Et dyr findes først, når det har et navn

For nyligt så jeg en dokumentar om dybhavet, hvor langt de fleste væsener og arter endnu ikke er navngivet. Dybhavsforskernes opgave er at hive dyrene op, undersøge dem og ikke mindst navngive dem. For kun ved at give dem et navn findes de i vores – menneskenes – begrebsverden.

Trumps nyeste påfund er tilsyneladende det modsatte: Hvis vi holder op med at bruge bestemte ord, fjerner vi fænomenerne fra vores verden. Derfor skal alle ansatte i Trumps administration nu undgå en lang (virkelig lang!) række ord og begreber, og udvalgte danske virksomheder har iflg. Børsen modtaget breve, der opfordrer til samme sprogpolitik. Ordene spænder vidt, men samlet set repræsenterer listen alt det Trump ikke gider at diskutere: Bias, climate crisis, diversity, equity, feminism, gender, LGBTQ, minority, mental health, non-binary, pronoun, racism, transgender, stereotype, women etc. – og selvfølgelig: Gulf of Mexico

Det virker umiddelbart fjollet. Som en skør aprilsnar eller børn, der skændes om, hvad noget hedder. Men desværre er der substans i Trumps sproglige korstog, for det betyder noget, hvad vi kalder tingene i vores verden.  

Dansk er verdens mest kønnede sprog

Det danske sprog er af Carnegie Mellon University kåret til verdens mest kønsstereotype sprog, fordi vi har enormt mange ’kønnede’ ord. Fra egenskaber som pigesur og mandsmod til jobtitler som brandmand og rengøringsdame. Forskning fra bl.a. VIA University College peger på, at køn er noget af det børn allertidligst lærer at forholde sig til og afkode – helt ned i 2 års alderen, og opfattelsen af forskellige fags ’køn’ er noget af det mest afgørende for, hvordan unge vælger uddannelser. 

Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i den vestlige verden. Selvfølgelig er det ikke kun, fordi det hedder en landmand, at så få piger går efter den branche, men som min 4-årige niece, der elsker dyr, sagde: Jeg er ked af, at jeg ikke kan blive landmand, for jeg bliver jo ikke en mand, når jeg bliver stor.

Hvad med resten af verden?

Financial Times vurderer 90% af relevante top 400 virksomheder på S&P 500 har fjernet DEI referencer i deres finansielle rapporter. Hvordan det kommer til at påvirke fremadrettede investeringer er umuligt at sige, men det er et stærkt signal om, at DEI ikke længere er et parameter, man kan positionere sig positivt på på de amerikanske aktiemarkeder. Det kan naturligvis også give negativ omtale at rette ind, som Lego netop har oplevet efter at have fjernet ’de forbudte ord’ fra både årsrapport og website (se mere her: Woke Is Broke og hvad nu?). Og nu havde de ellers lige fået styr på, at pigerne i Lego Friends kunne andet end at lave juice og bage muffins.

I den mindre velstillede del af verden har Trump har allerede sat sit aftryk med sit pludselige stop for amerikansk udviklingsbistand (USAID), der nu betyder, at en lang række udviklingsprogrammer i lande som Sydsudan, Nepal, DR Congo og Libyen må lukke eller skære kraftigt ned. I denne meget alvorlige optik, virker Trumps ordliste måske som et af de mere perifære påfund, som vi bare skal trække på skuldrene af. Men det er det ikke. For netop i udviklingsprogrammer, der i høj grad handler om at skabe lokal og international opmærksomhed omkring fx manglende ligestilling, er det et kæmpe bespænd, at man nu usynliggør problemet ved ikke at tale om det. Censuren gør det vanskeligt at bedrive advocacy, at skabe engagement hos centrale stakeholders og sidst men ikke mindst at dokumentere effekten af den indsats man laver, hvilket er en helt central del af arbejdet og en grundsten i troværdigheden af programmerne.

DEI-dyret

Denne uge hørte jeg et oplæg, hvor en kommunikationsdirektør fra en stor dansk virksomhed forklarede, at de forsøgte at tegne scenarier for, hvordan de som virksomhed skulle manøvrere i det nye sprog. Et af scenarierne var at fjerne de forbudte ord og omskrive website, rapporter osv, så essensen blev beholdt, men udtrykket et andet. Da de kiggede på de nye tekster, hvor eksempelvis ’women’ var fjernet, var en kvindelig medarbejder begyndt at græde. For ord er ikke bare ord – ord siger noget om hvordan vi ser på verden, og dét skaber i sidste ende vores virkelighed. 

I skrivende stund er der 1387 dage til den nuværende præsidentperiode udløber (følg selv med her: Trump’s Final Term Ends in: - Countdown Timer) . I mellemtiden en opfordring til verdens dybhavsforskere om at navngive nye arter med navne som BiPoc, DEI og privilege. På den måde kan de blive ved med at være en del af vores begrebsverden, mens vi venter på, at verden bliver lidt mindre mærkelig.

Charlotte Martens arbejder som kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp og Ekstern lektor på Københavns Universitet. Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning.