter.
• Innovation = bedre data, bedre teknisk funktionalitet, hurtigere processer.

Emancipatorisk potentiale

Det emancipatoriske består i styrkelsen af individets autonomi og frihed gennem bedre og klarere information. Teknologien kan giver mulighed for øget selvbestemmelse, fordi individet kan tage mere velinformerede og rationelle beslutninger. Kritikken handler om teknologi der tager autonomi væk fra mennesket. 

Hvor det findes

Dette verdenssyn er særligt dominerende i teknisk udvikling eller ud fra nyttemaksimerende antagelser, hvor problemer defineres som mangel på præcision eller klarhed. Det har stor praktisk værdi, men risikerer at overse de sanselige, relationelle og uforudsigelige aspekter af det at være i verden med teknologi.

Verdenssyn 2. Det strukturelt underlagte menneske

Ud fra dette verdenssyn analyseres situationen gennem teknologiens sociokulturelle forankring. Fokus er ikke på individets beslutning, men på hvordan teknologien er formet af normer, datastrukturer og institutionelle forventninger. Forståelsen retter sig mod det usynlige: hvad vi ikke umiddelbart ser eller forstår. 

Kobler vi det til førnævnte situation med Kim, der forsøger at krydse vejen, ser vi, at ud fra dette perspektiv så er der en række tavse antagelser, fx om hvordan man går, hvordan en bil opfører sig, hvem der kan bevæge sig trygt i byen. Kims tvivl forstås som resultat af teknologiens manglende blik for forskellighed og variation. Et resultat af skæve træningsdata og manglende forståelse for mangfoldighed. 

Brillen nævner ikke cyklisten, der passerer bag Kim, som vi ikke kan se, eller at lydmiljøet er forstyrrende. Der nævnes en kvinde med barnevogn, men ingen vurdering af trafikrytme eller stemning. Kims tøven kan skyldes, at AI-brillen ikke tager højde for, hvordan en blind krop orienterer sig gennem lyd, timing og social afstemning, elementer, som ofte ikke figurerer i træningsdata, der har en stærk visuel bias.

Kim handler ikke alene på baggrund af frie valg, men er indlejret i normer, kategorier og positioner, som skabes og vedligeholdes gennem sociale praksisser og institutionelle logikker. Teknologi indgår som en del af disse strukturer – den afspejler og forstærker de underliggende systemer, den er udviklet i.

Denne forståelse fokuserer på, hvordan teknologien viderefører dominerende forestillinger om, hvad en bruger er, hvad mobilitet er, og hvad det vil sige at handle korrekt i det offentlige rum. Teknologien er ikke blot en individuel støtte, men en forlængelse af samfundets kategorier, forventninger og bias. Fokus er ikke på det selvberoende menneske, men på hvordan mennesket er indlejret i sociale systemer og vurderes ud fra normer, som teknologien viderefører.

Teknologiforståelse

• Kodet med bias: Data og modeller er aldrig neutrale.
• Systemisk: Teknologi vedligeholder eller udfordrer eksisterende strukturer.
• Repræsentativ: Den afgør, hvem og hvad der gøres synligt eller ej.

Teoretiske koblinger

Dette verdenssyn har sine filosofiske rødder i sociologiens og samfundsvidenskabernes kritik af oplysningstidens individualisme. Tænkere som Karl Marx, Émile Durkheim og senere Pierre Bourdieu og Michel Foucault peger på, hvordan individet altid er formet af samfundsmæssige strukturer, institutionelle rammer og magtrelationer. I systemteorien hos Niklas Luhmann bliver teknologi forstået som kommunikative strukturer, der indlejrer individet i funktionelle systemer og regulerer dets handlemuligheder. Teknologi er her aldrig neutral, men altid en del af normative, institutionelle og diskursive strukturer.

