Essay

I en tid med wokelash er det tid til Bosadi-teori

Woke og DEI-initiativer synes at være på tilbagetog. Trump-administrationen har gjort sit, og brofication af virksomhedskulturer tager fat verden over. Vi trænger måske til lidt Bosadi.

by Brian Due

Opdateret september 23, 2025

Woke og diversitet synes at være på retur som plusord og samtidig overvældes vi af AI-systemer der er fulde af tech-bros biases og ønsker om mere "masculine energy". Måske har vi brug for nye teorier? Lad os se hvad Bosadi er og kan.

. https://theconversation.com/why-does-mark-zuckerberg-want-more-masculine-energy-in-the-corporate-world-the-patriarchy-is-still-in-charge-248600

Bosadi er en afrikansk feministisk hermeneutik, der insisterer på at læse verden fra sorte sydafrikanske kvinders levede erfaringer. Målet er at omskrive tekster og politikker, så de bliver gode for de mennesker, der bærer de tungeste byrder.

Det er nok ikke lige det Silicon Valley Tech-bros tænker mest på. Måske burde de læse med i den nyeste artikel af Therise Davie: Bias, bots and Bosadi - Gender, race, and AI representation. How AI reinforces gender and racial stereotypes. A womanhood and womanist-inspired way forward.

Historien om Bosadi

Bosadi blev udviklet i 1990’erne af Madipoane Masenya (ngwana’ Mphahlele). Etymologisk kommer bosadi af mosadi (kvinde) på nordlig Sotho/Setswana (Sydafrikanske bantusprog).

Masenya formulerede Bosadi som en bevidst partisk læsemåde: fortolkning er aldrig neutral, derfor må vi eksplicit centrere de kvinder, der undertrykkes af koloniale og patriarkalske klassestrukturer. Det begyndte som bibeleksegese, men udviklede sig hurtigt til en social metodologi der handler om at identificere en given teksts blinde vinkler med henblik på omskrivning. Som andre feministiske teorier er det en etik lige så meget som en analyse.

Bosadis nøglebegreber

Situering og partiskhed: Fortolkning er aldrig neutral. Bosadi gør situeret partiskhed for de mest udsatte til en dyd (en etisk fordring).
Intersektionalitet i afrikansk kontekst: Køn kan ikke adskilles fra race, klasse, kolonial historie og lokal kultur og må behandles med lokalsprogligt og kulturelt udsyn.
Hermeneutisk omsorg: Tekster (og politikker) vurderes på, om de gør godt for dem, der bærer flest risici, ikke kun på intentioner.
Metodisk genlæsning: Bosadi er et metodisk greb: identificér blinde vinkler, skriv teksten om med de ekskluderede som referencepunkt, og vurder praksiskonsekvenser.

Teorien er situeret i Sydafrika og i sorte kvinders erfaringshorisont. At arbejde Bosadi-inspireret i Danmark kan derfor ikke overføres 1:1. Er det så relevant i Danmark? Ja, fordi marginalisering altid er lokal.

Spørgsmålet er ikke, om Sydafrikas strukturelle problemer genfindes direkte i Danmark, men derimod hvilke strukturer der faktisk skaber adgang og inklusion i en dansk kultur (arbejdsmarked, kommune, sundhed, finans, kultur).

Hvad er relevansen for kommunikationsfolk?

Hvorfor skal kommunikationsfolk i Danmark kende Bosadi? Fordi K-folk producerer “autoritets-tekster”: pressemeddelelser, kundebreve, rekrutteringsopslag, webtekster, taler, billeder, kampagner, osv. og nu også prompter og træningsdatasæt til AI.

Når K-folk kalder noget “generelt” eller ”normalt”, menes tit “majoritetens oplevelse”. Bosadi spørger istedet: Hvem bliver skrevet ud og med hvilke konsekvenser?

Måske er vejen frem ikke at erobre woke brand activism tilbage men istedet at gå Bosadi-vejen. The era of Bosadi.

. https://www.wired.com/story/the-era-of-woke-brand-activism-is-over/

Pointen er, at en god tekst (billede mv.) ikke kun skal være ”korrekt”, men faktisk gøre noget godt for de mennesker, der vil kunne komme til at lide mest skade. Hvor wokeism kan blive til virtue signaling er Bosadi er en regel om faktisk omskrivning af biased tekster.

At sætte flere billeder af minoritetskvinder i kampagner kan være godt, men uden ændret procedural retfærdighed der handler om selve designet af teams og beslutningsprocesserne bliver resultatet kosmetisk.

Det mest nærliggende Bosadi-teorien foreskriver er, at I gennemfører en Bosadi-læsning af jeres tekster og læser dem med øje for den mest udsatte kvinde/person i jeres kontaktflade (internt/eksternt).

Skriv dem om, test dem med målgruppen, og vurder konsekvenserne ikke kun ift. læsbarhed, men ift. den faktiske inklusion som personen oplever og reelt får. Det lyder basalt, men det er sjældent gjort stringent.

Modsvar til de store sprog- og billedmodeller der reproducerer stereotype kønsforestillinger.

Kvinder associeres hyppigt med hjem og omsorg, mænd med karriere og ledelse. UNESCOs analyser fra 2024 dokumenterer netop sådanne mønstre på tværs af populære LLM’er.

UNESCO’s “ Bias Against Women and Girls in Large Language Models” og "I'd blush if I could: closing gender divides in digital skills through education" viste, hvordan kvindeligt kodede stemmeassistenter svarede ”koket” på chikane og dermed normaliserede forestillingen om den altid behagelige, tålmodige "kvinde-hjælper". Den asymmetri findes også i ansigtsgenkendelse og billedklassifikation, hvor køn- og hudfarver skaber fejl.

Hvem er i korpus, og hvem er ikke? Hvilke dialekter, registre og erfaringer er repræsenteret? Fra et Bosadi-synspunkt handler det om hvis liv der gøres lettere eller sværere af kommunikationsdesignet.

. https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000388971

Bosadi stiller kritiske spørgsmål

Hvem er normen? Hvem mangler? Hvad sker der for dem, der mangler, når vores tekst/flow/AI møder dem? Hvem kommer aldrig til orde i vores materiale, og hvorfor? Er det altid de samme kroppe og navne, der repræsenterer hjælp og autoritet?

En Bosadi-regel for K-folk kunne være, at ingen kampagne, ingen ny chatbot-personas, ingen HR-opslag, osv., går live uden en dokumenteret bosadi-inspireret gennemlæsning og et “hvem taber?”-notat.

I en tid hvor DEI-programmer, “woke” retorik og inkluderingsinitiativer i stigende grad møder modvind (se fx Novo der dropper race- og kønsmål i USA) kan Bosadi måske hjælpe K-folk der ønsker lidt rygstøtte. Bosadi peger på, at manglende opmærksomhed på marginaliserede stemmer, især når race, køn, klasse og sprog overlapper, er en strukturel risiko for troværdigheden og effekten af kommunikation.