Fra MADE IN USA til MAD AT USA
Den politiske forbruger er tilbage med stort P. Denne gang som en vred anti-amerikansk boykotter, bakket godt op af politikerne i Danmark og hele Europa. Men den fremtidige kommunikationsopgave handler ikke om boykot, men om at gøre verden god igen med hjælp fra god kommunikation om produkter, som vil det gode - uanset hvor i verden de er produceret.
Kom til DM Kommunikation paneldebat og bliv klogere på kommunikationsstrategier i en politiseret verden 🌍
Det sker den 2. juni 2025 15:30 - 17:30. Tilmed dig her. Det er gratis og åbent for alle: https://lnkd.in/dbrfEcqz
MADE IN USA er blevet til MAD AT USA. Liberale venstreorienterede Tesla-ejere oplever det på den hårde måde lige nu, når de mødes med tilråb, chikane og sågar Heil Hitler-hilsener på parkeringspladsen.
Det er ikke blot Tesla, men alle de ikoniske amerikanske brands, der er ramt. Det er et vredt nej tak til amerikanske Coca-Cola. Et stolt ja tak til danske Jolly-cola. Ja, det diskuteres nu i fulde alvor om stat, kommuner og skoler skal sige farvel til amerikanske Microsoft. Den politiske forbruger er tydeligvis tilbage.
Vi skal helt tilbage til midten af 1990'erne for at finde historiske paralleller. Her var vreden vendt mod de franske atombombesprængninger i Stillehavet. Boykotten gjaldt dengang franske vine, som demonstrativt blev hældt i kloakken til store folkelige demonstrationer med statsminister Poul Nyrup i spidsen.
En boykot, som var så effektiv, at den tvang den franske regering til at stoppe prøvesprængninger i 1996. Nu håber vrede danskere at kunne gentage boykot-succesen med en langt større fjende i en langt større sags tjeneste.
Nu er vinen erstattet af mad, tøj, biler og tech fra USA. Disse produkter fungerer som surrogater for Trump - ved at ramme dem, vil man ramme ham og svække hans opbakning. Surrogat-boykot kaldes det. Boykotten af de amerikanske virksomheder er midlet til at skabe et politisk og økonomisk pres på hans vælgere og magtfulde støtter.
Den politiske forbrugers fokus har skiftet markant fra grønt til europæisk gult og blåt: Hvor det tidligere handlede om at redde klimaet gennem grønne køb, handler det nu om at forsvare demokrati, retfærdighed og europæisk suverænitet. Denne følelse er særligt stærk i lande som Danmark, Panama og Canada, der er direkte truet af den nye amerikanske regerings retorik og politik.
Den danske regerings afdæmpede og udglattende håndtering, kombineret med Trumps demonstrative imperialisme, har skabt en følelse af magtesløshed. Netop denne magtesløshed skaber et kæmpe behov for at gøre noget på et privat politisk plan - at skabe mening og tage et politisk ansvar gennem meningsfulde hverdagspolitiske handlinger, så det kan høres helt ind i det ovale værelse. Her bliver produkt-boykotten løsningen.
Dilemmaet for forbrugeren
Det er dog ikke alle forbrugere, som hopper med på den anti-amerikanske forbrugerbevægelse.
Årsagerne er mange. Typisk spiller det ind, at en boykot kan være besværlig, og amerikanske brands er dybt vævet ind i de fleste danskeres liv - fra Apples iPhone til Heinz ketchup og Visa/Mastercard. Her foretages en bekvem indre afvejning mellem besvær og idealisme, hvor mange forbrugere mestrer en hyklerisk dobbeltmoral, hvor deres holdninger ikke afspejles i deres forbrugsvalg.
Nye muligheder for lokale og europæiske brands
Den anti-amerikanske tendens skaber nye muligheder for lokale og europæiske produkter. Et illustrativt eksempel er Carlsbergs nye nationalromantiske kampagne: "Det smager lidt mere af Danmark". Flere danske virksomheder følger nu trop og brander sig som de danske alternativer - fra Hjem Is til Jolly-cola. Nu skal der købes og sælges dansk til danskerne.
Samtidig skaber konflikten nye politiske problemer for amerikanske virksomheder i Danmark. Danske virksomheder i USA er truet af Trump, mens amerikanske virksomheder i Danmark er truet af europæiske modreaktioner.
Virksomheder på begge sider af Atlanten - fra Apple til Novo og Lego - forsøger at være venner med alle. Dette er en umulig opgave, for i dagens polariserede verden er alt blevet politisk forbrug i en sammenblanding af storpolitik og profit.
Hvordan navigerer man som virksomhed i dette komplekse landskab? Skal man som Salling mærke sine produkter med en sort stjerne for Europa? Skal man som Lego nedtone sin liberale politik for at undgå at vække Trumps vrede? Eller skal man som Microsoft og Google forholde sig tavs og apolitisk til den nye konflikt mellem USA og Danmark?
Læs hele artiklen her:
