Hvordan sker det, der sker?
Forleden holdt Brian Due tiltrædelsesforelæsning i forbindelse med nyt professorat i kommunikation ved Københavns Universitet. Vi bringer her en kort opsummering og hans slides plus en videooptagelse.
Overskriften for Professor Dues forelæsning var ”Hvordan sker det, der sker?” Den overskrift opsummerer den grundlæggende erkendelsesinteresse i hans forskning; nemlig at zoome held ind på hverdagens situationer og udpakke hvordan situationers forskellige elementer spiller sammen for at skabe det, der nu engang udfolder sig.
Fra de helt store tematikker omkring bæredygtighed og kunstig intelligens viste Brian Due hvordan man kan zoome ind på konkrete empiriske situationer for bedre at forstå det konkrete der konstituerer de større helheder.
Den videoetnografiske metode blev fremhævet som særligt relevant fordi den i kombination med feltarbejde med noter og interviews gør det muligt at forstå det, der sker, i den proces og kontekst det sker i. I stedet for at løsrive og abstrahere hverdens elementer fremhævede Brian Due igen og igen vigtigheden i at undersøge det konkrete og situationelle i tid og rum.
Delelementerne i grundspørgsmålet
Fire grundelementer blev fremhævet som relateret til spørgsmålet.
Hvordan relaterer sig til ontologisk funktionalism. Det er Ikke et spørgmsmål om hvorfor eller hvad eller hvem eller hvilke eller hvornår. Det kaldes også ontologisk funktionalisme der er anderledes end essentialistisk funktionalisme. Det knytter sig til Deleuze og Guattari’s koncept om assemblages, dvs. samlede arrangmeneter af elementer. Her er der en funktion mellem delelementer der får helheden til at virke på en bestemt måde i en emergerende proces. Fx hvordan en person kører bil ved at samles med bilens elementer, der emergerer som relevant på forskellige måder når der køres.
Sker relaterer sig til agentisk realisme. Det er et handlingsfokus. Hvis man spørger “Hvordan sker…?”, søger man en forklaring på en proces eller mekanisme. Det indebærer en undersøgelse af de trin, årsager eller betingelser, der fører til, at noget sker. Det er handlingsorienteret. Med fokus på agentisk realism, der knytter sig til Barads univers, er der yderligere her fokus på at ikke blot mennesker men også ting har agens, altså mulighed for handle. Hvis vi zoomer ind på eksemplet med bilen er selen fx en aktiv agent. Den begrænser muligheder og holder på kroppen ved ulykker. Agens er distribueret imellem mennesker og ting.
Det relaterer sig til det unikke. Det er et fokus på situeret singularitet. Det som Harold Garfinkel kalder for thisness eller haeceitty. Der er ikke fokus på noget abstrakt eller generaliseret til en start, på det singulare i hver situation. Det handler om det konkrete, og det konkrete er altid singulært. Hver begivenhed har sit helt eget forløb, der ikke er givet på forhånd. Til eksempel, denne kø er anderledes end alle andre køer– selvom de også ligner hinanden.
Der sker relaterer til udfoldelsen i tid og rum lige her eller der. Det, der sker, det sker i tid og rum. Det er spatiotemporalitet. Et konkret fysisk sted og i proces. Alt sker konkrete steder. Stedbunden handling. En verden i tilblivelse. Procesfilosofisk set finds fremtiden ikke. Hvis vi bliver ved bilen. Den er I bevægelse. Tiden er I bevægelse. Der sker noget. I et konkret rum. Et lille rum, et bagsæde. Fx konflikt henover fyn. Det har vi alle prøvet. Rummet, bagsædet, er afgørende for at forstå konfliktens eskalering.
Tre verdenssyn og teknologi som eksempel
Brian viste en række eksempler fra sin forskning. Gennem mange år har han undersøgt ny teknologi, kunstig intelligens og med særlig fokus på anvendelsen for blinde mennesker. En række eksempler blev fremhævet og et enkelt blev brugt til at vise den detaljerede metode, der udpakker de konkrete situationer. Materialet blev også brugt til at vise behovet for at sondre mere overordnet mellem forskellige typer verdenssyn. Brian fremhævede at beskrivelsen af, hvordan den sociale verden fungerer, er selve fundamentet for de type af beslutninger, man kan tage efterfølgende. Tre forskellige verdenssyn giver dermed forskellige handlemuligheder i verden. Brian argumenterede selv for, at det tredje verdenssyn er bedst beskrivende ift. den empiriske virkelighed, han undersøger.
Verdenssyn 1:Det stærke, rationelle individ
Verden forstås gennem autonome, rationelle individer, der træffer valg baseret på fakta og egeninteresse. Individet er en stærk, selvstændig aktør, der kan påvirke verden gennem viden og handling. Overbevise gennem fakta, logik og stærke budskaber. En vis grad af romantisk eller sågar platonisk ide om det ”oprindelige menneske” og en oprindelig god tilstand man vende tilbage.
Verdenssyn 2: Det strukturelt determinerede individ
Menneskers handlinger og kommunikation formes af overordnede strukturer, systemer og magtrelationer. Individet er begrænset af institutionelle rammer og sociale normer. Valg og handlinger er præget af systemiske kræfter. Det handler her om at afsløre og analysere de strukturer, der former kommunikation. Fokus på magt, bias og normer.
Verdenssyn 3: Det forbundne menneske i en proces
Verden er et dynamisk netværk af relationer, hvor mennesker, teknologi og natur skaber mening sammen. Individet er en del af et netværk og samskaber virkeligheden i konstant interaktion med omgivelserne. Kommunikation opstår i processer mellem aktører. Forandring sker gennem relationer, interaktioner og kontinuerlige processer, hvor mennesker og systemer medskaber nye muligheder.
Pointen her er, at vi er mennesker i og med vores stedbaserede og materielle forbindelser. Det er ikke noget sekundært, men fundamentalt.
Vi er alle sammen cyborgs. Der findes ikke noget perfekt menneske. Vi har alle sammen muligheder og begrænsninger ift. de omstændigheder vi befinder os i. Det vi omgiver os med, materialitet, teknologi, osv. er ikke neutralt. Det har en bestemt agens og det giver os en bestemt agens.
På vej mod post-praxeologi
Brian afsluttede forelæsningen med pege frem mod hans forskningsinteresser de næste 3-4 år der er finansieret af EU Horizon og Villum Fonden blandt andet. Det er en interesse der mere teoretisk søger at kombinere fænomenologisk teori og forståelse I den klassiske vestlige filosofiske tradition, hvor mennesket er placeret i toppen af et hierarki med et mere non-antropocentrisk verdensbillede hvor menneskets ses I en økologisk sammenhæng. Det bliver spændende at følge.
