Har du også lyst til at slå op med din kommunikationsrådgiver ?

Lad os tale om noget, der sker oftere, end vi indrømmer – og som mange håndterer overraskende dårligt: at ”slå op” med sin konsulent.

Ikke i betydningen “du er fyret, pak dine post-its”, men den mere udbredte version: man er vokset fra hinanden, økonomien er strammet, eller man vil stå på egne ben i en periode. Og alligevel ender mange rådgiverrelationer med ikke at blive afsluttet, men bare langsomt opløst i stilhed. Denne klumme er et forsøg på at gøre det lidt mere voksent.

Der er nemlig noget pudsigt ved rådgiverrelationer. 

Når de starter, er de ofte intense. Der er energi, tempo og høje ambitioner. Man får lavet en retning. Et narrativ. Et sprog. Et beredskab. Ting bliver løftet. Men når de slutter, gør de det sjældent med samme tydelighed.

De fleste rådgiversamarbejder stopper ikke rigtigt. De… fader ud. Og det sker typisk via en velkendt cocktail:

• et par ubesvarede mails
• en telefon, man “lige vender tilbage på”
• et møde, der udskydes tre gange 
• og en klassiker: “Vi er vildt pressede lige nu, så vi tager den efter sommerferien” (som i konsulentverdenen ligeså godt kan være et andet årstal og ikke en årstid)

Man kan kalde det meget.

Men man kan ikke kalde det strategi.

For lad os bare sige det som det er:

Det værste, man kan opleve som konsulent, er ikke nødvendigvis at blive valgt fra.

Det værste er, når kunden pludselig bliver stille. Uden forklaring.

Så sidder man der og overvejer, om man skal sende en venlig opfølgning, eller om man skal skrive “håber alt er vel” – og så er man pludselig én mail fra at lyde som et menneske, der er blevet ghostet efter tredje af sin Tinder-date.

Og det er lige præcis pointen:

At afslutte et samarbejde ordentligt er ikke bare god stil.

Det er ledelsesdisciplin.

Hvorfor stopper et samarbejde egentlig?

Der findes en lille myte i branchen om, at rådgiverrelationer kun stopper, hvis nogen har leveret noget dårligt. Det passer ikke.

Langt de fleste samarbejder ophører af ret almindelige grunde:

1) Organisationen flytter sig

Ny direktion, ny virkelighed, nye prioriteringer. Det, der var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis rigtigt i morgen.

2) Opgaven flytter sig

Fra klassisk presse til stakeholder management. Fra branding til adfærdsændring. Fra kommunikation som “fortælling” til kommunikation som “dokumentation” osv..

3) Kompetencekravene flytter sig

Vi befinder os i en tid, hvor tempo og kompleksitet ikke længere er en undtagelse, men en grundtilstand. AI, transparens, værdikæder, ESG, politiske spændinger, aktivisme, og en offentlighed der ikke venter på pressemeddelelsen, men selv skriver den.

Det stiller et andet krav til rådgivning end “vi plejer”.

4) Økonomien flytter sig

Og nogle gange handler det om noget meget kedeligt og meget reelt: budget.

Mange steder skrumper konsulentmidler, selvom opgaverne ikke gør. Det er ikke et karakterbrist. Det er et vilkår.

Og det er værd at sige højt:

Økonomi er ikke en flov begrundelse. Det er virkeligheden. Den kan også ramme de bedste samarbejder.

Netop derfor er tydelighed så vigtig. For når økonomien presser eller kræver prioritering, kan fristelsen være at lade relationen dø i stilhed.

Men uklarhed er ikke neutral.

Den er bare konfliktskyhed forklædt som ”travlhed”.

Det største fejltrin: at gøre det uklart

Det er helt legitimt at skifte rådgiver (vælge en anden leverandør). Det gør virksomheder hele tiden. Også på vigtigere områder end kommunikation. Det er også legitimt i en periode at stå på egne ben, hvis budgetter eller bemanding kræver det.

Problemet opstår, når man prøver at skifte leverandør uden at sige det højt – og i stedet håber, at rådgiveren “nok selv regner det ud”. 

Det gør rådgiveren som regel også.

Men det efterlader noget skidt i relationen, som er helt unødvendigt.

Derfor bør et leverandørskift altid være:

• tydeligt
• rettidigt
• respektfuldt
• afsluttet med en ordentlig overlevering

Det kan gøres uhyre enkelt:

“ Vi samler opgaven anderledes fremover og kommer enten til at bruge en anden rådgiver – eller løse opgaven internt i en periode. Vi har været glade for samarbejdet og vil gerne sikre en god overlevering.”

Det er ikke mere dramatisk end det.

Og hvis man synes, den samtale er ubehagelig, kan man trøste sig med følgende:

Den bliver tit markant mere ubehagelig, hvis man ikke tager den.

Konsulenten har også et ansvar: vi skal kunne tåle at blive valgt fra

Der er også en pointe, vi ikke taler nok om i rådgiverbranchen:

Som kommunikationsrådgiver har man indimellem brug for et lille lods bagi for at holde sig skarp og relevant. 

Tæthed er en styrke – men den kan også blive en svaghed. 

Når man har været med længe, risikerer man gradvist at:

• blive for tryg i sin metode
• blive for loyal over for “plejer”
• og – uden at ville det – begynde at beskytte den version af kunden, man selv har været med til at skabe. 

Det betyder ikke, at rådgiveren er dårlig. Det betyder bare, at relationer har tyngdekraft. Man kan blive for tæt på til at se klart.

Og i en tid hvor alt ændrer sig hurtigt, er det altså et problem, hvis rådgivning bliver til nostalgisk genudsendelse af det, der virkede engang.

Den professionelle afslutning – fire principper

Hvis man vil afslutte et rådgiversamarbejde ordentligt, er modellen faktisk ret lavpraktisk:

1) Sig det højt

Ring. Tag samtalen. Drop radiotavshed.

2) Slå op med behovet – ikke personen

“Vi står et andet sted nu” er en fuldt legitim begrundelse.

3) Skab en ordentlig overgang

Status, overlevering, dokumenter, nøgleindsigter.

4) Afslut med respekt

Ikke fordi man skal være venner for evigt. Men fordi man er professionelle.

Og fordi man møder hinanden igen – ofte på et tidspunkt, hvor man mindst har lyst.

Konklusion: Loyalitet må ikke blive til slør

Et godt rådgiversamarbejde kan være en konkurrencemæssig fordel.

Men loyalitet må aldrig blive til slør – hvor man bliver sammen, selvom behovet er ændret, og værdien er faldet. Det er helt legitimt at skifte rådgiver. Det afgørende er, hvordan man gør det. For i sidste ende er kommunikation ikke det eneste, der skal ledes.

Det skal relationer også.