Hvornår skammer og ærger du dig mest over at sidde med din mobil? dum vane-scrolling er svaret

Du og jeg falder hele tiden ned i tech-giganternes kaninhuller. Hvordan helt præcist er første skridt til at gøre noget andet med vores tid og vores liv. For det er noget, vi fortryder så grueligt, når det sker. Det har nogle forskere så endelig set på. Vores fortrydelse er størst, når vi dumt og automatisk vanescroller af kedsomhed. Vanescrolling er nemlig den dårligste af den dårlig mobil vane og vi ved det allesammen.

What Social Media Use Do People Regret? An Analysis of 34K Smartphone Screenshots with Multimodal LLM

Smartphone users often regret aspects of their phone use, especially social media use. However, pinpointing specific ways in which the design of an interface contributes to regrettable use can be challenging due to the complexity of social media app features and user intentions. We conducted a one-week study with 17 Android users, using a novel method where we passively collected screenshots every five seconds, which we analyzed via a multimodal large language model to understand participants’ usage activity at a fine-grained level. Triangulating this data with data from experience sampling, surveys, and interviews, we found that regret varies based on user intention, with non-intentional and social media use being especially regrettable. Regret also varies by social media activity; participants were most likely to regret viewing algorithmically recommended content and comments. Additionally, participants frequently deviated to browsing social media when their intention was direct communication, which slightly increased their regret. Our findings provide guidance to designers and policy-makers seeking to improve users’ experience and autonomy.

arXiv.orgLongjie Guo

Videnskaben er gået grundigt til værks. Forskere fra University of Washington, Columbia University og National Yang Ming Chiao Tung University fulgte 17 amerikanske Android-brugere i syv dage. De tog screenshots hvert femte sekund og kombinerede 34.000+ billeder med realtids-spørgeskemaer og daglige fortrydelsesratings. En AI-model analyserede efterfølgende automatisk hvert screenshot og kategoriserede dem i syv aktivitetstyper, herunder direkte beskeder, søgning eller browsing af algoritmisk feed.

Hovedpointer i undersøgelsen:

• Intentionsløs brug er mest fortrydelig: Når vi åbner telefonen uden et specifikt mål, oplever vi mere skam og ærgrelse end ved alle andre typer brug. Dette "mindless scrolling" dominerer især, når vi undgår andre opgaver eller tager telefonen op af ren vane for at fylde tomme øjeblikke ud. Altså kedsomhed og dumt tidsspild er - ja - ærgerligt, dumt og skamfuldt tidsspilde.

• Algoritmiske anbefalinger skaber mest utilfredshed: Indhold, der pushes automatisk af platformenes algoritmer, genererer ifølge forskerne større skam og ærgrelse. Mens indhold fra konti, vi aktivt har valgt at følge - såsom venner og emner vi tilvælger - alt andet lige opfattes mere positivt. Brugere beskriver algoritmisk indhold som "tilfældigt" og mindre værdifuldt. Ja, som ærgerlig spam, som de fortryder de har brugt tid på. Knap så overraskende, men godt at få det sort på hvidt videnskabeligt bakket op.

• Kommunikation skaber mindst fortrydelse: Direkte beskeder og aktiv interaktion med venner og familie opleves som meningsfuld og giver mindst mulig fortrydelse. Deltagere sagde næsten aldrig, de fortrød samtaler og kommunikation med mennesker, de kender. Mennesker føler sjældent, de spilder tiden på andre mennesker - komparativt set i forhold til robot-udvalgt indhold og generisk content fra hele nettet.

• Massive afvigelser fra oprindelige intentioner: At falde ned i et mobilhul eller tabe sig selv i sin mobiltelefon er en virkelig ting. I hele 60% af tilfældene, hvor brugere planlagde at kommunikere, endte de med at browse sociale medier i stedet - uden mål og med. Denne afvigelse og ofte af kedsomhed afledte klikken rundt øger oplevelsen af fortrydelse markant.

• Kommentarfelter er særligt problematiske: At læse kommentarer - især politiske - skaber høje niveauer af ærgrelse og beskrives som negative oplevelser, der trækker brugere ned i "sort kaninhul" af konflikt.

• Tidsfaktor forstærker fortrydelse: Længere sessioner og dem, der afviger fra oprindelige intentioner, fortryder vi ofte, men vi fortryder det dog mindre end rene "dumme uplanlagte browsing-sessioner."

Konflikten mellem forretning og velvære

Undersøgelsen afslører en grundlæggende konflikt mellem tech-giganternes forretningsmodel og brugernes trivsel. Platformene tjener penge ved at holde os online så længe som muligt, mens vi føler os bedst tilpas, når vi bruger teknologien målrettet og aktivt til social kontakt og vores konkrete mål som søgning.

Det er denne konflikt mellem tech-giganter, der tjener penge på den dumme scrolling, og os, der taber vores tid til samme dumme scrolling, som er problemets kerne.

Forretningsmodellens perverse incitamenter skaber afhængighed:

Tech-platformenes hele økonomi bygger på at maksimere "engagement" - det vil sige tiden vi bruger på deres apps. Jo mere vi scroller, jo flere annoncer kan de vise os, og jo flere data kan de indsamle om vores adfærd. Derfor designer de bevidst interfaces, der gør det svært at stoppe:

• Endless scroll-teknologi sikrer, at der aldrig er en naturlig slutning

•Variable belønningsstrukturer (som i spilleautomater) holder os klikken videre

• FOMO-skabende algoritmer prioriterer kontroversielt og emotionelt indhold

• Notification-spam afbryder os konstant og trækker os tilbage

Mens platformene optimerer for afhængighedsskabende adfærd, ønsker vi egentlig målrettet, meningsfuld brug. Vi vil tjekke beskeder fra venner, finde specifik information eller have kvalitetstid med indhold, vi har valgt. Men platformenes algoritmer leder os systematisk væk fra disse intentioner og hen imod passiv konsumption af tilfældigt indhold.

