Facebook-medarbejder unfriend'er Facebook med ny bog: Meta mod Tell-it-all medarbejder-memoir
Meta har valgt en careless PR-strategi over for en kritisk fortælling. Med sin aggressive og hårdtslående tilgang har virksomheden ikke blot givet en tidligere medarbejders bog nyt liv, men også bekræftet mange af forfatterens påstande om virksomhedens kultur.
Ironien er tyk: I forsøget på at slå historien ihjel har Meta netop skabt den publicitets- og salgstsunami, man forsøgte at undgå. Det er et klassisk PR-selvmål, der viser, hvordan magtfuldhed og kontrolbehov kan blive til en kommunikativ boomerang.
I marts 2025 udgav Sarah Wynn-Williams, tidligere global public policy-direktør hos Facebook (nu Meta), bogen "Careless People: A Cautionary Tale of Power, Greed, and Lost Idealism". Bogen er et 400-siders memoir om hendes syv år i virksomheden, hvor hun fremfører alvorlige anklager mod Metas topledelse, herunder Mark Zuckerberg, Sheryl Sandberg og Joel Kaplan.
Blandt de mest kontroversielle påstande er beskyldninger om seksuelt magtmisbrug, at Meta udviklede censurværktøjer for at få adgang til det kinesiske marked, at virksomheden målrettet annoncerede til emotionelt sårbare teenagere, og at Facebooks ekspansion i Myanmar bidrog til en etnisk udrensning mod rohingya-befolkningen.
Meta har reageret med en aggressiv PR-kampagne for at miskreditere Wynn-Williams og hendes bog, kulminerende med en voldgiftsdom, der forbyder forfatteren at promovere sin egen bog. Ironisk nok har denne indsats tilsyneladende bidraget til bogens kommercielle succes – den toppede hurtigt bestsellerlister og har fået omfattende mediedækning. Her Facebooks PR-strategi fra A til Z.
Forebyggende angreb før publikation
At komme negative historier i forkøbet ved at udsende proaktive udtalelser, der framer narrativet på virksomhedens præmisser, inden den kritiske historie rammer medierne er en klassisk proaktiv strategi. Her forsøger Meta at frame historien på deres præmisser og reducere nyhedsværdien ved at være først med deres en framing.
Meta-talspersoner kontaktede for eksempel proaktivt journalister før bogens udgivelse, eksempelvis journalist Steven Levy fra Wired, med advarsler om at Wynn-Williams havde fremsat "falske påstande" tidligere. Disse udtalelser blev sendt, selvom ingen hos Meta endnu havde læst bogen. Som Levy selv udtalte: "Jeg var overrasket over den lidenskab, hvormed de gik efter denne bog, især fordi de skulle have vidst, at det ville fange min opmærksomhed på bogen." Forsøget på at slå historien ihjel gav den tydeligvis liv. Altså PR-krisestyring blev til et PR-selvmord.

Juridisk magtanvendelse
Brug af juridiske trusler og virkemidler til at kvæle historier eller begrænse deres udbredelse, ofte uden intention om at føre en egentlig retssag. Dette er et klassisk eksempel på: "Få advokaterne til at angribe historien og sandheden" gennem SLAPP-taktikken (Strategic Lawsuit Against Public Participation). Det handler det om at "lukke munden på journalisterne ved at sagsøge dem sønder og sammen" - eller i dette tilfælde, forfatteren selv.
Meta vandt en midlertidig kendelse via voldgift, der forbød Wynn-Williams at promovere sin egen bog på baggrund af en fortrolighedsaftale, hun underskrev ved sin fratrædelse. Dette aflyste effektivt næsten 100 planlagte interviews og forhindrede hende i at tale med lovgivere i USA, Storbritannien og EU. I sin kendelse fremhævede voldgiftsdommeren at Meta ville lide "øjeblikkelig og uoprettelig skade" uden dette nødforbud. Men er det ikke lidt af en papyrussejr, som blot skaber en goliatrrolle for forfatteren bag bogen?


