Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

Fem råd til interne kommunikatører der vil arbejde med interne sociale medier

”Interne sociale medier. Når medarbejderne får en stemme i organisationen” er en ny bog, som netop er udkommet på forlaget Samfundslitteratur. Bogen giver en 360 graders forståelse af, hvordan organisationer kan bruge interne sociale medier i den interne kommunikation.

Vibeke Thøis Madsen profile image
by Vibeke Thøis Madsen
Fem råd til interne kommunikatører der vil arbejde med interne sociale medier
Photo by Nathan Dumlao / Unsplash

Bogens forfatter Vibeke Thøis Madsen giver på baggrund af bogen en række råd til interne kommunikatører.

1) Gør interne sociale medier til medarbejdernes kommunikationsarena

Interne sociale medier kan blive en vigtig og væsentlig kommunikationsarena for organisationen, men det kræver, at kommunikationen på interne sociale medier adskiller sig fra kommunikationen på andre interne kanaler som intranet, e-mails og lederens Teams-møder. Det skal først og fremmest være medarbejdernes kommunikationsarena. Kommunikatører kan overvåge og facilitere samtalerne ved at prikke relevante medarbejdere, der bør svare eller ved at give svar på spørgsmål, som ikke andre svarer på. Men de skal ikke bruge det som endnu en kanal, de kommunikerer igennem.

2)Tænk i højere grad på at lytte til medarbejderne

Kommunikatører elsker at kommunikere – om det er tekster på intranettet, alle-mails eller reportager til et medarbejdermagasin. Men det lønner sig at holde skrivekløen i ave og i stedet prøve at lytte til medarbejderne for at forstå deres bekymringer, undringer og ideer. Kommunikatører kan som facilitatorer af samtaler og idesamlere kan være med til at løse problemer og skabe viden i organisationen ved at give alle en mulighed for at komme til orde. 

3) Opret en lyttearkitektur, men undgå at lave regler

Medarbejderens samtaler på interne sociale medier er en værdifuld kilde til at forstå, hvad der rører sig i organisationen, men hvis det bliver for omstændigt at bidrage, så forstummer samtalen let. Derfor er det bedre at tænke i, hvordan man kan lytte til samtalerne og følge op på dem, fremfor at udtænke regler og retningslinjer. 

4) Sæt pris på organisationens kritikere

Kommunikationen på interne sociale medier har især værdi, når den er selvkritisk i forhold til organisationen. Når medarbejderne tør stille spørgsmålstegn ved organisationens strategi eller ledelsens seneste udmeldinger. Det kræver imidlertid et åbent kommunikationsmiljø præget af psykologisk tryghed, og hvor organisationens kritikere bliver værdsat og ikke bare betragtet som brokkehoveder. Så med andre ord lær at knuselske organisationens kritikere. Deres kritik udspringer af en stor kærlighed til organisationen.

5) Værdsæt tilskuere og lyttere

Interne kommunikatører har ofte travlt med at måle på aktiviteten på interne sociale medier og vil gerne have flest mulige til at bidrage. Men i en organisatorisk kontekst er det faktisk ikke så skidt endda, at ikke alle skriver på livet løs. Medarbejdere, der optræder i rollen som tilskuer og bare lytter til samtalerne, skaber også værdi for organisationen. De får en større forståelse for organisationen, og de får indblik i, hvad der sker i forskellige hjørner af organisationen. Det skaber sammenhængskraft.

 Dette er et lille udpluk af anbefalinger fra bogen, der dog i høj grad giver udtryk for, at interne sociale medier ikke bare automatisk fører til deltagende multivokal kommunikation. Der er stor forskel på, hvordan kommunikationen på interne sociale medier udvikler sig i forskellige organisationer. Alt dette kan du blive klogere på ved at købe bogen eller låne den på biblioteket.

Læs mere om bogen her:

https://samfundslitteratur.dk/bog/interne-sociale-medier

 

Vibeke Thøis Madsen profile image
af Vibeke Thøis Madsen

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere