Hvad med en skov k-strategi: Din næste skovtur kan ændre dit syn på naturen

I det dramatiske paradigmeskifte, hvor vi holder op med at nedbryde naturen, fordi vi erkender, at vi er ved at udslette os selv, er skoven pludselig blevet den vigtigste indikator for, om vi klarer omstillingen.

Her er en skov-matrix til dig, der gerne vil forstå, hvordan forskellige mennesker reagerer på forandringer, så du kan kommunikere skoven til dem. Måske på din næste skovtur med familien.

Skovkommunikation

Skoven er krøbet højt op højt på dagsordenen – men billedet er forvirrende. I den grønne trepart skal der plantes en masse skov på tidligere landbrugsjord, men samtidigt er Naturstyrelsen over hele landet i fuld gang med at fælde hæderkronet produktionsskov i statens skove.

I det følgende handler det om det sidste: Statens nydelige produktionsskove, oprindeligt anlagt efter rådgivning fra tyske skovingeniører, på et tidspunkt hvor Danmark var ved at miste sine skove helt. Som nu skal væk.

Skoven blev et landbrug

Vi indførte en række amerikanske arter, der er højproduktive. Skoven blev forvaltet, som var den en del af landbruget, ganske enkelt. Arealer med monokulturer, trimning af stammerne, så der ikke kommer for mange knaster. Ens diameter på stammerne.

Systematisk udplantning efter høst.Det har givet os en masse plantager, og lige meget hvordan grønt er organiseret, har det virket godt for øjnene. Så vi har lært at besynge og elske vores skove.

Og nu bliver de lavet helt om. For statens skove skal være urørte - 70.000 hektar – fordi vi ønsker øget biodiversitet. Og der er ikke megen biodiversitet i de indførte højproduktive arter. Her er gamle danske og hjemmehørende arter meget bedre. Og blomstrende buske.Derfor skal alle amerikanerne fældes og ud af skoven.

Det er i fuld gang over hele landet. Det giver en frygtelig masse rod. Og mange forstår ikke, hvad de ser og hvad der sker.Så her er en skovmanual med indbygget matrix.

Hvordan sælger du ideen om den nye, biodiverse skov til danskerne, så flere anerkender de store forandringer, vores foretrukne kultur- og udflugtsdestination udsættes for i denne tid?

Harmonisk genopretning

Den harmoniske og æstetisk rolige skov, vi har haft i mange år og elsker, er en givtig produktionsskov, der ikke kommunikerer med resten af naturen. Nu kommer den urørte skov med alle dens rådne stammer, biller og svampe – men før den kommer, en masse såkaldt naturgenopretning, som brugerne af skoven bliver overraskede over.

Måske ligefrem vrede over. For det kan godt være grimt.

Visuelt intakt før genopretningen

Spørgsmålet om, hvordan urørt skov kan sælges, er en brændende platform. For hvis ikke vi alle forstår, hvor vigtig omstillingen af skoven er i processen fra, at vi som mennesker har domineret naturen, til vi nu måske tilpasser os og genfinder vores balancerede rolle, risikerer vi, at det tidligere nævnte politikerkorps – af bekymring for ikke at blive genvalgt – reetablerer en monokulturel produktionsskov.

På samme måde, som de pludselig fik nok af ulven, da et forvirret individ blev filmet i Oksbøls gader, og det røg både i tv og på sociale medier…

Derfor har jeg udviklet en model, som du kan se her:

Jeg har interviewet i alt 22 ansatte i Naturstyrelsen landet over for at høre, hvordan publikum reagerer på forskellige skovlandskaber i den udvikling, hvor skoven udsættes for såkaldt naturgenopretning for at omdanne den fra produktionsskov til urørt skov.

Jeg har besøgt seks enheder af Naturstyrelsen og set cirka 50 forskellige indgreb i skoven. De 35 af dem har jeg registreret.

Min matrix viser for eksempel at et visuelt forstyrret overgangslandskab, fx hvor alle træer er lagt ned og der ikke er plantet nyt, er meget vanskelig at kommunikere succesfuldt – folk forstår det ikke eller er imod det.

Det er noget enklere at kommunikere et skovlandskab, der er ”harmonisk genoprettet”, hvilket for eksempel kan være et område i skoven, der er blevet en lysning, fordi det er blevet sat under vand igen. Man har sløjfet dræn og grøfter.

Det, du ser i skoven

Naturstyrelsens kampagne ”Plads til alle arter, også til dig” har svært ved at slå igennem. Måske fordi budskabet er nationalt, mens forandringerne er lokale. Det, vi ser i vores egen skov, er ikke altid det, kampagnen viser billeder af.

Du vil opleve:

• Ændret hydrologi, hvor dræn og grøfter sløjfes, så skovbunden igen bliver våd og artsrig.
• Træer, der vælter og rådner.
• Veteranisering – bevidst beskadigelse af stammer for at skabe mikrohabitater.
• Brænding af skovbund for at forhindre genkomst af invasive arter.
• Græssende dyr bag hegn, hvor du før cyklede.
• Udplantning af hjemmehørende specialistarter.
• Topkappede træer, der skal stå og rådne.
• Løvtræer, der er væltet med rodkage – for at skabe dødt ved.

Visuelt forstyrret overgangslandskab

Så hvad skal du gøre?

Du skal gå ud og se forandringerne. Forstå dem. Forklar dem videre. Brug Øjvinds skovmatrix som værktøj til at koble dine egne og andres reaktioner sammen med konkrete skovtyper.

Tænk på, at vores æstetiske præferencer sandsynligvis er evolutionært betinget. Det skovlandskab, vi kan lide, er det, vi har overlevet i. Og omvendt. Vi er instinktivt opmærksomme på, om det er flugtveje, skjulte fjender, lettilgængelig mad og vand.

Forskningen tror, det er med til at afgøre, hvilket landskab, vi kan lide. Så det er stærke kræfter, der er på spil, når du står i skoven og indtager et overraskende landskab.

Tidligt genoprettet -endnu i udvikling

Find din egen position i matrixen. Tag familien med. Leg med matrixen. Mærk skovens dybe rod – og dens uudgrundelige ro.