"Der er alle disse produkter, som folk siger, de værdsætter og vælger at bruge hver dag, og alligevel taler de også om, hvor frustrerede de føler sig over nogle af deres egne brugsvaner," forklarer hovedforsker Alexis Hiniker.

Som den gamle slagord siger: "If it's free, you are the product." Vi betaler ikke med penge, men med vores opmærksomhed, vores tid og i sidste ende vores trivsel.

Værste tidsspildere ifølge undersøgelsen:

Tidsspildet er dog større på nogle platforme end andre, og nogle platforme har deres helt specifikke og unikke "kaninhullerr" skabt af vores rastløse dog kedsomhed. Her er nogle af dem:

• Instagram - Den progressive fælde: Brugere starter typisk med meningsfulde aktiviteter som direkte beskeder og indhold fra venner, men algoritmen leder dem gradvist over til anbefalet indhold fra ukendte konti. Efter cirka ét minut skifter balancen, og brugerne begynder primært at se algoritmisk anbefalet materiale, som de senere fortryder. Klassisk kaninhul-fælde.

• TikTok - Den konstante anbefaling: Platformen bombarderer brugere med algoritmisk anbefalet indhold fra første øjeblik. Brugere beskriver kort opmærksomhedsspænd og konstant skiftende, tilfældigt indhold, der ikke føles værdifuldt. En deltager sagde: "Min opmærksomhed er kort, og jeg interagerer ikke med videoerne, og indholdet er meget tilfældigt." TikTok er i sit design designet som et gigantisk kaninhul - et dumt tidsfordiv mange ærger sig over efterfølgende. igen ikke overaskende, men rarta t få påvist videnskabeligt.

• Reddit - Kommentarkloakken: Brugere starter ofte med at browse deres feed, men glider hurtigt ned i specifikke diskussionstråde og kommentarsektioner. Tiden brugt på at læse andres kommentarer blev konsistent vurderet som højt fortrydelig, især ved kontroversielle emner.

• Facebook - Den blandede oplevelse: Kombinerer indhold fra venner med algoritmiske anbefalinger, hvilket skaber forvirring om, hvad der er bevidst valgt versus pushed indhold. Artiklen viser igen - no surprise - særlig fortrydelse over "tilfældigt indhold" fra ukendte kilder.

• X (tidligere Twitter) - Anbefaling forklædt som følgning: Platformen gør det svært at skelne mellem "For You" (anbefalinger) og "Following" (valgte konti), hvilket fører til utilsigtet konsumption af algoritmisk indhold, som brugere troede var fra kilder, de havde valgt.

Vejen til pro-socialt design

Løsningen ligger ikke i forbud, men i redesign. Audrey Tang, Taiwans digitaliseringsminister, foreslår "prosociale medier", der fremmer brobyggende indhold og giver alle synspunkter samme "taletid". Kaninhullerr kan erstattes af positive sociale vandhuller omkring positiv social samvær.

Forskerne argumenterer for, at platforme bør respektere brugernes intentioner, behov og mål ved app-start og justere interfacet til at respektere disse mål frem for at lede brugere på afveje og væk fra deres oprindelige formål med den skumle tanke at tjene flere penge på vores dumme endeløse scrolling.

Lidt naiv konklusion fra de kloge videnskabsfolk? uden tvivl. Desværre også sandt, vigtigt og interessant. Det er jo en tragedie hvordan vi i praksis klik for klik forsvinder ned i tech-giganternes smart udviklede kaninhullerr designet til at stjæle og videre sælge vores dyrebare opmærksomhed. Hvordan det sker i praksis er først skridt mod at gøre noget ved det?

Bundlinjen: Vi fortryder ikke social mediebrug i sig selv - vi fortryder den måde, algoritmer manipulerer os væk fra meningsfuld brug og samvær med mennesker, vi elsker og holder af, hen imod målløs og dum scrolling. Som man siger: "If it's free, you are the product." På tide vi gør op med dette. Undersøgelsen er et godt sted at starte for os allesammen.

Læs mere

Vi skal IKKE forbyde sociale medier til de unge - vi skal redesigne dem

De sociale medier er en social katastrofe. Forskerne har fundet løsningen: De skal ses positivt som en social mulighed for et bedre samfund. Lad os sige farvel til had og frygt, goddag til fællesskab og en sober debat. Vi skal derfor redesigne dem til at tjene fællesskab - og ikke se deres nuværende design som en naturlov.

DM Kommunikation

What Social Media Use Do People Regret? An Analysis of 34K Smartphone Screenshots with Multimodal LLM

Smartphone users often regret aspects of their phone use, especially social media use. However, pinpointing specific ways in which the design of an interface contributes to regrettable use can be challenging due to the complexity of social media app features and user intentions. We conducted a one-week study with 17 Android users, using a novel method where we passively collected screenshots every five seconds, which we analyzed via a multimodal large language model to understand participants’ usage activity at a fine-grained level. Triangulating this data with data from experience sampling, surveys, and interviews, we found that regret varies based on user intention, with non-intentional and social media use being especially regrettable. Regret also varies by social media activity; participants were most likely to regret viewing algorithmically recommended content and comments. Additionally, participants frequently deviated to browsing social media when their intention was direct communication, which slightly increased their regret. Our findings provide guidance to designers and policy-makers seeking to improve users’ experience and autonomy.

arXiv.orgLongjie Guo