jeg skifter skifter du
For femten år siden virkede det utænkeligt, at vores sociale liv skulle udspille sig gennem skærme og amerikanske platforme. I dag lever vi i en digital virkelighed styret af ganske få tech-giganter, som former vores adfærd, samfund og demokrati. Men det behøver ikke være sådan. Vi kan genvinde kontrollen som individer, som fællesskab og som nation. Det kræver forestillingsevne, handling og reelle alternativer.
For cirka femten år siden deltog jeg i et ungdomsprogram på DR, hvor jeg blev spurgt om fremtiden for det her nye fænomen Facebook. Lidt hurtigt fik jeg slynget ud, at hvis man i fremtiden ikke var på Facebook, så ville man reelt set ikke eksistere. Studieværten kiggede vantro på mig, hvorefter vi begge grinede lidt nervøst. Det var simpelthen svært at forestille sig en fremtid, hvor vi levede størstedelen af vores sociale liv via en computerskærm. Studieværtens (og til dels min egen) forestillingsevne rakte simpelthen ikke så langt.
Sørgeligt nok viste det sig jo, at jeg fik ret. Faktisk mere ret, end jeg havde nogen anelse om. For ikke alene blev det en nødvendighed at være på Facebook for at være social, man var også nødt til at være på Twitter, LinkedIn, Instagram, TikTok, Snapchat, YouTube, Gmail og naturligvis Microsofts kedsommelige office-værktøjer.
Vi sad i saksen
Og pludselig sad vi saksen. Ganske få amerikanske tech-giganter kontrollerede, overvågede og manipulerede vores mindste bevægelser, og pludselig kunne vi ikke længere se andre alternativer. Igen manglede vi forestillingsevnen til at forestille os, at den digitale verden kunne indrettes anderles.
I disse dage tales og skrives der vidt og bredt om, at vi skal løsrive os fra tech-giganternes kolde greb. Og det er der mange årsager til: Flere og flere data tyder på, at overdreven og for tidlig brug af sociale medier er skadeligt for unges sociale kompetencer og indlæring. Tech-giganterne har igen og igen vist, at vi ikke kan stole på deres håndtering af vores personlige data. Og endelig har vores totale afhængighed af amerikanske tech-giganter efterladt os som hjælpeløse digitale undersåtter i et teknototalitært regime, hvor vi ikke længere har en demokratisk stemme i den digitale virkelighed, som styrer størstedelen af vores liv.
Digital suverænitet – hvad er det?
Eksperter taler om, at vi skal genvinde vores digitale suverænitet som nation, og at vi som individer skal ryste den digitale afhængighed af os, så vi igen kan blive herrer over vores eget digitale liv. Men hvad betyder det egentlig at være digitalt suveræn som nation og individ?
I flere år har der været sporadiske forsøg på at finde bedre alternativer end de overvågende og adfærdsmanipulerende platforme. Men de fleste af disse forsøg er strandet, fordi fordelene ved at være de første til at skifte platform er ikkeeksisterende. Hvem gider være den første person på et sociale medie? Eller bare de første 10.000? Verden ville helt sikkert blive et bedre sted, hvis alle journalister og politikere skiftede Twitter ud med Mastodon eller Bluesky, men hvordan får man folk til at skifte, hvis ingen vil være de første?
Open source er ikke den eneste sandhed
Et andet problem er, at alternativerne sjældent er specielt attraktive. For det første er de ofte ikke lige så brugervenlige og indbydende, og for det andet har man sjældent nogen garanti for, at nye platforme – skulle de vinde kampen om brugerne – ikke bare udvikler de samme patologier, som de eksisterende platforme. Her udråbes open source-platforme ofte som den magiske løsning, der kan løse alle dårligdomme, men her glemmer open-sourcisterne, at platforme som Facebook og Twitter i sin tid faktisk udsprang af web 2.0 revolutionens drømme om open source og peer-2-peer platforme.
Hvis vi igen skal blive suveræne (selvbestemmende) i den digitale verden bliver vi nødt til at gøre i hvert fald tre ting. Og heldigvis er vi godt i gang med to af disse tre.
1. Digital forestillingsevne
Et hvert forsøg på at foreslå en alternativ digital virkelighed bliver ofte mødt af en grundlæggende skepsis, som forklæder sig som realisme. ”Vi kan jo ikke gøre noget ved tech-giganterne, fordi vi i Europa/Danmark er totalt inkompetente (Læs Draghi-rapporten) og Amerikanerne besidder en unik innovativ evne, som betyder, at de er født til at herske i den digitale verden”.
Men det er jo vrøvl. Der er ingen rationelle grunde til, at Danmark og Europa ikke kan bygge fantastiske digitale platforme. Vi er bare nødt til at reaktivere vores forestillingsevne for at forestille os, hvordan en sådan verden ville se ud. Og her er det ikke nok bare at sige: ”open source”. Open source kan løse nogle problemer, men det løser ikke det grundlæggende problem med manglende demokratisk governance. I en ny digital virkelighed, som ikke skal være dikteret af amerikanske venturekapitalister, bliver vi nødt til at eksperimentere med nye former for politisk styring. I Danmark kan det være digitale platforme som bygger på andelsprincipper eller det kan være sociale medier, som styres af en licensfinansieret selvstændig institution. Eller noget helt tredje…
Hvis vi skal fri af tech-giganternes greb er det ikke nok bare at skifte platforme. Vi er nødt til at kunne forestille os et helt nyt digitalt økosystem, som bygger på danske/europæiske demokratiske principper frem for en libertariansk hippiedrøm fra den amerikanske vestkyst.
2. Kollektiv handling
Et reelt skift til en ny digital virkelighed kræver, at vi hjælper hinanden. Vi bliver nødt til at skifte sammen, og vi er nødt til at være åbne for at følge med, når sportsklubben eller vennegruppen skifter til en ny platform, der måske i starten er lidt klodset og svær at bruge.
Her er der heldigvis hjælp på vej i form af kampagnen ”Danmark Skifter”, som opfordrer alle danskere til at tage springet ud i den nye digitale virkelighed på den samme dato, nemlig den 20. marts. (disclaimer: jeg sidder selv i advisory boardet for kampagnen). Kampagnen startede med, at folk kunne lave et digitalt nytårsforsæt. Her tilmeldte 4350 mennesker sig i løbet af ganske få dage, og på den anden side af den 20. marts er det målsætningen, at mindst 15.000 danskere har skiftet en platform ud eller på anden vis har ændret deres dårlige digitale vaner.
3. Reelle alternativer
Der er ingen rationelle grunde til, at vi ikke kan bygge digitale platforme i Europa, men de sørgelige facts er, at vi faktisk ikke har været særligt gode til det de seneste ti år.
Det er derfor ikke nok med digital forestillingsevne, vi er også nødt til at sætte gang i de movers og shakers, som kan bygge og finansiere alt det, vi kan forestille os i Europa.
Og her er der heldigvis også hjælp på vej i form af den nye NGO/kampagne Rebuild, som arbejder på at katalysere en ny generation af entreprenører, der kan bygge Europæiske sociale platforme. Rebuild arbejder på at bringe entreprenører sammen og give dem konkrete redskaber, så Europa igen kan blive et sted, hvor vi tror på, at vi kan bygge digitale sociale platforme.
Bevægelsen er i gang
At genvinde vores digitale selvbestemmelse kræver mere end, at du skriver nogle opslag på Bluesky. Vi er nødt til at genopfinde vores digitale forestillingsevne. Vi er nødt til at handle i fællesskab. Og vi er nødt til at have reelle alternativer og nogle mennesker, der kan bygge disse. Det lyder måske uoverskueligt, men bevægelsen er allerede i gang. Start med at aflægge dit eget nytårsforsæt her – det er ikke for sent.
Fakta:
Danmark Skifter er skabt af Digital Stemme – en ny forening der arbejder for demokratisk indflydelse på digital teknologi gennem kollektiv organisering.
Vi tror at civilsamfundet – borgere, der organiserer sig – kan gøre en forskel for et mere demokratisk digitalt samfund. Digital Stemme mobiliserer borgere til fælles handling og udvikler kampagner, der styrker vores digitale selvbestemmelse.
Kampagnen drives af frivillige kræfter og støttes af et rådgivende udvalg med Astrid Hauh, Pernille Tranberg og Peter Svarre. Vi samarbejder med Nordic Media Lab, og grafiker Jens Thomsen har doneret den visuelle identitet til kampagnen.
