Groypers: Hvad har memes egentlig med politisk vold at gøre?
Memes som politiske våben? Robinson-sagen blotlægger, hvordan vi fejler i at forstå moderne ekstremisme. Vi søger pre-internet kategorier, mens ironi og ideologi kolliderer online.
Lige nu tager spekulationerne til i styrke. Hvor kan Robinson egentlig placeres? Var han en radikaliseret venstreorienteret? Eller en del af alt-right? Diskussionerne raser, mens nettet går amok i jagten på spor — en jagt, der hurtigt bevæger sig ud på kanten af konspirationsteorier og ind i internettets kaninhuller. Diskussionen om Robinson illustrerer nye parametre for, hvordan vi forstår politisk vold og ekstremisme.
Skrevet af Katrine K. Pedersen Fulbright scholar University of Washington (og Phd Fellow Københavns Universitet)
I takt med at spekulationer, konspirationsteorier og memes konkurrerer, har et nyt ord fundet vej til den brede offentlighed: “Groypers.” Oprindeligt et meme, der forestillede en overvægtig variant af Pepe the Frog, født på 4chan i 2016. Men i takt med at frøen Pepe blev associeret med alt-right, fik groyper-ikonet samme konnotationer og blev brugt strategisk af det ekstreme højre.
Se beskrivelsen her: https://www.instagram.com/lulac/p/DOo5ECLjrtc/
I 2019 beskrev Jane Coaston i Vox det, hun kaldte “the war over college campus conservatism.” Her stod Charlie Kirk og hans Turning Point USA i frontlinjen, mens en ny fraktion – “Groypers” omkring Nick Fuentes – systematisk gik til angreb. De kaldte sig selv “the Groyper Army” og forsøgte at undergrave konservative, blandt andet med memes og heckling, fordi de anså dem for at være for “moderate” eller for “degenererede” til at repræsentere ægte konservatisme. Et eksempel var, da Donald Trump Jr. og Kimberly Guilfoyle blev buhet ud under et Turning Point USA-arrangement på UCLA.
Ty Roush
Ifølge Washington Post stod Nick Fuentes og hans følgere bag det, der blev en markering af den såkaldte Groyper War. Fuentes og hans tilhængere er ifølge bl.a. Forbes nu udelukket fra at deltage i Turning Point USA’s arrangementer og den årlige Conservative Political Action Conference. Siden har Fuentes afholdt America First Political Action Conference, hvor talere har inkluderet bl.a. kongresmedlem Marjorie Taylor Greene (R-Georgia), tidligere viceguvernør i Idaho Janice McGeachin og den republikanske delstatssenator fra Arizona Wendy Rogers
Crisis Magazine
For Groypers handlede det ikke kun om politik, men om identitet: konservatisme skulle være hvid, kristen og heteroseksuel. Kirk, Ben Shapiro, Donald Trump Jr. og andre blev udpeget som repræsentanter for “Conservative Inc.” – en slags falsk konservatisme, der efter deres opfattelse svigtede Trump. Gruppen er en løst organiseret alt-right-inspireret bevægelse
Groypers er kendt for at gå målrettet efter konservative influencers, som de mener ikke er konservative nok. Efter hændelsen i Utah kastede internettet sig straks ud i jagten på spor. Da der ikke var noget klart politisk i Robinsons online tilstedeværelse, rettede internetkrigerne sig ifølge bl.a. det amerikanske memensitete Know Your Meme i stedet mod hans baggrund — en konservativ, pro-gun, mormonfamilie — og de patronhylstre med indgraverede memetiske catchphrases, der blev fundet på stedet, og som tidligere har været brugt i Groyper-kredse. Blandt disse var den antifascistiske sang “Bella Ciao”, anvendt ironisk i Groyper-fællesskabet, og “OwO What’s This?”, en ældre troll-meme rettet mod furries.
Som vi så med Luigi Mangione-sagen, hvor nettet kickstartede en skattejagt efter spor, er dette internettet på godt og ondt. Det kan både være en grædsrodsbevægelse, men også en meme-strategi, der anvendes på tværs af populærkultur, politik og ekstremisme. Tænk på Taylor Swift-easter eggs, Trumps katte-memes eller Luigi Mangione “Deny, Delay, Defend.” I alle tilfælde handler det om kampen om opmærksomhed — men mest af alt om mobilisering, hvad enten det gælder fans, vælgere eller ideologi. Dagsordenen er ikke nødvendigvis entydig, men netop derfor memebar: potentialet til at gå viralt. Og det er netop denne logik, der nu intensiveres i Robinson-sagen, hvor kampen om ansvarsplacering i det politiske landskab udspiller sig online. Hvor kan Robinson egentlig placeres? Var han en radikaliseret venstreorienteret? Eller en del af alt-right? Diskussionerne raser, mens nettet går amok i jagten på spor — en jagt, der hurtigt bevæger sig ud på kanten af konspirationsteorier og ind i internettets kaninhuller.
Der er ingen dokumentation for, at Robinson har nogen tilknytning til Groypers, og Fuentes har taget afstand i et opslag på sin X-profil skrev han: “My followers and I are currently being framed for the murder of Charlie Kirk by the mainstream media based on literally zero evidence. After the Left gunned him down, they celebrated and justified it. They said I was next. Now they are blaming me. These people are pure evil”
Som flere amerikanske medier, bl.a. The New York Times, påpeger, er det “svært at mappe en politisk ideologi på dette miskmask af referencer.” Der er i sig selv ingen beviser for ideologisk tilhørsforhold, men de tolkes som signaler – en form for kodet kommunikation, der i høj grad hører hjemme i meme-kulturen. Vanity Fair bemærker: “All sorts of young adults are familiar with the culture of video games, Twitch streamers, and YouTube, speaking a language completely foreign to those who do not spend as much time online. Is that language inherently sinister? No more than, say, ‘Skibidi Toilet,’ a series of crude animated shorts about toilets from which talking heads emerge.”
Mens efterforskningen pågår, politiske modstandere forsøger at polarisere, og internettet bobler af konspirationer og sporjagt, bliver det tydeligt, hvor mudret billedet er. Problemet er, at vi stadig prøver at forstå politisk vold og ekstremisme gennem pre-internet-kategorier, i stedet for at se, hvordan det flydende i onlinekulturen betyder, at mainstream og ekstremisme sameksisterer. Det er netop denne sammenblanding — hvor ironi, humor, ideologi, mode, livsstil og politik glider ind i hinanden — der gør det vanskeligt at placere, men samtidig lettere at mobilisere.
