Kommunikationsansvarlig
Copenhagen Phil – Hele Sjællands Symfoniorkester søger en kommunikationsansvarlig til en nyoprettet nøglestilling.
Copenhagen Phil er et moderne symfoniorkester, hvor den højeste kunstneriske kvalitet går hånd i hånd med en innovativ tilgang til formidling af musikken. Et orkester, der formår at sætte musikkens betydning på dagsordenen gennem en bred vifte af aktiviteter med en ambition om at skabe unikke oplevelser.
Vi søger en kommunikationsansvarlig, der kan drive den strategiske udvikling i at synliggøre de mange gode resultater effektivt og præcist, vinkle vores historier skarpere og styrke vores forbindelse til publikum, tilskudsgivere, presse og den bredere offentlighed.
Du kommer dermed til at spille en central rolle i at realisere ledelsens strategi og Copenhagen Phils vision om at styrke det enkelte menneske og berige samfundet gennem møder med musikken ved at gøre orkestermusik af høj kvalitet levende, nærværende og tilgængelig for et nutidigt publikum i hele landsdelen.
Jobbeskrivelse
Som kommunikationsansvarlig får du det overordnede ansvar for orkestrets kommunikation og branding på tværs af platforme i tæt samspil med den kunstneriske ledelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med det øvrige team omkring orkesterets markedsføring, billetsalg og produktioner.
Den rette kandidat har tung erfaring inden for ekstern interessenthåndtering og digital kommunikation og vil stå i spidsen for den samlede kommunikationsindsats på vegne af orkerester og ledelse.
Som kommunikationsansvarlig forventer vi, at du har solid erfaring inden for kommunikationsfeltets mange facetter herunder mediekontakt, digital kommunikation samt kampagner.
Stillingen er placeret i et inspirerende miljø på Frederiksberg. Stillingen refererer til administrationschef Anne Bech Lunde mens den overordnede, faglige ledelse er forankret hos musikchef Jakob Holtze.
Opgaver og ansvarsområde:
Kommunikationsstrategi:
- Udvikle og implementere kommunikation- og markedsføringsstrategi med særlig fokus på ekstern kommunikation, herunder kernefortælling, kanal- og indholdsstrategi for sociale medier, digitale kampagner og ny hjemmeside
- Udvikle overordnede narrativer og specifikke kampagner for hver sæson i samarbejde med relevante kolleger
- Sikre klare mål og opfølgning på disse med henblik på løbende at udvikle og styrke kommunikationsindsatsen rundt om orkestret
- Medieovervågning, herunder at følge medietrends inden for kulturområdet
- Overvåge online og offline mediekampagner, og sikre at der ageres løbende på resultaterne
Ekstern kommunikation og mediehåndtering:
- Arbejde proaktivt med at øge tilstedeværelsen i tier 1-medier samt relevante kulturmedier for at positionere Copenhagen Phil og profilere strategiske musikalske satsninger og bidrage til relevante kulturpolitiske dagsordner
- Sikre hurtig og professionel besvarelse af medieforespørgsler
- Opbygge og udvikle stærke relationer til nøglemedier og -journalister
- Understøtte ledelseskommunikation og kommunikation til publikum, samarbejdspartnere og den brede offentlighed
- Træne og forberede talspersoner, udarbejde interviewbriefs, Q&A samt beredskaber
- Understøtte evt. issue- og krisekommunikation
Branding og digitale platforme:
- Udvikle og implementere opdateret visuel identitet og brand, der understøtter orkestrets vision og formål herunder design manual, logo, tone of voice på tværs af alle materialer og platforme
- Konvertere kommunikationsstrategi til integrerede kampagner på tværs af platforme herunder sociale medier, annoncer, hjemmeside og medier
- Sikre optimering af CRM/nyhedsbreve og andre digitale kunderelationer, strategiske webanalyser vedr. salg og interaktion og rabattilbud i tæt samarbejde med relevante kollegaer
- Drive den redaktionelle pipeline på sociale medier herunder bidrage til løbende indholdsproduktion, samt konceptualisering af videokampagner
Kvalifikationer:
- Har en kandidatgrad i kommunikation eller en journalistisk baggrund e.l.
- Har 6-8 års erfaring med mediekontakt, branding og strategisk kommunikation - gerne indenfor kulturområdet
- Har erfaring med en bred palette af kommunikationsfagligheder fra digitale medier/SoMe til hjemmeside, presse, intern kommunikation samt kampagner
- Har et solidt kendskab til og netværk i det danske medielandskab
- Kan identificere og formidle gode historier samt elsker at sælge dem proaktivt ind til medier
- Har væsentlig erfaring med at udvikle og eksekvere digitale kampagner på tværs af kanaler og platform
- Har erfaring med kriser og rådgivning af ledelsen
- Har gode samarbejdsevner og forstår at bruge netværk og skabe resultater sammen med kolleger
- Har stærke sproglige kompetencer
Vi forventer derudover, at
Du følger med i og lader dig inspirere af udviklingen inden for kommunikationsfeltet på tværs af brancher og genrer og har evnen til at omsætte tendenser i samfundet til skarpe og inspirerende kommunikationsformater og - produkter.
Du har overblik og kan styre komplekse processer i mål. Du skal kunne lide rollen som det centrale omdrejningspunkt, der driver processer frem. Det er en forudsætning, at du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, når boldene i luften er mange.
Du er teamspiller, med en åben tilgang til skabende processer og er en god og loyal kollega, der bidrager til den fælles opgaveløsning.
Som organisation lykkes vi i fællesskab gennem sparring, åbenhed og samarbejde. Og vi lægger vægt på, at aktiviteter og idéer udvikles sammen med orkestrets musikere. Orkestret og det symfoniske repertoire er omdrejningspunktet i vores aktiviteter, og vi forventer, at du har en stærk forståelse for – eller kvalificeret nysgerrighed på - hvordan et professionelt orkester fungerer - foruden gode idéer til at bringe musikken i spil for et nutidigt publikum.
Stillingen: 37 timer
Arbejdssted: Rosenørns Allé 22, 5. sal, 1970 Frederiksberg
Tiltrædelse: 1. april 2026 eller snarest muligt
Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Samtaler: Uge 8 og 9
For yderligere information og spørgsmål kontakt musikchef Jakob Holtze på mail jh@copenhagenphil.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.