Hvordan afbryder man en meget talende person?

Hvordan kan man håndtere de personer som kan hijacke møder og tage taletiden, så mange andre ikke kommer til orde. Men også i personlige relationer, hvor folk spørger til hvad de skal gøre, hvis du er til påskefrokost og sidder ved siden af en som taler hele tiden. New York Times har også taget spørgsmålet op og skrevet artiklen: What to Do When a Person Won’t. Stop. Talking. De interviewer forskellige eksperter og forfattere for at få gode råd og enkle tip. Dem opsummer jeg om lidt.

Du er medskaber af de samtaler du er en del af

Psykolog og kommunikationsforsker Barnett Pearce skriver at vi er medskaber af vores sociale verdner, hvilket også inkluderer vores samtaler. Derfor spørger han: 

• Hvordan kan du være medskaber af den verden du gerne vil være en del af? 
• Hvordan kan du blive medskaber af de samtaler du gerne vil have? 

Derfor kommer et opfølgende spørgsmål: Hvilke samtaler værdsætter du? 

Mange lægger kun mærke til, hvad der ikke fungerer (som fx ikke at få stillet spørgsmål eller på anden vis, ikke at blive inddraget i samtalen). Mange overser og glemmer at være opmærksomme på alt dét, som udgør en god samtale. Løfter vi blikket, så peger det på, at vi generelt set skal øge vores samtalekompetencer. Kompetencer, som både dækker over hvordan du lytter, inddrager flere, spørger og i øvrigt hvordan du selv bidrager til samtalen. 

Hvordan stopper du den talende?

Hvordan stopper du den talende? Et andet spørgsmål kunne være, hvordan får vi samtalen på rette vej, så begge oplever det som en god samtale? Først får du de gode råd fra New York Times artikel til hvordan du stopper en talende:

1. Kirsten! Mads! Brug personen navn, sig deres navn højt og den talende vil lytte.
2. Nu afbryder jeg dig lige! På den måde undskylder du på forhånd din handling og du kommer til orde. Hvis det er høfligt sagt, vil den talende, sige noget i retningen af: ja ok, helt i orden. Og smile. 
3. Jeg har lige brug for… at få forklaret, uddybet, perspektiveret.. Så kommer du ind i samtalen og kan bryde talestrømmen lidt og måske få mere lydhørhed ind.
4. Opsummer og giv ordet videre. Det råd  kan bruges til møder, hvor både den talende oplever at blive hørt (i opsummeringen) og kan give talstafetten videre til en anden.
5. Forlad samtalen. Hvis du ikke oplever at samtalen er som du ønsker det, så kan du forlade den. Du behøver ikke gruble over den talendes manglende samtaleskills eller interesse i dig. Blot gå.

Men hvis det ikke kun handler om at stoppe den talende, men at det handler om at begge parter skal oplever samtalen som god, så bliver det næste skridt i samtalen mere relevant at sætte fokus på. Så hvad siger du, efter du har afbrudt den talende? 

Tag ansvar for helheden – og for fremtiden

Husk, at det at afbryde, er nødvendigt for at samtalen kan opleves som god for begge. Du bør derfor tage din advarselssignaler alvorligt, når du møder den meget talende. Stop dem længe før din grænse er overskredet, så vil din afbrydelse ikke komme fra et anstrengt sted. 

Kom på banen. Tænk: Jeg er med til at skabe bedre samtaler.

Artiklen fra New York Times indleder med et eksempel om en sød og venlig talende mand, som til et selskab taler om hans renovering af sit hus. Det taler han meget detaljeret og længe om. De fleste har nok oplevet lignende situationer, måske med andre emner. 

Man kunne derfor spørge:

• Mads (eller Kirsten), du er meget passioneret om din renovering. Hvad er du ellers interesseret i? 

I nogle tilfælde vil man kunne supplere med: 

• Mads (eller Kirsten), har du noget andet end renovering, som optager dig? Måske vi kunne finde et emne, som optager os begge? 

Nummer 2-spørgsmål vil kræve lidt mod og omtanke i måden det siges på. Måden ordene siges, gør nemlig en betydelig forskel. I nogle tilfælde kan det være fint at trutte rent flag. Sig med kærlighed i stemmen, kan vi finde på noget andet at tale om. Hvis den anden kan mærke høflighed og imødekommenhed, så vil den talende tage det som en høflig påmindelse om at man skal have blik for sin samtalepartner. 

Bliver vi dårligere til samtalen?

Copenhagen Review Of Communications redaktør har den 4. april 2026 skrevet artiklen: ChatGPT elsker dig. Det er problemet. Her beskrives at flere og flere bruger chatGPT, som deres nærmeste samtalepartner. Måske er der en sammenhæng mellem vores evner og lyst til at deltage i samtaler, når flere og flere oftere taler med chatbots? Det afbryder aldrig,

Din nye bedste ven gør dig dummere, mere ekstrem – og mere ensom

Samtalen med et andet menneske er blevet udkonkurreret af en bedre teknisk løsning.Gud ske tak og lov. Det var på tide.

Politiken - Den levende avis