Karakter-angreb på forfatteren
Meta har konsekvent karakteriseret Wynn-Williams som en "misfornøjet tidligere medarbejder" og fremhævet at hun blev "fyret for dårlige præstationer og giftig adfærd". De har også beskrevet hende som en "aktivist, der forsøger at sælge bøger" i stedet for en whistleblower, og antydet at hun er betalt af "anti-Facebook aktivister". I en officiel udtalelse fra Meta-talsmand Dave Arnold lød det: "Dette er en blanding af forældede og tidligere rapporterede påstande om virksomheden og falske anklager mod vores ledere."
Strategien er at "controversialize" en kritiker: Her bruger Meta "dit netværk til at spinne historien før, under og efter". Ved at angribe Wynn-Williams' troværdighed og motiver forsøger Meta at flytte fokus væk fra substansen i hendes påstande. Det er klassisk underminering af en kritisk stemmes troværdighed ved at så tvivl om personens motiver, karakter eller forhistorie.
Mobilisering af støttenetværk
Meta har aktivt opfordret nuværende og tidligere medarbejdere til at offentligt bestride Wynn-Williams' version af begivenheder. Personer som Katie Harbath (tidligere Facebook policy-leder), Dex Hunter-Torricke (tidligere kommunikationschef) og Gary Briggs (tidligere CMO) har postet på sociale medier, hvor de sætter spørgsmålstegn ved bogens nøjagtighed og påpeger påståede fejl i beskrivelsen af begivenheder, de selv var til stede ved.
Meta probably realizes that all-out war on this book will only help its sales. But they are furious that an insider--who signed an NDA!--is going White Lotus on them, showing what it's like on the inside. https://t.co/023vCATvTg
— Steven Levy (@StevenLevy) March 14, 2025
Særligt bemærkelsesværdigt skrev Metas Chief Technology Officer, Andrew Bosworth, på X: "Undtagen at den [bogen] er fuld af løgne, Steven. Skam dig," som svar til journalist Steven Levy.

Taktikken er en aktivering af loyale medarbejdere og tidligere ansatte til at skabe modnarrativ og stille spørgsmålstegn ved kritikerens troværdighed. Meta skaber en "bunker-mentalitet" blandt nuværende og tidligere medarbejdere, der "beskytter virksomheden" mod anklager.
— Andy Stone (@andymstone) March 10, 2025
Devaluering af nyhedsværdi
Meta udgav et dokument med titlen "CARELESS REPRINT" med links til tidligere artikler om lignende emner for at understrege, at bogens påstande ikke var nye. Ved at portrættere bogen som en gentagelse af gammel nyhed, forsøgte de at reducere dens nyhedsværdi og relevans. Da man spurgte Meta-talsmand Andy Stone om ikke dette blot ville drage mere opmærksomhed til de emner Wynn-Williams skrev om, svarede han: "Jeg tror ikke det. Målet var blot at påpege, at meget af dette var blevet rapporteret tidligere."

https://about.fb.com/wp-content/uploads/2025/03/Sarah-Wynn-Williams-New-Book-Of-Old-News.pdf
Dette er en direkte implementering af taktik #1: "It's Old News", hvor man fortæller journalister, at historien er gammel og allerede dækket af medier tidligere, for at demotivere dem fra at følge op på den. Målet er naturligvis at nedtone nyhedsværdien af kritiske oplysninger ved at hævde, at informationen allerede er kendt eller ubetydelig.
Let's tell the whole story here, OK. It's no secret we were interested in China. We explored lots of ideas. All widely reported starting a decade ago. You know what didn't happen? We didn't start offering our services in China - and we told the world that in 2019. https://t.co/AYQfe19Wb2
— Andy Stone (@andymstone) March 9, 2025
Framing af konteksten, ikke substansen
I stedet for at adressere mange af bogens substantielle påstande direkte, har Meta fokuseret på, at Wynn-Williams har brudt sin fortrolighedsaftale (non-disparagement agreement), som hun underskrev ved sin fratrædelse. Dette flytter diskussionen fra bogens indhold til spørgsmålet om juridiske forpligtelser.
Strategien er at "forstå historien som netop en historie. Du behøver ikke være skurken". Meta forsøger at reframe narrativet, så Wynn-Williams fremstår som kontraktbryderen (skurken) snarere end Meta som den kritiserede part. Når påstandene ikke kan modbevises, fokuseres i stedet på den kontekst, de fremkommer i, og den aftale, der potentielt er brudt.

Streisand-effekten i fuld udfoldelse
Metas aggressive tilgang til at håndtere Wynn-Williams' bog har haft den modsatte effekt af den tilsigtede. I stedet for at begrænse bogens indflydelse og skaderne på virksomhedens omdømme, har deres indsats markant øget offentlighedens interesse for bogen og dens påstande. Dette illustrerer perfekt det klassiske PR-paradoks kendt som "Streisand-effekten".
"Kender I narcissistiske dumrianer ikke til Streisand-effekten?" - Anonym analytiker om Meta-ledelsens reaktion
Begrebet "Streisand-effekten" opstod i 2003, da Barbra Streisand sagsøgte en fotograf for at få fjernet et luftfoto af hendes hjem fra et offentligt tilgængeligt kystlinjestudie. Før retssagen var billedet kun blevet set 6 gange, men nyheden om retssagen skabte så stor interesse, at over 420.000 mennesker besøgte hjemmesiden inden for den næste måned. Paradoksalt nok medførte Streisands forsøg på at fjerne billedet langt mere eksponering end hvis hun havde ignoreret det.
I Metas tilfælde er der klare paralleller. Kommentarer på sociale medier efter voldgiftskendelsen illustrerer dette perfekt: Folk har blot fået endnu mere lyst til bogen, og effekten bliver stærkere. Journalister og analytikere har ligeledes bemærket ironien. Som en analytiker udtrykte det: "Kender I narcissistiske dumrianer ikke til Streisand-effekten?" Bogen debuterede som nummer et på New York Times' bestsellerliste og nummer tre på Amazons bestsellerliste – en succes, der delvist kan tilskrives opmærksomheden omkring Metas desperate forsøg på at begrænse bogens indflydelse.
Strategiens selvmodsigelser
Der er flere grundlæggende problemer med Metas forsøg på at slå bogen og historien ihjel.
Timing-paradokset: Ved at gå så aggressivt til værks før bogen overhovedet var udgivet, skabte Meta selv en historie om deres forsøg på at undertrykke kritik. Dette tiltrak naturligvis mediernes opmærksomhed på en måde, en mere afdæmpet reaktion muligvis ikke ville have gjort.
Proportionalitetsproblemet: Den massive mobilisering af juridiske og kommunikative ressourcer signalerer implicit, at Metas ledelse anser bogens påstande for at være tilstrækkeligt skadelige og potentielt sande til at kræve et så voldsomt modsvar. Dette kan forværre det omdømmetab, strategien var designet til at forhindre.
Troværdighedsdilemmaet: Ved at hævde bogen både er "fuld af løgne" OG samtidig "gammel nyhed", skaber Meta en logisk selvmodsigelse. Hvis påstandene allerede er kendt, hvorfor så reagere så kraftigt? Og hvis de er så forkerte, hvorfor så bekymre sig om gammel, fejlagtig information?
Alternative tilgange
Meta kunne med fordel have overvejet en mere afbalanceret strategi:
Selektiv adressering: Tage direkte stilling til de mest alvorlige påstande med fakta og dokumentation, mens mindre betydningsfulde anklager ignoreres.
Fremadrettet fokus: Anerkende at virksomheden har udviklet sig siden Wynn-Williams' ansættelse, og fremhæve positive forandringer.
Proportionel reaktion: En roligere og mere saglig respons kunne have reduceret mediernes interesse i historien.
Den aggressive reaktion synes at stemme overens med det billede, Wynn-Williams tegner af Meta som en magtfuld organisation, der er villig til at gå langt for at kontrollere sit narrativ. I sidste ende risikerer Meta, at deres forsøg på at slå historien ihjel netop har givet den evigt liv. En careless PR-strategi.
Læs mere



https://www.washingtonpost.com/technology/2025/03/22/meta-wynn-williams-book-zuckerberg-sandberg/





