Mega træls præsentationer: Lad os lige dobbeltklikke på dem

Jeg har også et traumatisk forhold til Apples stik skift fra gamle til nye macs. Ergo har jeg nu altid en Apple stik konverter i tasken, for never ever nogensinde at opleve at min computer ikke passer i stikket. Og specialdesignede skrifttyper er også noget, der tit er pist væk eller transformeret til Comic Sans som corporate ID.

Som lytter har jeg denne hadeliste. Had med, had mere og tilføj gerne som kommentar.

"Og jeg vil slutte af med dette..." for 117. gang i anden. Man kan ikke blive ved med ikke at slutte. Slut. Stop. Færdig.

Folk, som bruger den samme gamle ooooooold storytelling historie, der har været i omløb og præsenteret milliarder af gange. Som dengang Kennedy mødte rengøringsdamen i NASA, og hun sagde hendes arbejde var at få en mand på månen. Det er helt på månen at sige den historie igen og igen.

Hader, bare hader, når folk siger "jeg vil ikke gå igennem alle slides", hvorefter de går igennem alle slides, langt over tid. Det er slide kontraktpolitisk snyd.

Oplægsholdere, som siger "præcist" til præcist alle som svar på et spørgsmål, eller nikker psykologisk anerkendende til enhver som stiller et spørgsmål.

Den psyko terrorøvelse, hvor oplægsholdere beder mig om at kramme min sidemand, tale om min far, tale om traumer fra anden verdenskrig eller danse stop dans i rummet. allerværst som løb som det dyr, du er inderst inde.

“det kommer jeg tilbage til” som efterlader alle med en… hvorfor ikke bare sige det nu-irritation, eller en … det når du jo ikke, for faen’, din tid er gået!

En punchline der indledes med “som jeg altid plejer at sige…”. (nå - gør du det, din opblæste nar)

‘Vi har lige to med på Teams …’

Når oplægsholder læser det op som står på sliden 🫣

indledningen “på vej herhen mødte jeg/kom jeg til at tænke på/ skete der det” - tydeligvis noget indstuderet, sagt 10 gange før.

Folk der lyser med laserpointeren på dem, som har rakt hånden op. Det er bare ikke i orden. Det er uhyggelig laser vold.
Når folk siger: de her cases er så overhovedet ikke opdateret ser jeg nu med stor overraskelse. Det er jo slet ikke rigtigt det som står her. hvorfor er de så med?

"Nu vil jeg være lidt provokerende..." typisk efterfulgt af noget, som overhovedet ikke er provokerende, og derfor virker det bare vildt provokerende irriterende.

Video stædighed: Præsentationen stopper. Okay, video virker ikke, det sker altid. Men nogle oplægsholdere hænger stædigt fast og laver et fuldstændigt stop, for nu skal den video altså virke. Mens alt stopper.

Brugen af ordet: "lad os dobbeltlikke på dette her."

Meta meta irriterende: "Jeg havde valgt at lave en præsentation, men har nu valgt blot at tale frit." Det er blot et andet ord for, at de ikke har haft tid til at forberede sig ordentligt. Tale frit? Er du systemkritiker i Rusland? Bliver du tvunget til at tale om et bestemt emne mod din vilje? Nej. Det er derfor vi er her. Du er inviteret. Du har takket ja. Forbered dig.

Slides med store hvide bogstaver på sort baggrund med Morten Albæk køleskabsinternet meme visdom som "Remember, this is the first day in the rest of your life."

Den uforberedte oplægsholder, som læser op af "sine" slides og tydeligvis har glemt eller ser sine slides selv for første gang. Man kan tydeligt se det: de bliver overraskede og ved seriøst ikke eller kan ikke huske, hvad der er på de slides, de er gået i byen med.

Folk, som slide hopper, klikker, sapper og kører hurtigt over 20 slides, mens de siger "mange vigtige pointer, som vi desværre ikke kan nå nu."

Har du nu ladet ChatGPT skrive din præsentation? Nå, suk. Det er so last 2025. AI illustrationer med hænder med seks fingre og ansigter der smelter i kanterne udløser desuden altid en lang snak om brugen af AI illustrationer, pro et contra, som ingen bad om og ingen ønsker.

Når folk siger, deres strategi er AI. Og endnu værre: agentic AI. Det første er ikke en sustainable competitive advantage, og det sidste er bare løgn.

Oversharing på den personlige hvem er jeg slide, hvor man bare kommer for tæt på fritiden som rollespilstroll i Rold Skov. Privat er ikke personligt. Det er privat.

"Beklager dette slide, det er lidt svært at læse." Okay, hvis du kender problemet, hvorfor er problemet ikke løst?

Når den samme slide med et corporate feel good billede bliver stående i evigheder, frosset i tid og sted som en pauseskærm, mens der snakkes videre.

Når folk siger: "Det er egentlig bare vores faste kundepræsentation med lidt ekstra lir." Altså nul omtanke, nul engagement og totalt generisk.

Den trættende indledende due diligence gennemgang af virksomhedens EBITDA margin og 14 kontorer i Nordeuropa i en mystisk standard infografik.

Præsentationer, som med al tydelighed er en gigantisk kaotisk slide remix af fem andre præsentationer krydret med de generiske hvem er vi slides fra corporate. En præsentation, der stikker i alle retninger, fordi den bygger på slides stjålet alle steder fra.

Tidsoptimistens urealistiske optimisme: "Jeg ved, min tid er gået, men..." Nej. Stop. Du har styr på tiden.

Siger du det er indlysende, har du allerede tabt opmærksomheden.

Ingen selvironi. Oplægsholdere der tager sig selv for alvorligt kan på et øjeblik overbevise mig om, at de ikke er værd at lytte til.

Forfængelighedscitater. Det gør ikke dit oplæg bedre at losse teoretikere op på skærmen, hvis du ikke forklarer hvordan de understøtter din pointe. Det er aldrig fedt når publikum skal spørge hvad Max Weber egentlig har sagt om psykisk arbejdsmiljø, eller hvad aristotelisk filosofi har med sikkerhedskultur at gøre.

Slides lavet til et andet publikum.

Fjendtlig ved kritiske spørgsmål.

Og så den sidste kategori: den gådefulde personlige slide, som man fatter absolut nada af. Jeg har en slide fra en konference, som jeg har vendt tilbage til mentalt igen og igen i årevis. Diskuteret den med en professor i kommunikation. Stadig ingen af os fatter, hvad manden mente. Det er et mysterium. Forstår du den?