• Bourdieu: Teknologien fungerer som en reproduktion af sociale strukturer og habitus. Den afspejler og forstærker eksisterende sociale forskelle og klassemæssige præferencer, idet den både former og begrænser individets handlemuligheder og opfattelser af, hvad der er muligt og passende.
• Foucault: Teknologiens output er ikke blot information, men et regulerende greb i subjektet – det fortæller Kim, hvornår han bør gå og kategorisere omgivelserne i stereotyper. Teknologien er samtidig en overvågnings- og potentiel kontrolmekanisme. 
• Luhmann: Teknologien fungerer som en kommunikationsstruktur, hvor Kims sensoriske praksis ikke er kodet som gyldig information i det teknologiske system.

Konsekvenser

• Fokus på fairness, inklusion, repræsentation. Synlighed og usynlighed i teknologiske systemer.
• Etik handler om lighed, magtforhold, repræsentation, marginalisering og institutionel reproduktion.
• Innovation = kritisk refleksion over datasæt og designantagelser. Innovation må tage højde for, hvilke kroppe, handlinger og erfaringer der får gyldighed og resonans i design og data. 

Emancipatorisk potentiale

Her ligger det emancipatoriske potentiale i at afsløre og ændre undertrykkende strukturer, normer og magtrelationer. Teknologien kan være med til at skabe mere retfærdige og inkluderende systemer, hvis der aktivt arbejdes med at modvirke bias og strukturel ulighed. Kritikken går så på at teknologien tit reproducerer bias og servicerer BigTech og magthaveres interesser. 

Hvor det findes

Dette verdenssyn er særligt udbredt i kritiske analyser af teknologiens rolle i samfundet. Det bidrager med vigtig indsigt i, hvordan teknologi skaber ulighed og eksklusion samt hvordan mennesker der bruger AI-teknologi blot er råmaterialer i AI-virksomhederns maskiner. Men perspektivet risikerer også at fastlåse brugeren som passiv og teknologien som determinerende, og kan dermed overse individets levede erfaring og praksisnære agens.

Verdenssyn 3. Det forbundne menneske i proces

Ud fra dette verdenssyn ses situationen som et sammenvævet samspil mellem krop, teknologi og omgivelser. Kims oplevelse forstås som noget, der ikke kan adskilles i aktører, miljø og input, men som en situeret praksis, hvor mening opstår dynamisk. Teknologi er en deltager, ikke en ekstern støtte.

Kobler vi det til førnævnte situation med Kim der forsøger at krydse vejen, ser vi, at ud fra dette perspektiv så er der tale om en levet relationel situation, hvor Kim og AI-brillerne indgår i en økologi og sammenhæng med andre mennesker og andre materielle, teknologiske og sociale elementer. 

Kim lytter ikke kun til brillens udsagn, men mærker også regndråberne mod jakken, trafikkens lydmønster, fodgængeres stemninger omkring ham, og sine egne erindringer om netop dette kryds. Brillens information er kun én stemme blandt mange, og Kims dømmekraft består i at væve disse stemmer sammen i et samspil mellem hukommelse, krop, konteksten og teknologi. Hans tøven er derfor ikke tegn på usikkerhed, men på dømmekraft i praksis.

Brillen er ikke kun et redskab, der "fortæller ham, hvad der er", men et artefakt, der bliver integreret i hans tilstedeværelse i verden. Det er ikke "enten teknologi eller menneske", men en flerhed af koordineringer, som sker simultant og uden eksplicit overvejelse. 

Kim og AI-brillen udgør ikke to adskilte enheder, men en assemblage – et midlertidigt felt af kræfter og potentialer, hvor handling, sansning og tænkning udfolder sig. Teknologien er en del af situationens tilblivelse.

Teknologiforståelse

• Relationel: Teknologiens betydning bliver til gennem brug.
• Situationsbunden: Mening opstår i kontekst og erfaring.
• Ontologisk aktiv: Teknologi former det at sanse og handle.

Teoretiske koblinger

Dette verdenssyn kan spores filosofisk tilbage til pragmatismen hos fx William James, hvor menneskets erfaring forstås som noget, der altid opstår i interaktion med omgivelserne. Senere videreføres denne relationelle tilgang i fænomenologien hos Maurice Merleau-Ponty, der fremhæver kroppen som subjektets grundlæggende forbindelse til verden. Gilles Deleuze tilfører en forståelse af subjektivitet og teknologi som assemblager, emergente fænomener og processuelle forbindelser. Aktør-netværk-teorien (Latour) og etnometodologien (Garfinkel) supplerer denne forståelse ved at vise, hvordan mening, handling og teknologi altid opstår i konkrete situationer og praksisser. Den sene Heideggers tænkning tilføjer en forståelse af teknologi som en åbenbaring af verden, snarere end blot som instrument.

• Heidegger (den sene): Teknologi er ikke bare et redskab, men en måde verden åbenbares på; det viser noget grundlæggende om mennesket. 
• William James: Pragmatismen – erfaring gennem interaktion.
• Maurice Merleau-Ponty: Kropslig perception og situeret erfaring.
• Gilles Deleuze: Teknologi og subjektivitet opstår i processer og assemblager; sansning og tænkning er distribueret og differentiel.
• Aktør-netværk-teori (ANT) (Bruno Latour): Teknologi som aktant i netværk, hvor agency er distribueret.
• Etnometodologi (Harold Garfinkel): Fokus på hvordan mening opstår i situeret samspil og social praksis.

Konsekvenser

• Fokus på deltagelse og situeret meningsskabelse.
• Etik handler om omsorg, adgang, medskabelse.
• Innovation = samspil, læring, rytme. 

Emancipatorisk potentiale

Det emancipatoriske her ligger i muligheden for at skabe teknologier, der understøtter en mere åben, kropslig og situeret livsverden. Teknologien kan blive en del af en mere sensitiv, deltagende og demokratisk praksis, hvor den styrker menneskers evne til at navigere, sanse og handle i komplekse situationer. 

Det kritiske potentiale er her rettet mod reduktionistiske, adskillende og formaliserende forståelser af teknologi og menneske. Det kritiserer forestillingen om, at teknologier kan designes ud fra én model for, hvordan “brugere” er. I stedet insisterer det på situationssensitivitet og lokal variation som afgørende for meningsfuldt samspil.

Hvor det findes

Dette verdenssyn åbner for en mere dynamisk og praksisnær forståelse af, hvordan teknologi blot er et element blandt mange andre der er integreret med menneskekroppen i en større sammenhæng. Til gengæld stiller det store krav til metode, sensibilitet og kontekstforståelse, og kan være vanskeligt at operationalisere i standardiserede udviklingsprocesser.

Oversigt over de tre verdenssyn

Alle tre forståelser er vigtige, men … 

Ved at holde disse tre verdenssyn ud fra hinanden og beskrive dem arketypisk bliver det tydeligt, at der ikke findes én rigtig måde at forstå teknologi på, men at vores teoretiske, analytiske og praktiske valg har konsekvenser for, hvordan vi forstår teknologien og dermed også hvordan vi designer, bruger og kritiserer teknologier.

Alle tre forståelser er vigtige. Vi har brug for alle tre perspektiver, debatter og forskningstilgange for at holde en nuanceret tilgang. Men jeg synes det tredje er mest frugtbart, hvis vi vil forstå teknologiens virkning på liv, krop og samvær.

Det interessante spørgsmål er ikke, om AI vil blive som mennesker eller overtage magten. Det interessante er, hvordan vi samarbejder med teknologier ligesom vi har gjort med flintøkser, landbrugsredskaber, ild og salt, pen og papir, kuglerammer og sekstanter, telefoner og computere, osv.

Det kan måske hjælpe på forståelsen hvis vi går tilbage til ploven og forstår den som teknologi, dvs. som en situeret, relationel og medskabende deltager i menneskelig praksis, der ikke blot understøtter handling, men transformerer, forstærker og former sanser, erkendelse og væren-i-verden. 

Ekskurs: plovens udvikling og betydning for landbruget som eksempel 

Ploven har spillet en afgørende rolle i menneskets forhold til jorden. Fra de tidligste plove, som blot kradsede i overfladen, til de jernbeslåede hjulplove, der vendte jorden i dybden, har ploven ikke bare gjort landbruget mere effektivt, den har formet hele måden vi opfatter arbejde, natur og relationen mellem menneske og jord.

I traditionel teknologihistorie beskrives plovens udvikling som en teknologisk forbedring der gør arbejdet lettere, øger produktiviteten og muliggør fødevareoverskud og dermed befolkningsvækst og civilisation. Det er en verdenssyn 1 forklaringsmodel. 

Verdenssyn 2 vil fokusere på hvordan ploven ikke er et neutralt redskab men en formidler af normer, arbejdsdeling og sociale positioner. Ploven ses som her som et materielt udtryk for bestemte produktionsformer og samfundsmodeller – fx overgang fra fælleseje til privat ejendom, fra subsistens til overskudsproduktion. Den er en teknologi, der understøtter en bestemt samfundsøkonomisk struktur: klassedeling, ejerskab, arbejdsdeling, kønsroller. Verdenssyn 2 vil forstå ploven som en institutionaliseret teknologi, der former og fastholder sociale positioner. Den er her en aktør i ulighedens og normernes struktur. 

Men i verdenssyn 3 er dette kun en del af historien.

Her ser vi ploven som en del af en forbundet praksis: En plov er ikke bare et redskab eller et symbol på magt og hierarki. Den er et knudepunkt i et netværk af krop, jord, dyr, vejr, redskab og erfaring. Den former mennesket, samtidig med at mennesket former den.

Ploven ændrer ikke bare hvordan vi dyrker jorden, den ændrer også hvordan jorden fremtræder for os. Den skaber en ny relation mellem menneskekrop og jordoverflade, mellem vejrlig og beslutning. Den ændrer også vores ontologi: hvad vi mener, jorden er.

Ploven medskaber et bestemt landbrug: ikke bare som arbejdsform, men som verdensform. Den giver adgang til én slags jordbrug, én slags krop, én slags landskab. Og den lukker måske ned for andre: fx skovlandbrug, samspil med biodiversitet, regenerativt landbrug (som det kaldes i dag) eller håndbåren jordforståelse.

Verdenssyn 3 lærer os at forstå ploven – og teknologier som AI – ikke som neutrale værktøjer, men som formative relationer. De åbner bestemte måder at være i verden på, bestemte erfaringstyper, bestemte former for arbejde og viden. 

Set fra verdenssyn 3 er ploven ikke et værktøj for landmanden, men en teknologi, der medskaberlandmandens verden, relationel, situeret og kropsligt erfaret og filosofisk afslørende: Den viser, hvordan teknologi og menneske bliver til i fælles tilpasning.

Fra manden med ploven til smart glasses

Ligesom AI-brillen for Kim, bliver ploven for bonden en perceptiv og kropslig medaktør, der forandrer, hvordan han er i verden. Teknologier er ikke neutrale. De er del af vores væren. Problemet opstår, når vi forsøger at forstå teknologiske situationer som om de primært handler om enten mennesket eller teknologien. Når vi isolerer den ene part, mister vi forbindelsen til det, der sker. 

Teknologi bliver fejldesignet, når den baseres på antagelsen om, at verden er entydig, stabil og kontrollerbar og at brugeren er en passiv modtager af information.

Verdenssyn 3 kritiserer adskillelsen mellem bruger og teknologi, mellem teori og praksis, mellem etik og krop. Det er ikke en kritik af teknologiudvikling og individuel autonomi (verdenssyn 1) eller en systemkritik (verdenssyn 2), men en kritik af abstraktion, generalisering og frakobling. Det åbner for en sanselig og situeret kritik, som kræver nye måder at designe, forske og være etisk ansvarlig på.

De tre verdenssyn er selvfølgelig ikke en objektiv beskrivelse af verden. Man kunne foreslå andre måder og andre tilgange. Men disse tre virker ret grundlæggende fra mit perspektiv.  

I øvrigt kan man læse videre i denne kommentar fra Andy Clark om hvad (det jeg kalder) verdenssyn 3 blandt andet indebærer (fra en mere kognitiv vinkel)

 -------------------------------------------------------------------------

Denne klumme relaterer til et oplæg på folkemødet torsdag d. 16. kl. 16 på Folkemødets Forskningsscene (F14). https://programoversigt.folkemoedet.dk/events/2025/30246/dit-verdenssyn-bestemmer-din-forstaaelse-af-ai